|
|
Post by Deleted on Dec 21, 2014 3:57:43 GMT 1
Aftenen havde indtil videre været dejlig for Jeremy. Han havde danset med adskillelige kønne piger og han nød stemningen i det hele taget. Han gik nu rundt med et glas i sin hånd, mens han nippede til det. For et kort øjeblik var han uden selskab, da de fleste var forsvundet ud på dansegulvet igen og han tog sig derfor tid til at kigge rundt og se på de andre elever. Han noterede sig især drengenes gevandter, sammenholdt dem med sit eget antræk og var ganske tilfreds med at se, at det endnu engang var lykkedes ham at skille sig bare en lille smule ud fra mængden. Hans blik stoppede dog pludseligt, da han så en ung hufflepuff-pige, som sad for sig selv og var tydeligt ked af det. Han tog endnu en slurk og begav sig derover. Ingen burde være ked af det på så dejlig en aften. Han gik stille og roligt af sted og smilede til hende, da han nåede derhen. "Hvad er der i vejen?" |
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 21, 2014 20:27:03 GMT 1
Tårnene slørede hendes blik, da Chrysanta med hastige skridt og flagrende gevandter skar over dansegulvet. Uden videre tanke var hun søgt ind på pigernes toilet, hvor de værste tårer var blevet grædt og tørret væk. Med et blik i spejlet, konstaterede hun dog hurtigt at de hævede øjne stadig røbede hende, men affandt sig med det, da hun bevægede sig ud fra pigernes toilet igen. Et dybt suk gled fra hendes læber, før hun slog sig ned i en afsides krog af storsalen, betragtede de dansende par.
Lyden af en stemme pludseligt tæt på, som løven slog sig ned ved hendes side, fangede hendes opmærksomhed. "Hey" peb hun og rømmede sig, da stemmen pludseligt lød hæs. "Intet," forsikrede hun hurtigt og fik tvunget et smil frem, "Jeg klarer mig."
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 21, 2014 20:52:23 GMT 1
Jeremy satte sig roligt ned ved hendes side, lænede sig frem og lagde sine albuer imod sine knæ, mens han samlede begge hænder omkring sit glas foran sig. "Det kan vi vist godt blive enige om, der ikke passer. Fortæl mig det nu." Han smilede igen venligt til hende og skubbede let til hende med sin skulder. "Er det drengeproblemer?" Selv scannede han lokalet og smilede let, da han så Astoria ude på dansegulvet, hvor hun gjorde sit allerbedste for at komme værdigt igennem dansen.
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 22, 2014 14:54:27 GMT 1
Rys sank lidt sammen ved siden af Jeremy, da han pressede på. Hun var ikke en pige, der normalt svælgede i sine følelser eller nød at snakke om det med andre. Det havde ikke forandret sig bare fordi hun nu sad i selskab med en halvfremmed. Hurigt rystede hun på hovedet - en bevægelse, der satte gang i de viltre krøller. "Det er virkelig intet," fastholdt hun og skøjtede lidt sidelæns på bænken, da han puffede til hende. Han var en kæmpe i forhold til hende, og hun måtte rykke sig lidt rundt for at komme ordentlig op at sidde igen.
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 23, 2014 9:05:46 GMT 1
Jeremy var lige ved at smile, sige 'Bare i orden' og så rejse sig og gå, da hun tydeligvis alligevel ikke ville tale om hendes humør. Men på den anden side. Så var han jo netop gået herhen for at få hende i bedre humør. Og det kunne han vist godt klare, uden at de behøvede at bore i hendes problemer.
Han smilede let over hendes kamp for at komme op at sidde igen. "Beklager." Det var mest af høflighed, han sagde det. Personligt syntes han egentligt at det så temmeligt sjovt ud, men det var nok ikke liiiiige det, hun havde brug for at få at vide lige nu. "Har du set, hvordan Astorias dansepartner skøjter rundt derude? Hvis hun ikke passer på, ender det med, at han falder og trækker hele kjolen af hende i faldet." Han smilede et smil, som næsten gik over i et grin ved tanken.
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 25, 2014 0:23:39 GMT 1
Rys var ikke typen, der havde holdt det imod ham, hvis Jeremy bare have valgt at sige okay og var gået. Hun brød sig ikke synderligt om at snakke om den slags ting, og især ikke med hvem som helst. Det var svært nok med Casimir, og han havde endda kendt hende alle femten år af hendes liv.
"Det' okay" fik hun fremmumlet og trak en tyk tot af krøllet vilterhed bag øret, hvor det blev for et par sekunder. Derefter fik det frit spil igen og tumlede ned over hendes ene øjne. De let rødlige øjne fulgte hans blik ud på gulvet og prøvede at få øje på den omtalte elev. Hun havde ikke lyst til at sige, at hun egentlig ikke kendte Astoria så godt igen, og at de to kun havde et meget overfladisk bekendtskab fra Dramaforeningen. Alligevel fik det mentale billede et oprigtigt smil frem på hendes læber, og et let underholdt fnis frem. "Det er også uretfærdigt at sætte os til at danse, jeg mener.." Hun vendte blikket mod ham. "Er jeg den eneste, der stadig venter på normale kropsdele og en nogenlunde afbalancering af dem?"
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 26, 2014 10:22:07 GMT 1
Jeremy fandt hele pigens fremtræden lettere vild og var derfor ikke det mindste overrasket over, at hun ikke mente, hun kunne danse. Han var dog godt tilfreds med, at det var lykkedes ham at klemme et smil ud af hende. "Er du sikker på, det ikke bare er fordi, du ikke har mødt en mand, som kan føre ordentlig endnu? Jeg skal med glæde gøre et forsøg, hvis du har lyst?" Det var et helt bevidst valg, at Jeremy var begyndt at omtale sig selv som en mand i stedet for en dreng. Det havde han gjort, siden han var begyndt at gro skæg og han havde lagt mærke til, at det gav en bedre effekt over for pigerne. Han smilede indbydende.
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 26, 2014 14:45:01 GMT 1
Spørgsmålet fik det atter til at trække op i hendes venstre mundvige. " Det vil du virkelig ikke ønske dig. Medmindre selvfølgelig, du ikke har nogen følelse i dine tæer i forvejen." Rys smilede forsigtigt til ham, før en Casimirs viltre krøller fangede hendes opmærksomhed. Blidt gav hun Jeremys arm et klem. " Mange tak, men ellers tak." Hun rejste sig langsomt, og tilføjede så: " Men prøv at hør Astoria." Rys fik glattet ud i kjolens folder, før hun med en vinken forsvandt i den retning, Cas selv var gået et par sekunder forinden. out |
|
