|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 24, 2014 19:34:21 GMT 1
Astoria følte sig stadig lidt for mæt efter endnu et af julens tunge måltider, men hun holdt af at besøge sin faster. Da selvsamme vanen tro begav sig ud i en diskussion om en bestemt mugglersport med hendes far og farfar, trak hun sig dog lidt og fik gik efter den plads der var blevet ledig ved siden af hendes onkels søster. Hun dumpede tungt ned på den tomme stol, også tungere end hun egentlig var og pustede hårdt ud for effekt "Jeg tror jeg ender med at trille hele vejen hjem igen" hun smilede skævt og lagde hovedet lidt på sned "Går det godt?" den ældre kvinde var ikke altid den mest snaksalige, men Astoria kunne godt lide hende.
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 27, 2014 17:29:47 GMT 1
Erin sad med en kop dampende varm frugtte imellem begge hænder og varmede sig. Hun betragtede Felix, Newt og deres far, som var i gang med at bygge på en større togbane med rigtig damp fra lokomotivet og små dukker indeni og i landskabet, der gik rundt som rigtige mennesker. Da Alistairs niece dumpede ned ved siden af hende, vendte hun dog blikket imod hende og smilede.
"Det kan være du kan få et lift på drengenes tog," bemærkede hun om pigens fætre og onkel, før hun gav et lille skuldertræk og tog en tår af tekoppen. Hun så dog tilfreds ud og hendes skuldre faldt igen. "Hvordan går det med skolen?"
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 27, 2014 22:27:15 GMT 1
Astoria slog en munter latter op og betragtede sin onkel og yngre fætre med et muntert glimt i øjnene "Jeg tror det kommer til at kræve et større tog." hun lænede sig tilbage på stolen og klappede sig illustrerende på maven "Jeg er gået to kjolestørrelser op i dag, mindst." hun blev siddende tilbagelænet og vendte ansigtet mod Erin igen "Fint." hun spejlede den ældre kvindes skuldertrækning med et smil "Men om et år er det mig du skal til at planlægge eksamen for." hun rynkede næsen lidt "Det er altså lidt underligt at tænke på jeg er færdig til næste år." musede hun og slap en munter lyd.
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 28, 2014 0:30:47 GMT 1
Erin kunne have konstateret, at nogen uden tvivl ville kunne forstørre toget, så det kunne bære hele familien Blythe, men hun undlod og nøjedes med at smile lidt for sig selv, imens hun tog en tår af teen. Hun skævede op på sin storebrors niece og trak på skuldrene.
"Igen," tilføjede hun som en lille, småunødvendig rettelse. "Efter hvad jeg observerede i sommers har du vist ikke det store at bekymre dig om, hm?" Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Hvis du har brug for at repetere historie har du vist hjælp nok at tage for dig af, i hvert fald." Hun nikkede let i retning af Alistair, der nærmest så mere opslugt ud af legen end de to knægte på gulvet.
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 29, 2014 1:13:07 GMT 1
Astoria så et skund undrende på Erin. Så smilede hun skævt og nikkede bekræftende "Ja, igen." hun fulgte Erins blik til sin onkel og trak på skuldrene med et lille smil "Naah. Det er vældig praktisk at have en onkel der er historiker." hun rynkede brynene og stjal sig et øjebliks tavshed før hun igen så på den anden med et skævt smil "Men jeg nok skal overleve det, lige som alle andre." spurgte hun uden egentligt at forvente et svar "Det er kun resten af mit liv der står på spil." hun sukkede teatralsk og kom næsten til at grine før hun rynkede brynene og så nysgerrigt på Erin "Hey, hvilke fag tog du selv dine F.U.T'er i?"
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Jan 1, 2015 16:10:13 GMT 1
Erin smilede lidt for sig selv. Med en far, der efter mere end tyve år som professor var blevet forfatter og en bror, der aldrig havde ville andet, var det intet under at også hun tillagde netop det fag på Hogwarts en hvis betydning. Hun tog en tår te og og betragtede Astoria hen over koppen, som et enkelt bryn blev skudt lidt i vejret over den dramatiske tone.
"Magiens Historie, Eliksirer, Runer og Astronomi," svarede hun roligt. Fire fag, hvoraf tre nu var hendes ansvar. "Hvilke tager du?"
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Jan 2, 2015 15:11:43 GMT 1
Astoria nikkede og rynkede så både bryn og næse mens hun overvejede. Skulle hun være ærlig, var hun ikke sikker på hun havde valgt rigtigt på alle sine fag, men det var for sent at ændre på valgene nu. Hun tog en dyb indånding før hun svarede "Spådom, besværgelser, forvandling og astronomi." hun strøg det mørke hår om bag ørerne og så lidt beklemt på Erin. Hvorfor vidste hun ikke helt, men den usikkerhed hun følte når det kom til eksamener, og især lige den eksamen der var på tale.
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Jan 2, 2015 19:19:34 GMT 1
Spådom. Ja, selvfølgelig var Erin ikke overrasket, men faget på Hogwarts slog hende som et større tidsspilde. Ingen tvivl om, at der var rigtige seere - Astorias mor var et eksempel - men at man skulle kunne lære faget virkede tvivlsomt. Hun undlod dog at sige noget og nøjedes med at smile underholdt.
"Så du har helt bogstaveligt ikke brug for hjælp i Magiens historie," pointerede hun, som hun hævede et øjenbryn. "Og jeg skal ikke planlægge din eksamen." Hun tog en tår af tekoppen og betragtede sin storebrors niece med et drillende smil. Det var nok udmærket.
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Jan 2, 2015 22:21:35 GMT 1
Astoria smilede skævt, måske en lille smule beklemt og så ned på sine hænder der stadig hvilede mod hendes mave "Nej, eller jo.. bare ikke til eksamen." prøvede hun at redde sin egen udtalelse før hun så op igen "Historie er ikke så slemt. Forsvar mod Mørkets Magter er værst." indrømmede hun med en lille grimasse "Jeg ville ønske man kunne læse sig til det også." erklærede hun i et forsøg på en spøg, men flyttede sig alligevel lidt uroligt på stolen. Det frustrerede hende at hun ikke helt havde så let ved lige det fag. Det føltes lidt som at fejle overfor begge sine forældre, selvom hun godt vidste, de aldrig ville bebrejde hende for det.
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Jan 4, 2015 21:04:07 GMT 1
Erin smilede varmt og tog en tår te mere. Hun hævede begge øjenbryn lidt over Astorias fortsættelse og ville have skåret en grimasse, hvis ikke hun var bedre opdraget. "Forsvar mod Mørkets Kræfter kan jeg ikke hjælpe med," svarede hun muntert. "Men jeg kan fortælle dig, at Jessalynn kender Professorens bror."
Hun vidste ikke lige hvorfor det var relevant. Måske fordi hun stadig forsøgte at finde ud af hvad hun mente om manden. "Har du det ellers godt?"
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Jan 8, 2015 12:48:01 GMT 1
Astoria trak på skuldrene, men smilede da hun strøg en mørk lok væk fra panden ”Ja, fint. Det er lækkert at have ferie.” hun var mere interesseret i hvad den ældre kvinde havde fortalt lige før. Hun rynkede brynene og drejede hovedet for at se på sin faster med svag overraskelse - og en smule beundring ”Er det rigtigt, altså..” hun vendte ansigtet mod Erin igen og nu var hendes mørke bryn hævet spørgende i stedet ”At faster Jess kender Professor Froggenhalls bror?” det havde hun faktisk ikke vidst og hendes nysgerrighed var pirret ”Hvordan kender hun ham? Har de gået på Hogwarts sammen?” hun rettede sig op i stolen igen og så interesseret på Erin.
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Jan 11, 2015 2:35:21 GMT 1
Erin rykkede lidt på sig. Hun så ned i sin te og rynkede panden svagt, før hun løftede blikket til sin storebrors niece med et svagt, muntert smil. "Nej, han er på min alder, nærmere end Alistairs og Jessies," konstaterede hun. "De har arbejdet sammen på Profettidende."
Hun overvejede kort hvor gammel han egentlig var. Lidt ældre, selvom hun ikke huskede ham fra skolen. "Han er journalist. Jeg talte med ham til juleballet, det er kun derfor jeg ved det." Hun drak en lille tår te og rømmede sig. "Havde du et godt bal?"
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Jan 12, 2015 18:27:32 GMT 1
Astoria rynkede brynene lidt og trak så på skuldrene med et lille smil "Okay.. verden er lille nogen gange." Måske endda endnu mindre som tingene stod nu, tænkte hun for sig selv og skød så stædigt tanken fra sig for at nikke igen "Ja, det var fint." hun skar en lille munter grimasse og rankede sig lidt fra sin tilbagelænede stilling "Men det passede mig fint at skulle sidde i et tog flere timer dagen efter. Mine fødder var helt ødelagte af at danse." hun fnøs muntert "Ingen sympati fra mor dog. Hun mente det var min egen skyld. Underligt nok." hun lagde hovedet lidt på skrå igen og så overvejende på Erin "Men jeg tror slet ikke jeg så dig hele aftenen."
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Jan 15, 2015 18:30:08 GMT 1
Erin slap Astoria med blikket, da en af drengene gav sig til at hvine frustreret over togbanen og måtte trøstes af sin far. Hun smilede svagt for sig selv over sin storebror og sukkede lydløst, imens hendes skuldre faldt sammen. "Nogen gør mere stads ud af sig end andre," svarede hun roligt og henkastet, før hendes blik fæstnede sig ved Alistairs niece igen. Af alle kvinderne i rummet, var Erin vel nok den, der gjorde allermindst stads ud af sig. Hun så op, da Jessie stak hovedet ind og krævede, at nogen kom og hjalp med opvasken. Tjenstvillig kom hendes svigerinde på benene og rømmede sig lidt. "Tak for snakken, Asta." Hun smilede kort, før hun fulgte med ud i køkkenet. Tråd afsluttet
|
|