Juletraditioner

[Magdalene Abbey]

Brody Blance

Det var første juledag og julestemningen herskede i Godricdalen. Madboderne på markedet havde åbent og solgte varm kakao og vafler til de mange magikere og delvise mugglere, der gik ture med familien og i stor grad samlede sig om den magiske skøjtebane, der var blevet anlagt i anledning af julen. Det var blevet tradition for mange familier at tilbringe eftermiddagen der og det var ingen undtagelse for familien Abbey.

Størstedelen af dem befandt sig på skøjtebanen, men familiens ældste datter havde efter mange år med blå mærker og pudebesværgelser, besluttet at hun hellere ville se på. Så meget gjorde hun da også med et varmt smil, pakket godt ind i kappe, halstørklæde, handsker og spidspuldet hat og et varmt krus med kakao mellem hænderne og så på sin lillesøster fjolle rundt på skøjterne sammen med (gættede Maggie) en af sine venner.

[Brody Blance]

Brody var temmelig ferm på skøjter. Balancen fra næsten ti år som professionel Quidditchspiller gjorde sig gældende og han dukkede da også op med sine egne skøjter over den ene skulder og Willow over den anden. Hun grinede indtil hun bad pænt - med et par store ord - om at blive sat ned igen og hendes ældste bror gjorde endelig hvad hun sagde efter en skarp bemærkning fra Alice.

Til gengæld hjælp Brody også Willow i skøjterne og tog hendes hånd på hele den første runde. Det var først anden gang, at han opdagede en lille, godt indpakket heks, der sad og så på. Hans mund flækkede i et smil og han overdrog Willow til hendes forældre og Ollie, før han skøjtede hen til hvor Maggie sad og standsede ret foran hende. "Hej snetrold. Hvorfor er du ikke på isen?"

[Magdalene Abbey]

Maggies blik var fæstnet ved sin egen familie og hun opdagede ikke at Young-familien var kommet til, før Brody pludselig skøjtede hen foran hende. Hendes øjenbryn gled overrasket op, men med det samme gled et varmt smil frem over hendes læber og en behagelig følelse trak hendes mellemgulv sammen. Hun havde ikke set Brody i fire dage, og det havde været nok til at savne ham lidt.

Hun lo skeptisk over Brodys spørgsmål og så sigende på ham. "Jeg er ikke meget bedre på skøjter, end jeg er på en kost," konstaterede hun, omend langt mindre fjendtlig overfor tanken om at rode rundt på isen end i luften. "Og hej."

[Brody Blance]

Brody fnøs muntert og hvilede hænderne på det midlertidige gelænder. Han kneb øjnene lidt sammen og vippede fødderne en anelse frem og tilbage på isen. "Hvad hvis jeg holder dig i hånden og giver dig et kys som belønning?"

Smilet blev skævt, som han så sig kort over skulderen, før han vendte opmærksomheden tilbage imod Maggie. "En undskyldning for lidt nærkontakt med din yndlings-quidditchspiller?" Han afslørede kortvarigt sine tænder og vrikkede med øjenbrynene.

[Magdalene Abbey]

Det skeptiske i Maggies blik forsvandt ikke og hun så tydeligt overvejende på Brody, uden helt at kunne beslutte sig. Det endte dog med at hun himlede med øjnene og smilede resignerende. "Fint, fint. Men så skal du også puste på mine blå mærker bagefter."

Hun sendte ham et formanende blik, tøvede et øjeblik, men himlede så med øjnene igen og forsvandt for at levere koppen fra kakaoen tilbage. Inden længe havde hun også snøret sine medbragte skøjter på og trådte temmelig vakkelvornt ud på isen uden megen elegance. Hun lo lidt nervøst og tog fat i Brodys arm. "Det her er en dårlig idé."

[Brody Blance]

Brody grinede drenget. "Hver og et," lovede han med et spillende blik, der lovede alle former for unoder. Han vrikkede med brynene endnu engang, før han slap rækværket og tog en hel runde på banen. Da Maggie var tilbage og klar til at vakle ud på isen, var han dog tilbage for at tage imod hende.

Han kyssede hende flygtigt, blinkede og tyssede på hende. "Det er en skide god idé," lovede han. "Bare hold mig i hænderne." Langsomt skøjtede han bagud med et kun halvt blik på hvor han var på vej hen og mere opmærksomhed på sin ledsager. "Du er sød når du er nervøs," drillede han lavmælt.

[Magdalene Abbey]

Maggie lo uoverbevist og ville have dasket ud efter Brody, hvis hun havde følt, at hun kunne slippe hans hænder uden at falde. "Jeg glæder mig til den dag, hvor der er noget du ikke er god til," svarede hun tørt og med lettere bævende knæ, som hun forsøgte at holde balancen. At det i det hele taget gik fremad, det sørgede Brody for.

Hun var svagt bevidst om, at begge deres familier var til stede, men hun bemærkede ikke det blik, der blev udvekslet mellem deres fædre. Hun havde travlt med at smile lettere nervøst, men til gengæld underholdt, op til Brody. "Jeg kommer i hvert fald aldrig til at kunne foregive, at jeg har den mindste smule elegance efter det her. Så meget for den illusion."

[Brody Blance]

Brody grinede og standsede op, så Maggie landede direkte i hans arme. Han var ikke opmærksom på at flere blikke var på dem, men tværtimod mere optaget af den lyshårede kvinde, som han sørgede for at bøje sig ned efter og kysse forsvarligt.

"Du er stadig pivfræk," brummede han drillende, som han trak sig lidt væk og skøjtede bagud igen med hende på slæb. "Havde du en god jul?"

[Magdalene Abbey]

Maggie lo med en lille overrasket lyd, da Brody stoppede op og hun automatisk røg ind i hans arme. Hjertet sprang et slag over, da han kyssede hende og hun smilede en anelse fjoget, da han trak sig tilbage igen.

Hun nøjedes med at smile smørret over hans ord, svagt rødkindet, men glemte denne gang helt at tænke over det, da han trak hende med sig igen. Hun var bare glad for at se ham igen og følte sig temmelig afslappet, som hun gav sig ud i en længere forklaring af, hvordan hendes mugglerbedstemor havde vrisset over den fortryllelse hendes mor havde kastet over buddingen i flere timer.

Tråd afsluttet