Søndagshygge

[Matthew Parker]

Matthew havde været tæt på at gå ombords i det velduftende mad, da Agnes endnu engang kom på benene og gav sig til at skære brød. Tålmodigt lagde han skeen fra sig igen og betragtede hende, mens hun vimsede omkring. "Hvis du vil have stillet din nysgerrighed, er en konstatering af det åbenlyse ikke vejen frem," pointere han med et underholdt smil.

Han tog et stykke brød fra træbrættet og lagde det ved siden af sin skål, betragtede hende afventende for at kunne komme i gang med måltidet. "Men du kan jo altid prøve dig ad med spørgsmål," tilføjede han.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo lavmælt og nikkede i retning af Matthews skål. "Du skal også have alting så bogstaveligt. Spis, spis," opfordrede hun efter en munter konstatering og tog sin egen gafffel, for at spidde en kogt gulerod. Hun stak den ind mellem læberne og tyggede i et øjeblik.

"Men udmærket. Hvordan kender I to hinanden? Jeg mindes ikke, at I så noget til hinanden i skoletiden." Hun hævede øjenbrynene lidt.

[Matthew Parker]

Matthew sendte et skælmsk smil over bordet, før han tog Agnes' opfordring og straks skovlede munden fuld af velsmagende stuvning. Det smagte, som alt hun kastede sig ud i, himmelsk og han tyggede fornøjet, før en lille bid brød blev knækket af med fingrene og også tygget omhyggeligt.

Hendes spørgsmål smed et hemmelighedsfuldt smil på hans læber, og Matt nikkede langsomt - tog sig god tid med at tygge af munden. "Det gør vi ikke, og dine minder er korrekte." Han nikkede lidt. "Vi endte tilfældigvis i punchkøen sammen, og jeg havde nær sprunget hende over. Sådan er det at være et tårn." Han blinkede muntert til Agnes.

[Agnes Tweedy]

Hvis Agnes havde en mistanke om noget, så gjorde Matthew intet for at bekræfte den. Hun resignerede dog med den tanke, at hun altid kunne spørge Kenna i stedet og fnøs af samme grund bare muntert. "Hun er ellers ikke let at overse," bemærkede hun og fangede en mundfuld mad mere, før hun skyllede det ned med æblesaft.

"Hvor skal du holde jul?" spurgte hun i stedet.

[Matthew Parker]

Matt kunne ikke helt lade være at smile drenget ved kommentaren om Kenna. "Nej, det er hun i hvert fald ikke." Kenna var smuk - virkelig. Hurtigt vendte han blikket mod stuvningen og skovlede et par mundfulde ind. Hurtigt greb han dog det nye samtaleemne og skyndte sig at synke. Måske lidt for hurtigt, kunne han konstatere og greb sit glas for at hjælpe det ned og vendte så blikket fra sin skål til Agnes.

"Det ved jeg ikke rigtigt." Matt trak tankefuldt på skuldrene. "Jeg behøver næppe fortælle dig, at mine forældre i hvert fald ikke er mine største fans lige pt." Endnu et bittert smil.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede medfølende og stak endnu en diskret mundfuld stuvning ind. "Forhåbentlig indser de, at de hellere vil være sammen med dig end at holde fast i stædigheden," svarede opmuntrende og skubbede lidt rundt med en gulerod, før hun tog en tår fra sit glas i stedet for at spise den.

"Hvis alt andet fejler, så må du tage med mig til Yorkshire. Det bliver ikke nogen magisk jul, men hellere det end at fejre jul alene." Hun rakte ud og gav Matthews hånd et forsikrende klem, før hun endelig spidede guleroden og stak den ind bag de mørkmalede læber.

[Matthew Parker]

Matt trak på skuldrene og sank det stykke brød, han netop havde fået nulret af med fingrene. "Det tror jeg ikke, vi bør sætte næsen op efter. De vil da hellere dø end at opgive deres stolthed." Hurtigt stak han en skefuld stuvning mere ind. Hans forældre var ikke just blevet det nye yndlingsemne i hans liv - især ikke, når der egentlig var så mange andre ting, der kørte udmærket for ham.

"Jeg tror næsten, jeg vil tage dig op på det tilbud, Atterberry." Matt smilede skævt til veninden. Han havde efterhånden kendt Agnes så længe, at han vidste, hun ikke ville give det tilbud, hvis ikke hun mente det, og han gengældte taknemmeligt hendes hånds klem, før han vendte tilbage til stuvningen.

"Så du holder jul hos de gamle, kan jeg næsten regne ud?" Nyt emne. Ah.

[Agnes Tweedy]

Agnes' forældre var mugglere, men det gjorde ikke deres juleaftner mindre bemærkelsesværdige. Begge var akademikere og det samme var en stor del af resten af hendes familie, så det førte ofte til diskussioner af meget speciel karakter. Især når hendes far - antropologen - kom op at diskutere med hendes onkel - arkæologen. Det var altid festligt.

"Traditionen tro," svarede hun og tog selv et stykke brød. "Min faster og hendes mand kommer sammen med mine bedsteforældre, så det er hele familien samlet. Men nu er vi jo ikke så mange til at begynde med."

[Matthew Parker]

Matt nikkede storsmilende. Han havde af flere omgange mødt Agnes' forældre i løbet af sommerferier, og elskede dem. De var herlige mennesker, der besad en varme aldrig set i hans eget barndomshjem. Men sådan var det vel med en mor, der var mugglerangst og en far, der levede lidt i sin egen verden. Tankefuldt dyppede han sit brød i stuvningen, og gumlede fornøjet.

"Der er intet galt i en lille familie," forsikrede han hende med en let rysten på hovedet og tilføjede så: "Du skulle se det galehus, der er Ivory-slægten." Selv havde Matt kun deltaget af få omgange, hvor hans mor ikke kunne snige sig udenom, men havde aldrig brudt sig om kaoset. Ganske vidst var det dejlige mennesker, men bare i hobetal.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo mildt og smilede næsten medlidende. "Det kan jeg forestille mig," svarede hun. Det krævede ikke ligefrem at være opvokset i magikerverden, for at vide at Ivory-slægten var en af de større. Selvom navnet ikke længere var så dominerende, som det engang måtte have været, så var der stadig mange Agnes havde gået i skole med, der var fra den familie.

Hun løftede sit glas og tiltede det lidt i retning af Matthew, med et antydningsvist, spøgende smil på læberne. "For skøre familier i juletiden."

Tråd afsluttet