|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 21, 2014 22:30:21 GMT 1
Astoria var måske nok glad for sin hverdag på Hogwarts, men hun nød endnu mere ferierne hvor hun fik lov at være hjemme og se sine forældre og storebror. Ikke at nogen af dem var forfærdeligt meget hjemme, ikke engang lige op til jul, men hun havde ikke noget imod at tilbringe noget af dagen alene i huset hvor hun var vokset op. Alene hjemme gav også chancen for at få besøg uden nysgerrige forældre og det var præcis hvad hun gik og ventede på nu, mens den gråstribede hankat gjorde sit ypperste for at gå i vejen lige meget hvad "Nuno!" udbrød hun irriteret da katten for 117. gang løb ind foran hende så hun var tæt på at tage et af de ni liv fra ham "Har du et dødsønske eller hvad?" hun så strengt på dyret og kapitulerede så, tog hankatten op på armen og gik ud i køkkenet for at finde noget til at aflede. En rest kylling fra aftenen før og kræet var optaget - for nu. Astoria fnøs opgivende og kastede et hurtigt blik ud på gaden gennem vinduet, før hun satte sig ved køkkenbordet med det blad hun aldrig fik læst færdigt i toget.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 21, 2014 23:31:55 GMT 1
Hoveddøren svingede i bag Penelope og hun forlod sit hjem i et virvar af flagrende, farverige skørter. Hun havde besøgt veninden før, og der var nogle kilometer at gå fra den lille, sparsomme gård udenfor Godricdalen, men Penelope havde ikke noget imod den friske luft. Hun stak hænderne i lommerne på den quiltede kappe og satte kursen.
Inden længe var kinderne næsten lige så røde som hendes hår og hun snøftede lidt, men smilede tilfreds, som hun løftede hånden og bankede på Astorias hoveddør. Huset var noget større og stilrent end Penelopes, men hun brød sig godt om det. Så meget konstaterede hun igen, da hun ventede på at døren blev åbnet.
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 22, 2014 0:43:05 GMT 1
Hvor mange mange gange Astoria nåede at se ud af vinduet mens katten satte kyllingestykket til livs og hun selv læste, eller i hvert fald prøvede på det, var ikke til at sige, men det var en del. Da hun fik øje på en rødhåret skikkelse lod hun blad være blad og skubbede stolen tilbage med en høj skraben mod trægulvet der fik hankatten til at stikke af og søge tilflugt et andet sted i huset.
Hun så ikke efter hvor, men gik direkte ud til hoveddøren og nåede den lige som Penelope bankede på. Allerede med et bredt smil åbnede hun og vinkede veninden ind over dørtrinnet "Skynd dig ind! Det er koldt nok til man skulle tro der boede yetier i byen." så snart hun havde lukket døren bad den anden gav hun hende et fast kram og trådte et skridt tilbage "Jeg har frisk te om lidt hvis du har lyst."
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 22, 2014 1:59:43 GMT 1
Piper gengældte hurtigt omfavnelsen med et bredt smil. Hun dvælede dog ikke ved det, men fik i stedet temmelig travlt med at frigøre sig for overtøjet. "Jeg er ellers ved at koge over," konstaterede hun smådesperat, temmelig sikker på at det dampede, da hun krængede kappen ud over skuldrene. Selvom det var koldt udenfor, så hjalp det væsentlig på varmen at gå hele vejen.
"Te lyder godt," erklærede hun, som hun hængte sit overtøj op og sparkede skoene af. I samme øjeblik kom Astorias kat luntende ud i gangen og Piper bøjede sig for at feje katten - uanset eventuelle protester - op i armene. "Og hej med dig, tyksak."
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 22, 2014 11:51:02 GMT 1
Astoria snuppede Penelopes kappe da hun havde taget den af og hang den på en af de mindre fyldte knager på knagerækken på væggen "Mor og far kommer først hjem senere og jeg aner ikke hvad Nate laver i dag, så vi har det hele for os selv." informerede hun og fnøs muntert over kattens halvhjertede protester da veninden løftede ham op "Nuno savner allerede husalfernes budding og mener han får for lidt opmærksomhed, som altid." hun gik foran ud i køkkenet og greb sin tryllestav fra bordet hvor hun havde efterladt den. Med et hurtigt svip tændte ilden under kedlen på komfuret og hun åbnede et skab for at finde krus "Går det godt derhjemme?"
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 22, 2014 15:48:44 GMT 1
Penelope kradsede katten lidt bag øret, der så ud til at overgive sig og affinde sig med sin skæbne. "Fest," erklærede hun og fulgte med Astoria ind i køkkenet. Hun tøvede ikke med at lade sig dumpe ned på en køkkenstol og foldede det ene ben ind over det andet, så de orange- og lillastribede knæstrømper kom til syne. Hun havde stadig katten i favnen.
"Ja, helt sikkert. Min mor laver ikke andet end at lave mad, fordi far har fået en julebonus i år. Vi bliver alle sammen tromletykke," konstaterede hun med tilfredshed. Selvom de ikke havde meget, så var maden ikke det sted, der blev sparet. Det nægtede Pipers mor pure. "Jeg har forresten plumkage med," konstaterede hun og rodede i en af de mange lommer i den strikkede vest, før hun trak en pakke i brunt papir frem og smed den fra sig på bordet.
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 22, 2014 17:41:04 GMT 1
Astoria lo mens hun valgte en dåse med te ud og fyldte et teæg som hun puttede i tepotten og fastgjorde den lille krog på kæden på kanten "Det lyder dejligt." hun kastede et blik over skulderen på kedlen og fortsatte "Min farmor er garanteret også i gang allerede selvom der er to dage til vi kommer." hun rystede på hovedet og lænede sig ind over bordpladen med et skævt smil "Vi kan trille om kap ned ad bakken når jeg kommer hjem igen."
Hun lod kedel være kedel (den ville åbenbart ikke koge så hurtigt som hun gerne så den gøre) og satte sig i stedet hen til bordet på pladsen overfor Penelope "Er det din mors?" hun så fra papirspakken til veninden "Sig det er din mors, så er hele dagen reddet."
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 23, 2014 0:40:42 GMT 1
Penelope lo og nikkede med eftertryk. "Selvfølgelig er det det," erklærede hun muntert. "Min mor ville blive dybt fornærmet, hvis nogen anden i familien prøvede på at lave den," konstaterede hun og rettede sig lidt op, for at skubbe katten ned på gulvet.
Den så fornærmet ud i et øjeblik, men Penny tog sig ikke af det. I stedet lænede hun sig frem på armene over bordet. "Er du glad for at være hjemme?"
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 24, 2014 0:31:40 GMT 1
Astoria smilede bredt, så hele tandrækken blev synlig "Din mors er den bedste. Den stikker min mors, selvom.." hun lænede sig ind over bordet med et konspiratorisk blik "Det er virkelig ikke så svært. Og farmor putter alt for meget sukat i sin." hun skar ansigt og havde det som om hun havde sagt noget forbudt, men kun et øjeblik, så kom hun i stedet til at fnise og så nej "Du har tavshedspligt på det her. Bare så du ved det."
Hun rettede sig op med et sæt da kedlen begyndte at fløjte "Endelig!" udbrød hun og var hurtigt omme ved komfuret igen, hvor den skingre fløjten ebbede ud så snart hun løftede kedlen væk fra komfuret "Skal I holde jul hjemme?" hun fyldte tepotten med kogende vand, lagde låget på og tog både den og krusene med om til bordet igen.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 24, 2014 1:04:54 GMT 1
Penelope lo og tænkte lidt på Astorias forældre, som hun ikke havde mødt overvældende mange gange, men nok til at kende dem bare en anelse. "Jeg har svært ved at forestille mig din mor bage i det hele taget," indrømmede hun med et drillende smil - som hun i øvrigt aldrig ville have sagt direkte til auroren - men det var intet problem, når hun kunne understrege sit løfte om tavshed ved at stryge spidsen af tommelfingeren og pegefingeren langs læberne.
"Ja, det bliver bare mig, mine forældre og min storebror i år," svarede hun. "Selvom jeg nu tror, at de har glemt at fortælle mor det, med så meget mad, som hun har tænkt sig at lave. Hvad med jer?"
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 24, 2014 15:20:52 GMT 1
Astoria smilede skævt og tog sig i at kaste et blik mod døren ud til gangen, ikke at nogen af hendes forældre skulle komme hjem de første par timer eller tre, men man vidste aldrig helt. Hendes mors evner i et køkken var dog begrænsede og det havde oftest været hendes far der stod for madlavningen - måske nok til alles fordel "Det er du ikke alene om." indrømmede hun og smilede varmt, trods alt.
Hun dømte at teen havde trukket længe nok, skænkede op i begge krus og skubbede det ene hen over bordet til veninden "Os fire, og farmor og farfar." hun rynkede brynene lidt "Jeg ved mor har sagt det, men jeg kan ikke huske om min faster og onkel også kommer." hun trak på skuldrene "Uanset skal vi besøge dem i juledagene."
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 25, 2014 2:27:12 GMT 1
"Hyggeligt," erklærede hun, med et enkelt blik mod tekedlen. Den lød som om, at der ikke ville gå længe før den hylede.
"Hvad syntes du egentlig om juleballet?" slog det hende pludselig. Ferien var startet dagen efter og Piper og Astoria havde ikke siddet i samme kupé hjem, så hun havde slet ikke haft muligheden for at få spurgt før nu.
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 25, 2014 19:10:19 GMT 1
Astorias smil blev et kort sekund lidt stift. Så trak hun på skuldrene og sænkede blikket til sit krus "Det var hyggeligt." hun tav et øjeblik og så op, nu igen med et lille smil "Jeg havde ømme fødder hele næste dag, men det var en god aften at tage hjem på." hun rynkede tænksomt næsen lidt "Men det var lidt underligt at der var så mange andre med. Altså ud over os." hun nippede til den varme te før hun fortsatte "Og Jeremy jokkede mig slet ikke over fødderne. Utroligt nok."
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 25, 2014 22:12:55 GMT 1
Penelope lo. "Imponerende!" udbrød hun muntert. "Men han slår mig nu heller ikke som værende særlig klodset. Ganske anstændig, tværtimod," musede hun og så lidt frem for sig, mens hun tænkte tilbage til eliksirtimen, hvor hun selv havde keglet rundt med sit smadrede blækhus og Jeremy havde klaret det overlegent.
"Det var nu også meget sjovt med Carran," konstaterede hun. Men de havde heller ikke ligefrem danset par-dans. Det var ikke lige Pipers kop te.
|
|
|
Post by Astoria Vargas Blythe on Dec 26, 2014 2:20:20 GMT 1
Astoria kunne ikke lade være at grine og rystede samtidig på hovedet "Naah, han plejer at være nogenlunde fiks på fødderne." hun smilede skævt og fortsatte med et glimt i øjnene "Når han ikke tramper rundt som en trold." hun nippede til teen igen da Penelope bragte hendes fætter op "Så længe der er dans, så er jeg med på vognen." bekendtgjorde hun og satte kruset fra sig "Hov, forresten. Du skal se hvad jeg fik i julegave af oldemor!" hun var lyst op i et begejstret smil og rejste sig blot for næsten at trække veninden med sig op på sit værelse for at vise den julegave frem, der havde bragt så stor glæde. Tråd lukket
|
|