Saint or sinner?

[Miles Heeney]

Det ene øjeblik nedstirrede Miles hende med et slesk smil på læberne - det næste øjeblik havde Alana rettet sin stav mod hans hals så spidsen faretruende stak ind i halsen. Han kunne endda mærke varmen fra staven. En blanding af tilfredsstillelse over at provokationen var lykkedes, og vrede over måden hun udstillede ham på i offentligheden, var begyndt at vækkes i ham. Folk omkring dem stoppede op og gloede åbenlyst.
Miles' smil var langsomt forsvundet og erstattet af et køligt blik på den unge løvinde. Han var fristet til at spørge, 'ellers hvad, Alana', men vidste, at det var det forkerte tidspunkt når en stav kunne affyre gnister hvert sekund. Det var, hvad der skete når en rolig pige som Alana mistede besindelsen. I stedet løftede han hænderne i en overgivende gestus, selvom ansigtet viste faretruende, usagte løfter. 'Fint, Alana. Jeg skal nok lade være med at røre dig igen', løj han. 

[Terrance Tweedy]

Terrance var den første underviser, der lagde mærke til situationen midt på dansegulvet, men han var ikke den eneste i nærheden, der så en mindreårig heks med sin tryllestav rettet direkte imod sin dansepartners hals. Til gengæld var det ham, der skridtede over imod dem og på vejen fremdrog sin egen tryllestav. Uden at stille spørgsmål, slog han allerede på flere meters afstand med den med et hvislende "expelliarmus," uden at standse på vejen mod de unge mennesker.

"Heeney, Bones," bjæffede han hidsigt af de to elever. "Mit kontor. Nu."

[Alana Maverick-Bones]

Selv ord som success eller triumf kunne ikke helt dække over den selvtilfredse følelse, det bredte i Alanas indre at se det sleske smil blive tørret ganske effektivt af Miles' læber, da spidsen af hendes stav gav et advarende tryk mod hans hals. Endelig var det hende, der havde vendt hans mundviger den modsatte vej. Rollerne var blevet byttet om, og Alanas indre løve brølede stolt i hendes bryst.

Læberne nåede kun lige at skilles for at svare på den uudtalte trussel, der var at finde på den ældre slanges ansigt, før staven brutalt blev revet ud fra hendes spinkle fingre. De blå øjne vendtes modstridende fra Miles, der nu var hende mere end bare en smule overlegen, til at fixere på Professor Tweedy. Overraskelsen stod malet i Alanas ansigt, som munden åbnede og lukkedes igen. Der var ikke noget at gøre ved det, indså hun ganske hurtigt, som hun sendte et rasende blik mod Miles. Han burde ikke være i stand til at komme under huden på hende på den måde.

[Miles Heeney]

Miles kunne mærke spidsen af staven brænde varmt mod hans hals, som en cigaret, men han gav hende ikke tilfredsstillelsen ved at rykke sig. De mange ansigter mod dem brændte ligeså effektivt og fik Miles' vrede til at bølge i årene - men lige pludselig blev tryllestaven flået væk, og både ham og Alana stirrede overrasket mod bagmanden. Professor Tweedy var hastende på vej mod dem, men det slog Miles, at den del af situationen læreren havde set var til Miles' fordel.
Et skadefro smil brændte sig ondt fast på Miles' læber, inden han med en skuespillers professionalitet lod det forsvinde og antage et uskyldigt gemyt. Han svor i sine tanker, at Alana ikke skulle slippe godt fra optrinnet, lige meget hvordan aftenen endte. Imidlertidig fulgte han den hidsige troldmand mod hans kontor.

[Terrance Tweedy]

Terrance førte de to elever ud af storsalen og direkte imod hans kontor. Ingen tvivl om, at deres kollegieoverhoveder senere ville dukke op og beslutte om der skulle ske andet end hvad han besluttede sig for, men i mellemtiden skulle de to unger væk fra storsalen.

Han låste døren op til sit kontor og fremtryllede to stole overfor sit skrivebord, da de var indenfor. "Sæt jer," beordrede han sammenbidt, før han tændte op i pejsen og selv gled ned på stolen overfor dem. Pigens tryllestav befandt sig stadig i hans lomme. "Bones. Forklar."

[Alana Maverick-Bones]

Alana var tavs, da hun fulgte Professor Tweedy ved Miles side. Allerhelst havde hun været langt fra slangen på det her punkt i planen, men professorens pludselige indblandet havde kompliceret sagen. Hendes tænder havde lukket sig om hendes kind indefra, som hun nervøst tyggede sammen om den. Uden indvendinger placerede hun sig i stolen ved skrivebordet, da hun var kommet ind på kontoret.

Forskrækket så hun op ved lyden af sit navn. Alana var rædselsslagen ved pludselig at blive sat i spot på den måde, især når Miles stadig var der. Det var ikke til at sige, hvad den ældre slange ville stille op. Hendes fingre pillede ved en af de mange blonder. Det føltes ubehageligt ikke at have sin stav, og hun følte sig næsten nøgen. "Professor, jeg.." De blå øjne flakkede hen mod Miles, og hun tav.

[Miles Heeney]

Miles fulgte Professor Tweedy i hælene ind på hans kontor, og slængede sig uskyldigt i den fremtryllede stol. En anelse utålmodigt bankede han knoerne taktfast mod stolens armlæn og rettede ansigtet mod Alana med et koldt, afventende, 'i-dare-you' udtryk. Det passede ham vældig godt, at hele seancen satte Alanas kendte Gryffindor-ære på spil. Var hun en sladrehank, eller ville hun tage sig af problemerne selv?
Der kom dog ikke mange ord ud over løvens læber.
Miles rettede sig en anelse op og begyndte, 'Professor, jeg kommenterede blot hvor godt Alana så ud idag, og så trak hun staven på mig!' Ansigtsudtrykket var uskyldigt, vredt og anklagende.

[Terrance Tweedy]

Terrance så afventende på pigen, indtil Miles Heeney tog ordet. Han fik kun lige netop lov til at tale ud, før professoren svarede. "Når jeg vil have din side af historien, så beder jeg om din side af historien, Heeney. Hvis du ikke kan holde munden lukket, kan du gå udenfor på gangen og vente."

Han vendte blikket imod den ukomfortable unge løve igen. "Jeg har ikke hele natten, Bones."

[Alana Maverick-Bones]

Alana væltede sig rundt i stolen, tydeligt ukomfortabel ved hele situationens drejning. Isen i hendes mave var ved at blive permafrost, og det føltes, som havde en Hippogriff mast sig ned over hendes bryst. En rødlig nuance havde taget hendes nuance efter professorens utålmodige kommentar.

"Jeg," kvækkede hun, men kom ikke videre. Hendes stemme var hæs og løvinden sank besværet. En lille dråbe sved havde formet sig ved hendes hårgrænse, og hendes fingre klemtes fast om de røde blonder, der udgjorde hendes skørt. Hvad var der at gøre? Enten kunne hun sladre, og håbe på det reddede hende ud af en konflikt med hendes forældre, men så tage konsekvensen i form af Miles. Ellers kunne hun lyve, men så ville der sikkert blive sendt brev hjem - i bedste fald.

Alanas rystende fingre trak en indbildt tot hår bag øret. "Det var aldrig min hensigt rent faktisk at bruge magi." Hendes stemme var stadig spinkel under Tweedys borende blik. Kunne han ikke bare have taget dem ind en ad gangen?

[Miles Heeney]

Miles klappede munden i med et højst irriteret udtryk over at blive irettesat. Lærere. De var noget af det mest forfærdelige på Hogwarts med deres ubestridte autoritet. Han havde ingen intentioner om at gå ud for døren, men var derimod fast besluttet på at blive siddende og intimidere Alana med sin blotte tilstedeværelse.
Det tilfredsstillede ham umådeligt at Alanas stolthed frabad hende at fortæller om, hvad der virkelig var sket. Det kriblede i Miles efter at understrege hvor dybt uretfærdigt han var blevet behandlet, men han holdte kæft, velvidende at den mindste kommentar ville bringe ham i dårligere lys.

[Terrance Tweedy]

Terrance havde ikke tålmodigheden til den unge piges nervøsitet. Som han fulgte hendes minespil og blikket gled til Heeney, var der dog en anelse, der begyndte at rumstere rundt i hans tanker. Han kneb øjnene sammen, men han havde simpelthen bedre ting at tage sig til end at finde ud af hvad studerende, som ikke engang hørte til hans kollegium, gik og rumsterede med at personlige problemer.

"Har I nogen anelse om hvilket lys det sætter Hogwarts i, at I laver den slags optrin?" Det var et retorisk spørgsmål og han ventede ikke på svar. "Hvis I var på mit kollegium, blev I smidt i seng og fik en måneds eftersidning. I stedet kan I sidde her og vente på, at jeg henter jeres overhoveder. Heeney, giv mig din tryllestav." Han rakte hånden frem og så bydende på knægten.

[Alana Maverick-Bones]

Professorens hårde ord fik Alana til at se ned på sine sko, der tittede ud for enden af hendes kjole. Skammen glødede fra hende i en rødmen, der havde spredt sig hele vejen til den blottede nakke. Hun var ikke vant til at få skæld ud, og brød sig bestemt ikke om at starte nu. Det vred sig i hende efter at undskylde og lade Tweedy forstå, at hun ikke var sådan, og virkelig fortrød sin handling, men hun forblev tavs, som hun studerede sine sko. Tænderne havde efterhånden haft et så solidt tag i hendes kind, at en metallisk smag havde fyldt hendes mund.

De blå øjne blev dog revet op, da professoren gjorde klar til at gå. Overraskelsen stod malet i hendes blik. Der var intet, Alana havde mindre lyst til lige der, end at blive efterladt i et rum alene med Miles Heeney. Munden havde åbnet sig let, men lukkedes igen.

[Miles Heeney]

Miles var noget mere upåvirket over Tweedys irettesættelse end Alana var. Faktisk ville Miles' forældre nok tænke at der var sket noget, hvis de ikke modtog en månedlig beklagelse over Miles opførsel fra en lærer. Han var ret ligeglad med hvilket lys Hogwarts blev sat i, men mere rasende over det lys han selv blev sat i, når folk så en ung pige true ham med en tryllestav.
Da Tweedy bad Miles om hans tryllestav ændrede hans ansigtsudtryk sig på et splitsekund til at blive vantro og rasende. LIgesom de fleste troldmænd kunne han ikke fordrage at mangle sin stav, og det var med stor fortrydelse at han fiskede den frem fra lommen og rakte den til Professor Tweedy. Derefter sendte han Alana et vredt blik som om det var hendes skyld.

[Alana Maverick-Bones]

closed