|
Post by Carran Reynard on Dec 8, 2014 22:26:49 GMT 1
Carran var lige ankommet til ballet og gik nu rundt iført sine festrober og ledte efter Penny. Han havde hørt fra nogle andre Ravne at hun var gået herned, da han havde stået og ventet i opholdsstuen - men han havde også været lidt sent på den og ikke rigtig aftalt det ordentlig med hende. Nu stod han og så lidt forvirret rundt, mens dansen begyndte at gå igang og han tilsyneladende havde misset muligheden for at byde sin partner op til dans. Akavet måde at starte aftenen på, han håbede ikke hun var vred på ham.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 9, 2014 23:03:23 GMT 1
Penelope snoede sig muntert omkring de mange mennesker, nysgerrigt tagende besyv af alle de mennesker, som for længst havde forladt Hogwarts' gange. Hun havde svært ved at forestille sig at der fandtes så mange magikere i verden og at det her kun var en brøkdel af dem. Hun huskede hvor overvældet hun var blevet, da først hendes familie var flyttet til Godricdalen.
Der stod hun nu og betragtede en mørklødet troldmand i højrøde gallerober og en spids fezhat, da hun fik øje på Carran ud af øjenkrogene. Tænderne kom til syne og det var i et virvar af solskinsorange, flagrende skørter og ærmer, at hun masede sig vejen frem til sin ledsager. "Har du nogensinde set så mange mennesker i dit liv?"
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 10, 2014 20:09:06 GMT 1
Carran fik øje på en ung yndig pige klædt i orange gevandter, der viste sig at være Penny, da hun kom tættere på. Han smilede lidt over synet af hende, han havde altid været betaget af hendes farverige tøj og smukke røde hår. "Nej.. det tror jeg ikke.." Bemærkede han og strøg fingrene igennem sit halvlange sorte hår. "Flot kjole forresten.. har du selv lavet den?" Spurgte han og stak hænderne i lommen, mens han så nysgerrigt på hende.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 10, 2014 23:06:44 GMT 1
Penelope fnøs muntert og blottede tænderne af Carran. "Jeg har fortalt dig, at min mor ville sy mine festrober, Car," mindede hun ham om, uden at virke synderlig fornærmet over det faktum, at han ikke havde husket det. Hun lirkede armen ind under hans og så nysgerrigt omkring.
"Prøv at se hende derovre, hendes hår er blåt," udbrød hun muntert. "Det ser godt ud. Måske skulle jeg prøve det."
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 10, 2014 23:25:31 GMT 1
Carran ledte efter den heks hun talte om med blikket og da han fandt hende, skar han en diskret grimasse, inden han smilede til Pip. "Jeg synes ellers dit røde hår er så smukt" Bemærkede han og puffede drillende til hende med den arm hun holdt om. "Men du er selvfølgelig fri til at prøve det, så længe jeg ikke skal ses med dig i offentlighed. Det tror jeg ikke jeg kan holde til" Bemærkede han med en påtaget arrogant mine, der hurtig forandrede sig til et venligt smil.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 10, 2014 23:44:14 GMT 1
Piper lo og slog dramatisk ud med armene, uden på noget tidspunkt at stoppe med at smile. "Vil du nu ikke kendes ved mig?" svarede hun påtaget fornærmet og slog håret over skulderen.
"Jeg er ellers sikker på, at det ville være smukt," konstaterede hun, i øvrigt uden at spøge helt. Piper var ikke bleg for at eksperimentere.
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 11, 2014 19:55:08 GMT 1
Carran grinede som svar og rystede på hovedet, selvfølgelig ville han kendes ved hende, men spøgen var for sjov til at han ville ødelægge den med en dyb alvorlig kommentar. "Jeg er sikker på du kan bære alle farver Pipfugl" Bemærkede han og trak sin arm til sig, inden han lagde den rundt om hendes skuldre med et skævt smil. "Det kan være jeg skulle farve mit hår pink, det ville garanteret klæde mig." Han blottede sine tænder i et smil og strøg fingrene igennem de sorte lokker, hvorefter han slog med hovedet i et forsøg på at efterligne piger når de ville have håret væk fra øjnene.
|
|
|
Post by Penelope Piper on Dec 11, 2014 21:59:22 GMT 1
Piper lo over Carrans svar og lænede sig en anelse tilbage med sammenknebne øjne og så vurderende på ham. "Jeg tror det ville klæde dig," konstaterede hun og blottede tænderne i et smil. "Vi ville være et kønt par, mig med mit blå hår og dig med dit pink." Hun smilede overbevist og greb så fat i hans arm.
"Kom. Du kan ikke være min ledsager, uden at danse mindst en dans med mig. Og det her er en god sang."
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 13, 2014 14:36:13 GMT 1
Carran gengældte Pips latter og fulgte derefter villigt med ud på dansegulvet. Han havde haft alle intentioner om at danse med hende og var derfor ikke svær at overtale. "Ja, vi må ikke gå glip af muligheden for at danse når de spiller en god sang" Han smilede skævt til hende og sluttede sig derefter til de andre par på dansegulvet, mens musikken gik igang.
Lukket
|
|