|
|
Post by Penelope Piper on Dec 11, 2014 11:59:18 GMT 1
Penelope stod eftertænksomt og så ud over menneskemængderne. Hun var bestemt ikke usynlig med sit flammerøde hår og orange hekseskrud, men der var så mange, farverige indtryk, at det hele alligevel gled lidt i ét. Nysgerrigt og diskret betragtede hun en mørkhåret kvinde i en smuk, skinnende lilla kjole, der hev fat i en mand i flaskegrønne gallarober og trak afsted med ham. Hun musede lidt for sig selv over det, smilede muntert og bøjede sig for at fange et glas af den punch, der var tiltænkt eleverne. Hun havde ingen anelse om hvor Carran var blevet af. Faktisk synes mængden af Hogwartselever pludselig at virke minimal. |
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 11, 2014 17:19:56 GMT 1
I sin søgen efter Maggie havde Hector formået at ende i en mindre konflikt med troldmanden med det lange skæg fra tidligere på aftenen og nu var han i færd med at forsøge at gemme sig blandt gæsterne. En pludselig indskydelse fik ham til at smutte hen til punchen for eleverne, mens han trak hætten på sine rober op over hovedet.
"Hvis nogen spørger, er jeg en Hogwarts elev fra Ravenclaw." Bemærkede han flygtigt til den unge kvinde der stod ved siden af ham, mens han overvejede om han ville skræmme hende væk. Derefter tog han et glas af punchen, som han ikke havde tænkt sig at drikke, men kun tog fordi han ville virke så naturlig som mulig. "Og sig nu ikke jeg ikke ligner en på 17" Et skævt smil dukkede op på hans læber, mens han så sig diskret omkring. Manden med det lange skæg var væk, men han havde på fornemmelsen det ikke ville blive sidste gang han så ham i aften.
|
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 11, 2014 18:01:37 GMT 1
Det gav et lille gib i Piper, der havde stået i egne tanker, da en kutteklædt skikkelse talte ved siden af hende. Hun så nysgerrigt på manden, hvis ansigt hun ikke helt kunne ane. Hun så undersøgende på ham og drejede sig en anelse.
"Er du lige flygtet fra Azkaban? For så har du valgt et dårligt sted at tage hen," påpegede hun snusfornuftigt med et skævt smil og tog en tår af sin egen punch.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 11, 2014 20:26:41 GMT 1
Hector blottede sine tænder i et lydløst grin over hendes ord og rystede på hovedet. "Nej, selvom Azkaban ville være at foretrække frem for dette sted. Tro mig, du burde ikke tale med mig. Det kan skade dit rygte" Han skar en grimasse, mens han lagde armene over kors og kiggede ned på punchen i bægeret.
"Altså.. jeg har en lommelærke hvis du er interesseret i noget stærkere.. Ikke at jeg nogensinde kunne finde på at lokke unge kvinder i fordærv.." Han så på hende med et overvejende blik og smilede drillende.
|
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 11, 2014 22:07:02 GMT 1
Havde Piper været helt rationelt tænkende, ville hun nok have indset at nu ville være et meget godt tidspunkt at bakke adskillige skridt væg. Rummet var dog fyldt til randen med voksne magikere og der var ikke ligefrem noget i mandens fremtræden, der virkede intimiderende eller truende, skønt hun ikke kunne se ham ordentligt.
Hun holdt hænderne afværgende op. "Professor Tweedy ville få et føl, hvis jeg sagde ja," svarede hun halvmuntert. Hun havde ikke noget overvældende behov for at blive påvirket. Tværtimod kunne hun nu meget godt lide den søde, alkoholfri punch. Hun rynkede lidt på de røde bryn, stadig stående halvt med siden til, så det ikke var så tydeligt, at hun talte med manden, der tydeligvis ikke havde lyst til at blive bemærket. Hun skævede nysgerrigt mod ham. "Hvorfor gemmer du dig?
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 11, 2014 22:38:23 GMT 1
Hector smilede lidt over hendes svar og tænkte for sig selv at hvis han havde været en del yngre, ville situationen minde meget om en han havde haft med Maggie. Den vemodige følelse der blussede op i ham skubbede han dog stædigt væk, samt alle andre tanker om nogensinde at begynde et forhold med nogen anden.
"Der er en eller anden troldmand der mener jeg er en trussel for hele festen og at jeg burde gå min vej. Hvilket jeg har overvejet at gøre en del gange, men nu er jeg selvfølgelig blevet for stædig til at lade ham få sin vilje" Svarede han tørt og så ned i sit bæger, hvorefter han stillede det fra sig og stak hænderne i lommerne i stedet.
|
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 12, 2014 21:00:06 GMT 1
Piper lo over Hectors svar og kunne nu ikke dy sig for at række frem og forsigtigt med to fingre løfte en anelse på kanten af hans hætte, så hun kortvarigt kunne se hans ansigt. "Du ser nu ikke særlig farlig ud," bemærkede hun snusfornuftigt og trak hånden til sig igen.
"Der er i øvrigt ingen, der ville tro på, hvis jeg sagde at du var fra Ravenclaw. Jeg er nemlig fra Ravenclaw, så du ser, det ville være yderst mistænkeligt, hvis jeg ikke engang kendte dit navn."
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 13, 2014 13:49:45 GMT 1
Hectors øjne hvilede i den unge kvindes da hun løftede hans hætte og et smil spillede på hans læber. Den lille tillidserklæring i hendes berøring betød en del, da han ikke havde oplevet megen ømhed i løbet af aftenen.
"Det er jeg ellers, meget farlig" Bemærkede han flygtigt og så faretruende på hende, der dog mildnedes af et drillende smil kort efter.
"Men så må jeg jo hellere fortælle dig mit navn. Hector Attwater" Sagde han og rakte hende sin hånd."Hvad er dit?" Spurgte han og blottede sine tænder i et bredt smil.
|
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 15, 2014 15:02:19 GMT 1
Piper trak uhørligt vejret hastigt ind over det faretruende blik, men sekundet efter faldt hendes skuldre, da den fremmede blødte op i et smil. Hun krøllede fingrene på den hånd der lige havde løftet hætten en anelse sammen, før hun besvarede smilet og rakte hånden frem.
"Penelope Piper," hilste hun og trykkede hans hånd flygtigt. "Kom du for at se dekorationerne? Det ville jeg i hvert fald ikke gå glip af, uanset om der så var nogen, der ikke ville have mig her."
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 16, 2014 19:07:00 GMT 1
Hector rystede på hovedet og rynkede sine øjenbryn. "Jeg kom fordi jeg skulle følges med min ekskæreste og det havde vi aftalt inden alle blev sure på mig. Hun ville ikke bakke ud på trods af at hun har fået en ny kæreste , så jeg endte med at gå med.. Hvilket nok var en fejl.. " Forklarede han mens hans blik gled hen over gæsterne. Han kunne ikke få øje på Maggie nogle steder, så han besluttede sig for at han lige så godt kunne blive stående og snakke med den rødhårede pige, indtil hun fandt ud af at det var bedst at gå sin vej.
"Det lød meget kompliceret, hvilket det egentlig også er" Bemærkede han og smilede flygtigt til hende.
|
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 17, 2014 23:12:46 GMT 1
Piper betragtede den fremmede mand - Hector - med en hvis forundring i blikket. "Det lyder lidt som nogle af de problemer mine venner har," bemærkede hun, uden at tænke over at hun potentielt fornærmede den voksne troldmand ved at sammenligne hans problemer med en flok teenageres.
"Du håber på at kunne vinde hende tilbage," gættede hun. Hvorfor skulle man ellers vælge at følges med sin ekskæreste til et sted, hvor man ellers ikke var velkommen?
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 18, 2014 19:39:01 GMT 1
Hector ville ønske at det var hans eneste problemer. En klichefyldt historie om stadig at være forelsket i sin ekskæreste var intet i forhold til at være forbandet resten af ens liv. Det havde han dog ikke tænkt sig at bringe op, selvom det virkede en anelse fejt ikke at fortælle hende sandheden med det samme.
"Måske gjorde jeg på et tidspunkt, men ikke længere. Ser du, hendes nye kæreste er svær at konkurrere med. Hun har været vild med ham siden hun startede på Hogwarts." Han smilede lidt og trak på skuldrene. "Og så længe hun er lykkelig, har jeg intet behov for at gøre hende til min kæreste. Desuden har jeg efterhånden fundet frem til at det nok ikke kommer til at ske.. Romantik er for folk der har en fremtid" Han sendte hende et mildt smil og så derefter ud mod gæsterne og faldt hen i sine tanker et øjeblik.
|
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 18, 2014 21:34:45 GMT 1
Penelope var ikke helt overbevist, men hun trak blot på skuldrene af teenagedramaet (som det var imponerede at hun var i stand til at se, eftersom hun også selv stadig hørte under den kategori). Hectors afsluttende ord var langt mere interessante og fik hende til at se lettere forbløffet på ham.
"Hør, hvis du har dragekopper eller noget i den stil, så må du gerne lige sige det," konstaterede hun, øjensynligt drillende, men dog med en hvis alvor. Hun havde ikke tænkt sig at blive smittet af et eller andet dødfarligt, bare fordi hun var nysgerrig.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 18, 2014 21:52:29 GMT 1
Hector drejede ansigtet mod hende da hun talte, mens han skar en diskret grimasse over hendes ord. Han rystede derefter på hovedet og så på hende et langt øjeblik, uden egentlig at have lyst til at fortælle hende det, men han besluttede sig for at der ikke rigtig var nogen grund til at holde det hemmeligt længere. I det mindste ville han finde ud af om hun fandt ham ligeså ulækker som alle andre.
"Nej, jeg lider af måneforbandelsen" Svarede han tørt, mens en flygtig trækning dukkede op på hans læber. Han havde fundet et andet navn til sin nye livsstil, da ordet varulv automatisk fik folk til at reagere med frygt.
"Bare rolig, det smitter kun ved fuldmåne og det er det ikke i aften" Han blik skinnede da han så hende i øjnene med et smil og ventede på at hun gik sin vej.
|
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 19, 2014 0:21:27 GMT 1
Penelopes øjenbryn fløj op og hun så med tydelig overraskelse på Hector. "Du er en varulv," åbenbarede hun, heldigvis dæmpet nok til at ingen omkringstående ville kunne høre det over musikken. Et væld af splittede reaktioner væltede op i hende, men som altid var den nærmeste at følge sin egen logik, der ikke altid gav mening for andre.
"Men du ser ikke farlig ud," konstaterede hun derfor. Det fik hende til at rynke undrende på brynene, som hun stod konfronteret for en af monstrene i sine barndomsfortællinger, der øjeblikket forinden havde talt venligt med hende. "Det giver jo ikke nogen mening."
|
|
