|
Post by Deleted on Dec 21, 2014 3:40:21 GMT 1
15. december 2109 Jeremy legede lidt med sin pennefjer, mens eliksirprofessoren gik frem og tilbage og fortalte om dagens opgave. De skulle brygge en ny type sandhedseliksir og de skulle arbejde i par. Han løftede hovedet let og gjorde plads til Penelope fra Ravenclaw, som han skulle danne par med. Han gjorde sig selv en mental note om, ikke at tale quidditch med mindre hun selv kom ind på det. Nederlaget til Hufflepuff måtte stadig svide og han ønskede ikke at gnubbe salt i såret. Han hadede selv at tabe en kamp. "Skal vi gå i gang?" Han kiggede spørgende på hende. Selv kom eliksir-brygning temmeligt nemt til ham, men han havde selvfølgelig aldrig prøvet netop denne opskrift og han foretrak at have en makker, som havde ordentligt fokus fra starten.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 21, 2014 4:05:16 GMT 1
Penelope var i færd med at forsøge at tørre en betragtelig blækklat af sit kogekar med sit ærme, da Jeremy talte til hende. Hun skævede op og lod hurtigt armen falde, før hun rankede sig lidt og gjorde sit ypperste, for ikke at sukke tungt.
"Øh, ja," svarede hun, en anelse distraheret og så skeptisk ned i sin taske, der var grundigt ramt af det eksploderede blækhus. "Har du bogen med? Jeg har glemt min," løj hun uskyldigt. I virkeligheden var den dækket af sorte pletter og hun var svagt bange for at komme til at gøre skaden værre, hvis hun forsøgte at udbedre det.
|
|
|
Post by Deleted on Dec 21, 2014 4:17:38 GMT 1
Jeremy forsøgte at skjule sin overraskelse, da han så, hvad Penelope havde gang i. Han kunne dog ikke se ned i tasken og var derfor uvidende om den katastrofe, der havde udspillet sig dernede. Han ignorerede det faktum, at hun virkede næsten forvirret og trak på skuldrene. "Det har jeg da.". Han bøjede sig ned over sin egen taske og trak lærebogen ud og slog i samme bevægelse på på næsten den rigtige side. Et øjeblik bladrede han lidt frem og tilbage, indtil han fandt den rigtige.
Han gennemgik rutineret opskriften med en finger, som hurtigt gled ned over siden i takt med hans fremskridt og så derefter op på Penelope igen. "Hvad vil du helst stå for?" Han trak sig lidt tilbage for at lade hende se på opskriften og kom i samme omgang til at stryge sit ærme imod hendes kogekar og en sort plet formede sig. "Hvad i alverden?" Hans stemme bar udelukkende præg af overraskelse.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 22, 2014 0:00:11 GMT 1
Piper slap en guttural, utålmodig lyd og trak karret lidt til side, da Jeremy fandt en hidtil uopdaget plet på kogekarret. "Lad være med at røre for meget ved det," konstaterede hun opgivende, som hun drejede det en lille smule, og trak en anelse i hans bog, så hun kunne komme til at læse.
"Øh," overvejede hun, uden at tage sig meget af, at hun bare havde børstet blækklatternes tilstedeværelse væk og lod som om at det ikke var sket. "Jeg kan snitte rødderne," erklærede hun og trak skærebrættet til sig. Hun syntes svagt i sin egen verden.
|
|
|
Post by Deleted on Dec 23, 2014 8:52:10 GMT 1
Jeremy så svagt overrasket på hende, da Penelope uden videre fejede problemet af vejen og rakte ud efter bogen. Han stod et øjeblik lamslået, mens hun mumlede noget om rødderne og trak derefter på skuldrene. Det kunne vel i princippet også være ligemeget, om hun selv fjernede blækket eller ej. "Det kan vi godt sige." Han trak sin tryllestav og pegede på blækpletten på sit tøj. "Men jeg vil nu være ked af at have ødelagt mit tøj i processen - Tergeo." Blækpletten begyndte med det samme at svinde ind og var øjeblikket efter helt væk. Han vendte sig om imod kogekarret og gentog processen, hvorefter også den fremstod ren. Besværgelsen havde måske endda taget noget andet snavs med sig i processen.
Han stak sin tryllestav væk igen og vendte sig imod bogen. "Så vejer jeg af." Han trak vægten hen imod sig sammen med forskellige pulvere.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 24, 2014 0:59:51 GMT 1
Penelopes forsøg på at koncentrere sig om eliksirbrygningen var ikke videre fantastisk. I virkeligheden skulle de virkelig snart i gang, hvis de skulle gøre sig nogle forhåbninger om at nå at blive færdig med at brygge, men hun ignorerede det bevidst.
I stedet så hun nysgerrigt på Jeremys handlinger. "Hey," afbrød hun ham. "Gider du gøre det med mit ærme også? Og eventuelt lære mig den besværgelse." Det var første gang, hun egentlig rigtig syntes at anerkende hans tilstedeværelse og hun så op på ham med et afventende blik og et skævt tandsmil. Penelope var måske nok fra Ravenclaw, men der var mange former for intilligenser og hun blev aldrig en af dem der klarede en besvægelse i første forsøg. Eller tiende.
|
|
|
Post by Deleted on Dec 26, 2014 10:06:07 GMT 1
"Øh... Jo, selvfølgelig." Jeremy var lettere paf. Han havde troet, at hun ignorerede blæk-problemerne, enten fordi hun var distraheret eller ligeglad, men det var ikke faldet ham ind, at det kunne være fordi, hun simpelthen ikke kendte den endnu. Men han havde selvfølgelig også først lige lært den for en lille måned siden. Han trak sin tryllestav igen og pegede på hendes ærme i stedet. "Du skal bare pege din stav på pletten og sige: 'Tergeo'." Pletten begyndte igen at svinde væk og han smilede. "Det udtales tair-GAY-oh." Han sagde det sidste med overdrevne mundbevægelser, fordi han selv havde haft problemer med udtalelsen, da han lærte den.
|
|