|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 1:36:08 GMT 1
Det var med blussende kinder at Alana fik slængt sig hen ved et mindre bord med en pokal græskarjuice i hånden. Det var nemt at miste fuldkommen overblik over tiden, når man lod sig rive med i dansen til de bløde toner, og det var kun varmen fra de mange mennesker og tørsten, der havde været i stand til at rive løven fra dansegulvet. Tankefuldt lod hun blikket glide over de mange dansende par, mens fingrene gled glattende over kjolens folder. Håret var kunstfærdigt opsat, og selvom hun havde en svag, men irriterende kløe i baghovedet, turde hun ikke begynde at rykke på det. Istedet nøjedes hun med at sippe til sin græskarjuice og stirre på det fantastiske billede, storsalen var. Hogwarts var ikke kendt for at spare på noget, men Juleballet var storslået selv for slottets normale standarder. |
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 26, 2014 21:20:33 GMT 1
Wez stod i et hjørne, og forsøgte at tørre sit rensdyrslips, ved at gnide det mellem sine hænder. Hvordan det var endt med punchpletter ud over det hele var en spøjs historie, som kort bestod i at et par ældre magikere i deres småberusede tilstande havde vist begejstring over hans slips, som han med glæde havde ladet gå på runde, til det endte ved en ældre heks der ikke helt kunne styre at skulle holde både slips og hendes pokal samtidig. Wez var dog ikke typen der græd over spildt punch.
Det var sådan han stod da han fik øje på et velkendt ansigt, der sad og hang over et bord for sig selv. Wez var ovre ved hende på få sekunder. ”Alana”, hilste han i et bredt smil, og slog sig ned ved siden af hende, hvorefter han lagde sit (stadig) halvvåde slips på bordet foran hende. ”Er det ok at jeg ligger mit juleslips hos dig et øjeblik? Jeg ville have ladet det tørre foran et ildsted et sted, men så tænkte jeg på dig i stedet” sagde han, og sendte hende et drenget smil, efterfulgt af en naturlig latter. Det var ikke fordi han forsøgte at virke cheesy – det var oprigtigt bare en del af Wez skøre form for humor. ”Ondt i fødderne?”, spurgte han så. Det var ikke første gang han så Alana her til aften. Han havde noteret sig hende danse rundt på danselokalet tidligere denne aften.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 27, 2014 0:05:36 GMT 1
Alana havde siddet mere eller mindre i sin egen verden, da en klassekammerat pludselig tiltrak sig hendes opmærksomhed ved lyden af hendes navn. Smilende vendte hun blikket til Wez, der slyngede sig ned ved hendes side. "Hey Wez," hilste hun muntert og kiggede ned på det fugtige slips. Et piget fnis forlod hende ved ordene. Wez havde altid været det rareste, glade menneske.
"Jamen jeg skal nok prøve at stråle det varmt herovrefra, så" grinede hun og kneb ham muntert i siden. Alana rystede på hovedet. Nej, overraskende nok havde hun faktisk ikke ondt i fødderne, selvom hun næsten ikke havde forladt dansegulvet siden sin ankomst. "Havde et møde med den snog til Miles Heeney," mumlede hun med tydelig væmmelse bare ved tanken, "Han kan simpelthen være så gemen." Det var svært ikke at få tårer i øjnene igen bare ved tanken om den ubehagelige dans, hvor hun havde været alt for tæt på sin gamle mobber.
|
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 27, 2014 0:22:15 GMT 1
Alana nævnte Miles, og hans udtryk blev kort ulæseligt mens han kunne forestille sig hvad der var foregået, inden hans læber igen vendte opad i det genkendelige smil Wez altid bar rundt på. ”Bare gør som med en boggart. Forestil dig ham i din bedstemors klæder, så virker han pludselig slet ikke så skræmmende, gør han vel?”, han aede kærligt hendes bløde kind, og sendte hende et blik der forstod, inden han besluttede sig for at skifte emne, for at få hende på andre tanker.
”Jeg har tænkt over noget.. Vampyrer, ikke?”, sagde han, og placerede sin albue i bordet, for at lade sit hoved hvile på sin håndflade. ”Bruger de deres hugtænder til at bide hul og så suge blodet op med munden? Eller er deres hugtænder et slags.. sugerør?.... Jeg har ikke sovet i tre dage”
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 27, 2014 1:09:08 GMT 1
Et smil skød frem på hendes læber, og Alana nikkede hurtigt. "Du har ret. Hvis han da overhovedet er den tankekraft værd." De to havde været venner siden første dag på Hogwarts, og han havde altid formået at plante et solidt smil på hendes læber. Hånden mod hendes kind, fik hende dog straks til at fryse. Åh Gud - det var startet. Først Miles og nu Wez. Stop dig selv, Alana, kommanderede en stemme i hendes indre. Bare fordi han sådan sad og nussede hendes kind, betød det jo ikke noget for ham.
Lettet sprang Alana over til det nye samtaleemne, da Wez igen trak hånden til sig. Det var svært at fokusere på, hvad han sagde for lyden af blodet, der brusede for hendes ører og de brændende kinder. "Jeg tror udelukkende tænderne er til at penetrere huden, hvis jeg skal være ærlig. Så vidt, jeg har forstået, indtager de maden oralt ligesom os, så det må vel også bevæge sig ned ad svælget." Hun smilede mildt til Wez uden at øjne muligheden for, at emnet kun var for at få hende på andre tanker, og ikke et reelt spørgsmål. Det virkede i hvert fald.
|
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 28, 2014 23:01:27 GMT 1
Wez var ikke blind for den reaktion hans berøring fremkaldte. Med et trak han sig tilbage, for at give hende rum, og huskede sig selv på at han skulle holde sig tilbage, og ikke virke for frembrusende.
Tankerne forduftede i det Alana begyndte at forklare, og han lyttede til hende med et muntert smil om læberne. Han elskede at hun tog hans spørgsmål så seriøst. Wez nikkede. ”Du har nok ret. Det giver ret god mening”, svarede han hende, og så lidt ud over flokken af magikere, inden han vendte blikket mod hende igen. ”Skal du så noget spændende i din ferie?”, spurgte han, og selvom hans opmærksomhed fuldt hvilede på hende, så havde han automatisk fået trukket sig lidt tilbage, så afstanden mellem dem var lidt større.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 31, 2014 15:24:42 GMT 1
Alana sippede lidt til sin græskarjuice, som hun lyttede til Wez, der talte. For et par minutter siden havde hun været ved at dø af dehydrering, men nu drak hun egentlig mest for at have noget at tage sig til. Den søde punch havde lagt en hinde af sukker over hendes tænder, og det hjalp lidt at drikke noget andet.
En anelse opgivende trak Alana på de spinkle skuldre. "Ikke rigtigt," mumlede hun og skubbede pokalen lidt frem og tilbage på bordet. "Jeg skal bare hjem til mine forældre og fejre jul der. Jeg overvejer virkelig at tage tidligere tilbage til skolen, og så lige stille mig om igen efter nytår." Hun smilede taknemmeligt til kollegianeren for den øgede afstand mellem dem. Det lagde ikke så meget pres på hende. "Hvad med dig?"
|
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Jan 2, 2015 0:13:56 GMT 1
Det var ofte at Wez altid var på farten, altid parat med en smart bemærkning, eller i et forsøg på at få folk til at grine. Lige nu nød han at sidde afslappet og snakke med en god ven. ”Min søster og jeg tager hjem til min mor og fejrer jul.. Min mor har også sendt os breve hver dag her i december, bare for blidt at minde os om at vi ikke har et andet valg..”, hans tænder blev blottet i et smil. Familiens tab havde for alvor lært dem hvor vigtig familie var. Der var ingen chance for at Wez ville gå glip af hans mors julemad og selskab.
”Hvis det er må du gerne komme forbi mig en af dagene.. Så kan jeg lære dig hvordan vi gør det i spytkugleklubben.. Min mor vil sikkert også gerne lade dig prøve noget af tøjet fra deres nye kollektion.. hvis du spørger pænt”
|
|
