Skumfiduser

[Lyra Lowell]

Oliver Morecambe Young

Lyra havde forsøgt at sove længe, men var alligevel blevet vækket af sin søster der var stået alt for tidligt op. Hun var derfor også vågnet op og havde brugt det meste af dagen på at hjælpe med juleforberedelserne, inden hun endelig kunne få lov til at holde fri fra pligterne og i stedet se frem til at få besøg af Oliver. Hun var ikke helt sikker på hvorfor hun havde inviteret ham, selvom de altid havde været på venskabelig fod havde han også altid irriteret hende en smule. Det hjalp dog en del nu hun rent faktisk var blevet reservesøger, selvom han stadig var nået længere end hende - men hun ville bare træne endnu hårdere og så skulle det nok lykkes for hende også. Disse tanker løb igennem hendes hoved, mens hun sad i sofastolen foran kaminen og langsomt faldt i søvn.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver havde absolut ingen skrupler ved at skulle hjem til Lyra. Hun havde selv inviteret og de var gode venner, så der var ikke rigtig noget underligt i det. Af samme grund trådte han ind i kaminen derhjemme (han var ikke så god til at transferere sig, særligt ikke over længere afstande) og inden længe flammede det smaragdgrønt op fra ildstedet i Lowell-hjemmet.

Søgeren børstede lidt sod af tøjet og stak hovedet ud, hvor Lyra sad og boblede. Han fnøs muntert og bankede skoene af, før han trådte helt ud og puffede drillende til den jævnaldrene kvindes skulder. "Hurtigt, Tutshill fanger lynet!"

[Lyra Lowell]

Lyra var faldet i en dyb søvn lynhurtigt, men vågnede ligeså hurtigt op igen og havde det som om hun havde sovet endnu længere tid end egentlig var tilfældet. Hun så derfor en smule forbløffet ud da hendes blik først landede på Oliver, men så huskede hun hvorfor han var der og strakte sig gabende.

"Neeej de gør ej og den her sofastol var lige så blød og indbydende." Bemærkede hun og smilede dovent. "Så hvad har du lyst til? Kakao eller quidditch? Det blæser vildt meget udenfor så hvis du hellere vil sidde her og drikke varm chokolade kan jeg sagtens forstå dig." Hun blottede tænderne i et drillende smil og satte sig derefter op i stolen.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo over Lyras svar og hævede øjenbrynene lidt af hende. Så fnøs han hørligt. "Det lyder som en dårlig undskylding, Lowell," konstaterede han, men dumpede dog alligevel ned i stolen ved siden af hende og lænede sig tilbage. Måske burde han overveje, om der var andre i huset han burde hilse på. Imidlertid var der dog kun Lyra.

"Du kan bare sige, hvis du er bange for at tabe," drillede han godmodigt, selvom han nu egentlig havde det okay med ikke at skulle ud og træne i det vejr. Han havde trods alt også lige fået juleferie.

[Lyra Lowell]

Lyra skævede mod Oliver og smilede en anelse, mens han satte sig ved siden af hende. "Ja okay.. det er sandt" Bemærkede hun og kløede sig lidt på næsen, mens hun lænede sig frem.
"Jeg er ikke bange!" Udbrød hun lidt for entustiastisk og pustede så lidt til en lok af sit hår. "Kakao og pejs virker bare mere tiltalende lige nu.. " Tilføjede hun og rettede på sit hår med et usikkert smil. Derefter vendte hun ansigtet mod resten af huset og overvejede om hun skulle forsøge at få sin mor til at lave kakao, hun kunne egentlig selv godt finde ud af det, men det krævede jo at hun rejste sig op.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo lidt over Lyras protest og sendte hende et drillende smil. "Selvfølgelig," svarede han, i et tonefald der tydeligvis ikke var overbevist og det ganske med vilje.

"Nå. Spøg til side," slog han dog drillerierne hen og lænede sig afslappet tilbage. "Kakao lyder virkelig rart." Normalt var det ikke noget han rigtig drak, men man kunne altid gøre undtagelser til jul.

[Lyra Lowell]

Lyra smilede og nikkede, inden hun rejste sig for at finde sin mor, eller selv forsøge at lave kakao. Et øjeblik efter kom hun tilbage ud i stuen og så en smule træt ud. "Jeg blev smidt ud selvom jeg forsøgte at overbevise hende om at jeg godt kunne lave det selv, men jeg har taget skumfiduser med" Sagde hun og stillede en skål på bordet foran stolene.
"Min mor laver noget til os, hun påstår jeg altid brænder det på." Hun dumpede ned i stolen igen og strakte sig med et tilfreds smil og virkede ikke særlig irriteret over at hun ikke selv fik lov til at lave kakao.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver så lidt ind i ilden - der havde normal kulør igen - da Lyra forsvandt og så først op igen, da veninden dukkede op på ny. Det trak lidt i hans ene mundvig. "Min mor ville have erklæret, at det var på tide at jeg selv lærte det, hvis det var mig der havde skullet gøre det samme," svarede han muntert. Der var åbenbart temmelig stor forskel på deres mødre.

"Men det er også noget med at din mor er god til det der med mad, ikke?" Han syntes at huske det, men han kunne ikke huske hvad det var hun decideret lavede.

[Lyra Lowell]

Lyra sukkede opgivende og sendte Oliver et sigende blik, inden hun lænede sig frem og tog en af skumfiduserne.
"Jo, og hun mener ikke jeg kan finde ud af at holde chokoladen på den rette temperatur" Forklarede Lyra og himlede med øjnene. "Det ville være rart faktisk at lære hvordan man gjorde ting, i stedet for at blive behandlet som en husalf uden arme" Hun smilede svagt til Oliver og så flygtigt hen mod køkkendøren for at være sikker på at hendes mor ikke var på vej ud til dem.
"Det er ret pudsigt, når hun nu skriver bøger om mad.. at hun ikke kan lære os at gøre det" Hun grinede afdæmpet og så ham i øjnene med et smil.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver kløede sig lidt i nakken over Lyras frustration. I virkeligheden tænkte han, at det ellers måtte være dejligt befriende - lige indtil han overvejede, hvor han ville stå, hvis ikke hans forældre havde tvunget ham til at lære at lave mad. Så virkede det pludselig ikke så slemt.

"Har du prøvet at sige det til hende?" forslog han med en skuldertrækning, måske en anelse åbenlyst, men ikke desto mindre oprigtigt. Nogle gange hjalp det at sige tingene som de var.

[Lyra Lowell]

Lyra smilede varmt til Oliver og trak på skuldrene. "Min mor og jeg kommunikerer dårligt i øjeblikket, alt hvad jeg siger til hende ender i et skænderi" Hun bed tænksomt ned i skumfidusen og rynkede sine øjenbryn.
"Jeg burde nok flytte hjemmefra, men jeg kan jo slet ikke lave mad.. tror du at du kan lære mig det?" Spurgte hun og gumlede på skumfidusen mens hun så smilende på ham. "Jeg har kun fået god mad hos jer" Tilføjede hun og lænede sig frem over armlænet og hvilede hovedet i sine hænder, mens hun smilede så sødt som hun var i stand til.

[Oliver Morecambe Young]

"Øh," svarede Oliver indledende og smilede en anelse usikkert. "Altså, jeg er ikke nogen ekspert," skyndte han sig at sige. Han var ikke nogen ørn i et køkken, men han formåede da at lave hæderlig mad. "Men øh, jo, jeg kan da sikkert godt hjælpe med noget af det," erklærede han med en skuldertrækning.

"Brody er også ret god til at lave mad," tilføjede han. "Du kan jo bare komme forbi og så kan vi finde ud af noget."

[Lyra Lowell]

"Nogle gange er det ikke eksperterne der er de bedste lærere" Sagde hun med et skævt smil og så op da køkkendøren blev åbnet og hun fik øje på sin mor der kom ind med to kopper kakao og stillede dem på bordet med et smil. Hun sendte sin datter et langt, sigende blik, der fik Lyra til at få lyst til at gemme sig langt væk. Den yngste heks formåede dog at sige tak til sin mor, på trods af de røde kinder, som hun var voldsomt opmærksom på. Heldigvis gik Fru Lowell uden yderligere ord, efter hun havde hilst flygtigt på Oliver og undskyldt sig med at have travlt.
"Jeg plejer at putte skumfiduser i.. men det behøver du ikke. Det er ret sødt." Hun tog en af kopperne og lagde et par skumfidser ned i den varme drik. "Men jeg kommer bare forbi og så må vi se om han er hjemme"

[Oliver Morecambe Young]

"Mange tak, Mrs. Lowell," takkede Oliver den midaldrende heks og smilede varmt til hende, efter at have udvekslet en kort hilsen. Da hun forlod rummet igen, sank han afslappet tilbage i lænestolen og rakte ud efter sin egen kop.

"Jeg tror, jeg springer over," konstaterede han og pustede lidt på sin kakao. Han havde ikke bemærket de blikke mor og datter havde udvekslet. "Men ja, gør bare det. Der er altid åbent."

[Lyra Lowell]

Lyra så lettet efter sin mor og var glad for at Oliver ikke så ud til at have lagt mærke til hendes pinlige blikke. Tanken om at besøge Oliver var langt mere tiltalende, ingen dumme forældre til at gøre situationen akavet - også selvom Brody måske var der. Hun håbede dog at han ikke ville være der, hun ville egentlig gerne lave mad med Oliver alene. Længere tænkte hun dog ikke, men fokuserede i stedet på at drikke sin kakao og underholde sin gæst.

Lukket