|
Post by Carran Reynard on Dec 7, 2014 14:24:08 GMT 1
Carran spankulerede rastløst rundt og forsøgte at finde nogen at snakke med, da hans øjne faldt på den nuttede grævling Rysse. Han gik smilende hen til hende og lagde en hånd på hendes skulder, den der var længst væk fra ham. "Dans med mig, vil du ikke nok? Det er da synd og skam at sådan en sød pige som dig slet ikke danser" Bemærkede han og blottede tænderne i et stort smil, mens han gav hendes skulder et venligt klem. "Kom så" Sagde han og tog hendes hånd i sin. "Jeg vil ikke acceptere et nej"
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 10, 2014 15:31:58 GMT 1
Chrysanta havde netop taget den sidste tår af pokalen, og stilt den fra sig på et tilfældigt bord, da Carrans arm smøg sig om hendes spinkle skuldre. Et smil blev hurtigt tryllet frem på hendes læber ved ravnens ord, og den yngre grævling nikkede hurtigt. "Jamen selvfølgelig, Carran." Uden at tænke videre over det, lagde hun hånden i hans og travede med ud på dansegulvet.
"Som om nogen pige ville sige nej til dig." grinede hun fornøjet og satte i bevægelse med ham på dansegulvet. Rysse havde aldrig været den mest graciøse pige. Hun var lav og var ikke lige så let på tæerne som de andre piger fra hendes klasse, der svævede rundt med deres bløde læber og tynde knogler.
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 10, 2014 20:36:21 GMT 1
Carran grinede over hendes ord og løftede sine øjenbryn. "Du er ikke den første der beskriver mig som om jeg prinsen på den hvide hest. Jeg tror stadig det er en overdrivelse." Bemærkede han med et afdæmpet grin mens lagde sin ene hånd i hendes og den anden på hendes talje. "Har du ellers en god aften Rysse?" Spurgte han og så hende i øjnene med et lille smil på læben.
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 10, 2014 20:54:18 GMT 1
Rysse sendte Carran et bredt smil og trak på skuldrene. "Du er da meget sød, Carran. Vær nu ikke så beskeden." Smilet svandt en anelse ind, så læberne igen blev samlede. Gennem kjolens tykke stof kunne hun tydeligt mærke hans varme hånd mod sin talje og selvom følelsen var behagelig var den på ingen måde sammenlignelig med de små stød, der blev sendt igennem hende ved følelsen af Cathys slanke hånd i sin.
"Ja, det er virkelig en magisk stemning herinde," svarede hun. Øjnene glitrede af spænding. "Hvad med dig? Er du her med nogen?" Stemmen formåede ikke at holde nysgerrigheden skjult.
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 10, 2014 23:31:30 GMT 1
Carran grinede over hendes ord og overvejede hvad hans søster ville sige til den bemærkning, men han havde det også med at opføre sig en del anderledes i hendes selskab. "Jeg er her med Piper, den flotte, søde rødhårede pige i de orange gevandter.. Mon ikke du kender hende?" Bemærkede han, bevidst om at de to tøser højst sandsynligt kendte til hinanden. "Så ja, jeg har haft en skøn aften indtilvidere.. men hvad kan mon ødelægge det?" Han smilede venligt til hende og svingede hende hurtigt rundt.
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 11, 2014 15:55:52 GMT 1
Rysse kiggede sig lidt omkring. Navnet fik ikke umiddelbart en klokke til at ringe, men hun havde også altid været elendig med navne. Hurtigt nikkede hun med et smil. Ud fra Carrans formulering lød det som en, hun burde kende, og hun følte ikke for at sætte sig i endnu en akavet situation med glemte navne.
"Hold da op." grinede hun og lod sig svinge rundt, så de viltre krøller kort hævedes fra hendes skuldre. "Der behøver da ikke være noget, der skal ødelægge det. I aften bliver en magisk aften." Hun smilede optimistisk til ham. Alt skulle nok ende godt.
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 11, 2014 20:09:30 GMT 1
Carran nikkede med et smil og greb hendes talje igen efter hun havde taget en drejning. "Netop. Har du udset dig en heldig person her til aften? Eller foretrækker du at holde dig langt væk fra konceptet kærlighed?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn i en spørgende mine. Hun virkede i hvert fald utrolig optimistisk, hvilket var ret kært.
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 21, 2014 1:35:33 GMT 1
Rysse smed et begejstret smil i Carrans retning, da hans hånd reddede en ret ugraciøs bevægelse. Dans havde aldrig været hendes stærke side - sammen med alt, der involverede bare den mindste form for motorisk begavelse. "Kærlighed har intet at gøre med at kræve. Det er udelukkende at give." kommenterede hun med et skuldertræk. "Men mit hjerte har udvalgt sig en." Hun gav hans skulder et venskabeligt klem og snublede lidt videre i dansen. Det var også uretfærdigt at en fyr skulle være bedre til at danse end hende.
"Men det lyder lidt som om, du har opgivet?" Rysse hævede spørgende et øjenbryn.
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 21, 2014 1:47:31 GMT 1
Carran løftede øjenbrynene forbløffet over hendes ord om en udvalgt i hendes liv. Det overraskede ham endnu mere at han blev en smule skuffet over at høre det, men alligevel smilede han bredt til hende. "Jeg har ikke opgivet, men det virker ikke som om jeg har held med at finde en der kan holde mig ud" Han så på hende med et glimt i øjet og tilføjede så: "Hvem er din heldige udkårne?"
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 21, 2014 2:55:51 GMT 1
Rysse besvarede hans smil i et bredt tandsmil. Det var rart at være sammen med en fyr, og ikke skulle føle sig konstant kejtet. Sammen med dem kunne hun slappe af uden at være hyperbevidst omkring sin fremtoning. Hun rystede hemmelighedsfuldt på hovedet ved Carrans spørgsmål. "Kærlighed kommer i mange former," svarede hun kryptisk og tilføjede så "Men det er også ligemeget, for det er med garanti ikke gengældt." Et kort øjeblik havde et noget fåret udtryk bredt sig i hendes ansigt over den pludselige dybde i samtalen, før hun lyste lidt op igen.
"De ved ikke, hvad de går glip af." Rys nikkede bestemt.
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 21, 2014 3:48:22 GMT 1
Carran så undersøgende på hende da hun ikke ville give ham et navn og smilede derefter flygtigt, mens han førte hende videre i dansen. "Nej det gør de vel ikke" Svarede han og blottede tænderne i et stort smil. "Vi må bare håbe at det går op for folk hvor fanatiske vi er"
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 21, 2014 4:08:58 GMT 1
Rysse grinede og rystede lidt på hovedet over ham. " Ja, også det." Hun blinkede muntert hans retning, til synet af en spinkel skikkelse bag ham tiltrak al hendes opmærksomhed. Musikken tonede ud, og hun trak sig forsigtigt fra ravnen. " Tak for dansen." Rys trykkede forsigtigt hans hånd, før hun uden yderligere tanker strøg forbi ham og hen mod Catherina, der gled igennem lokalet et par meter væk. out
|
|