|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 23, 2014 3:02:02 GMT 1
Selvom det var langt hen på eftermiddagen, var Oliver ikke rigtigt kommet i omdrejninger endnu. Det synes han selv var rimeligt efter et par dage med intensiv familie-kvalitetstid og af samme grund tussede han bare lidt rundt iført natbukser og så opgivende på de små bunker af kasserede sokker, der havde en tendens til at danne sig i stuen. Han gad dog ikke tage sig af det, men trak blot dovent en striktrøje over hovedet (der kun uglede hans hår endnu mere) og smed sig i sofaen, med ambition om at tage en sen middagslur. Skønt han ikke havde gjort noget for at fortjene den.
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 23, 2014 3:16:41 GMT 1
Lyra havde et stort behov for at komme væk fra sin familie, specielt efter et langt skænderi med sin mor om hvorvidt hun havde vasket de dyre knive ordentlig af. Hun var så træt af at være hjemme at hun ikke havde tænkt videre over det, da hun udtalte navnet på Olivers hus og suste forbi susenetværkets forskellige hjem, indtil hun landede i huset i Hogsmeade.
Hendes blik faldt på Oliver da hun trådte ud af pejsen og kunne ikke lade være med at smile lidt over synet af ham og havde egentlig ikke lyst til at vække ham, nu han så så fredfyldt ud. Inden hun havde tænkt sig om havde hun rakt ud og strøget en af hans krøller væk fra hans ansigt. "Oliver?" Hviskede hun tøvende og overvejede om hun bare skulle smutte.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 23, 2014 7:34:32 GMT 1
Oliver var lige akkurat døset nok hen til at han ikke hørte ilden blusse op i kaminen. Af samme grund brummede han indledende først, da nogen sagde hans navn og var kun svagt bevidst om følelsen af håret, der blev strøget væk fra panden. Han var ikke overrasket over ikke at være alene - der var så godt som altid folk i huset - men da han blinkede træt, tog det alligevel nogle øjeblikke at forstå hvem der var der.
Han kneb øjnene lidt sammen. "Lyra?" mumlede han gennem et gab og blinkede tungt endnu et par gange i et forsøg på at blive vågen. Han skubbede sig op på den ene albue med et lettere fortumlet ansigtsudtryk og forstod første ikke, hvorfor hun stod i hans dagligstue. Den indledende tanke var, at hun måtte være kommet hjem med Ajax (det var sandsynligvis ikke Brody længere) og det fik ham til at skære en mental grimasse. Så indså han dog, hvor absurd det lød i det hele taget og huskede, at han selv havde sagt til hende, at hun bare kunne dukke op. Oliver gned sig over ansigtet. "Jeg forventede ikke lige gæster," gabte han endnu engang træt, i et svagt beklagende tonefald.
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 23, 2014 18:00:14 GMT 1
Lyra smilede varmt mens han satte sig op og hun trak hånden til sig med et kærligt blik. Han var endnu sødere når han var træt. Derefter var det hendes tur til at se beklagende ud og hun bed sig overvejende i læben mens hun kløede sig på næsen. "Undskyld.. jeg kom vist også uanmeldt.. " Bemærkede hun og satte sig på gulvet hvor hun havde knælet ned før. "Har du sovet godt? Det så utrolig fredsommeligt ud" Spurgte hun og smilede svagt drillende til ham, mens et diskret glimt spillede i hendes øjne.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 23, 2014 22:46:46 GMT 1
Oliver skubbede sig op at sidde med en lettere anstrengt lyd, der dog mest var af overdrivelse end noget andet. "Jeg er ikke sikker på, at jeg nåede at sove særligt længe," erklærede han, men uden at kunne bekræfte det. Han havde smadret sit armbåndsur til sidste træning.
Han gned sig lidt i øjnene og satte sig endelig ordentligt, før han så lidt på Lucy. "Hvad skylder jeg æren, i øvrigt?"
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 23, 2014 23:34:11 GMT 1
Lyra dukkede hovedet en anelse og skar en undskyldende grimasse. Uventede visitter var ikke lige hendes speciale og hun følte sig nemt i vejen på trods af at han havde sagt det var okay hun kom forbi. Hans spørgsmål fik imidlertidig hendes øjenbryn til at ryge i vejret og hun satte sig op på sofaen ved siden af ham og hvilede hovedet i sin hånd, inden hun svarede. "Jeg havde bare brug for at komme lidt væk.. Jeg tænkte ikke over det før jeg havde sagt din adresse og så stod jeg her." Hun vendte ansigtet mod ham og smilede en anelse. "Du må altså sige hvis du hellere vil sove, jeg kan også godt bruge en lur" Bemærkede hun og blottede sine tænder i et skævt smil, mens hun lænede sig tilbage mod sofaens ryglæn.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 24, 2014 0:53:51 GMT 1
"Nah," svarede han afværgende. I virkeligheden var det fristende at takke ja, men hans mor havde opdraget ham bedre end til at behandle sine gæster på den måde. I hvert fald når det var gæster, der ikke kom jævnligt og ikke efterhånden var vant til en større mængde afslapning. Det var ellers hans yndlingstype gæster.
"Det er fint," konstaterede han og kløede sig lidt i antydningen af skægstubbe. "Du er altid velkommen." Han gabte igen. "Hvad er klokken overhovedet?"
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 24, 2014 12:13:04 GMT 1
Lyra så ned på sit halssmykke som var et guld ur og rynkede sine øjenbryn. "Den er halv fem" Svarede hun og lod uret falde ned på brystet igen. "Har du nogen planer?" Spurgte hun og vendte ansigtet mod ham med et lille smil. "Vi kunne lave mad sammen hvis du har lyst. Jeg stjal noget af min fars hjemmebryggede ildwhiskey med.. Det er stærke sager." Bemærkede hun og rakte ned i sin taske efter flasken, som hun derefter rakte ham med et kækt smil på sine læber.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 25, 2014 2:31:06 GMT 1
Oliver lyste ikke ligefrem op i et sejrsrigt smil over Lyras konstatering. Til gengæld rynkede han lidt på brynene med et lettere skeptisk blik mod flasken. Havde han været seksten, ville han sikkert have syntes at det var fantastisk. Nu var han lidt for gammel til at synes det var fedt, at stjæle alkohol fra sine forældre.
"Du ved, jeg har også noget stående," indskød han med et prøvende smil. "Jeg vil nødig have din far på nakken, for at have drukket hans whiskey." Mængden af mennesker der besøgte huset betød også, at der relativt nemt kunne udvikle sig festlig stemning. Det var de alle sammen forberedt på.
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 25, 2014 14:24:57 GMT 1
Lyra så en anelse skyldbetynget ud da han havde talt færdigt og nikkede mens hun lagde den ned i tasken igen. "Jeg gør altid de mest dumme ting når jeg bliver sur på min familie" Sagde hun og smilede flygtigt til ham. Derefter vendte hun blikket mod ilden i pejsen og overvejdede om hun kunne liste flasken tilbage uden at der var nogen der opdagede det. Højst sandsynligt ikke. Hun kunne nu se frem til endnu en skideballe når hun kom hjem og det gjorde hende ikke ligefrem i bedre humør.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 25, 2014 16:21:39 GMT 1
"Det gør vi vist alle sammen," svarede han opmuntrende og rømmede sig en enkelt gang, før han kom på benene - stadig i blåstribede natbukser, en hjemmstrikket, rødbrun trøje og med distinkt morgenhår. Ollie tog sig imidlertid ikke af det, men så blot opfordrende ned på Lyra.
"Kom med," bad han hende og satte kursen mod køkkenet. Han så tilbage på hende over skulderen. "Har du forstand på at bage?"
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 25, 2014 18:26:24 GMT 1
Lyra fulgte stilfærdigt med og lod sin taske ligge på sofaen, da hun stolede nok på Ollies kammerater til ikke at tænke over om den var væk når hun kom tilbage. "En smule.. Jeg kan lave småkager og sådan.. Det bliver dog sjældent til mere end det.." Svarede hun og småløb hen ved siden af ham. Hun tog sig ikke af hans nattøj, selvom hun var klædt i et par sorte løse velour bukser og en rød skjorte med en sort snor foran, som hun havde snørret løst ind i en sløjfe. "Forstand på at bage er nok for meget sagt" Rettede hun og blottede sine tænder i et bredt smil, mens hun stoppede op inde i køkkenet og så afventende på ham.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 25, 2014 22:01:46 GMT 1
Oliver smilede et skævt, drenget smil og skubbede døren ud til køkkenet op. "Det er helt fint. Jeg havde tænkt mig at bage småkager," informerede han hende om og lod døren stå åben, så hun kunne følge efter.
I virkeligheden var det ikke så underligt, at Brody vekslede mellem at kalde Ollie for mor eller husalf, men han kunne ikke tage sig meget af det. Der var dage, hvor han ikke gad at løfte en finger og perioder, hvor han levede af købemad, men andre gange, så havde han nu ikke så meget imod at være lidt huslig. "Og nu er du tvangsindlagt til at hjælpe."
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Dec 26, 2014 0:30:50 GMT 1
Lyras blik hvilede på Ollie da hun trådte ind af døren og hun smilede varmt over hans ord. Nogle gange sagde han noget der var så meget ham, at det fik hende til at smelte en smule. Hun kendte ikke mange unge mænd der bagte småkager selv, men det gjorde det ikke mindre værd i hendes øjne, tværtimod.
"Det har jeg slet ikke noget imod" Svarede hun og gik af sig selv hen til køkkenvasken for at vaske sine hænder og tørrede dem derefter af i et viskestykke i nærheden. "Hvilke nogle småkager skal vi bage?" Spurgte hun og så på ham med et ivrigt blik, mens hun trak elastikken ud af håret blot for at sætte det op igen, denne gang en smule strammere.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Dec 26, 2014 21:05:15 GMT 1
"Ehhhhhhh," var hans umiddelbare reaktion, som han bøjede sig ned, åbnede en skuffe og gav sig til at rode i den. Da han rettede sig op igen havde han et lille noteshæfte i hånden og da han åbnede den, indeholdt den opskrifter, der øjensynligt alle var indskrevet af en kvinde. Hans mor.
Han bladrede lidt i den. "De har ikke noget navn," konstaterede han og viftede lidt med opskriftsbogen, før han flyttede sig, så Lyra kunne komme til at se. "Jeg plejer at få dem med hjem fra mine forældre, men min mor mente selv jeg kunne bage dem i år."
|
|