|
|
Post by Carran Reynard on Dec 7, 2014 13:45:13 GMT 1
Carran stod frustreret og betragtede den punch han for længst havde opgivet at tage et bæger af. Det ville højst sandsynlig gå gruelig galt og han havde ikke tænkt sig at tabe ansigt foran hele festen. Alligevel havde han ikke opgivet helt, det kunne være han kunne få fat i noget mere interessant end saftevand på en eller anden måde. Det var jo helt urimeligt at han ikke havde lov til at drikke, han var 17 om et par måneder år. "Åndssvage regler" Mumlede han og tog et bæger af den punch der var uden spiritus. |
|
|
|
Post by Caleigh Fionnaoch on Dec 7, 2014 17:58:40 GMT 1
Caleigh havde ikke den vilde interesse i at drikke alkohol. Hun havde dog brugt en god del af aftenen på at se andre forsøge - og fejle i - at få fat på de omtalte dråber. De kreative løsninger folk var kommet med havde været... kreative, og mange gange helt hen i vejret. Det virkede i teorien som en vandtæt løsning, men Caleigh var ikke helt overbevidst, og havde givet sig i kast med et mindre eksperiment.
Hun havde fundet næsten alle de ting hun skulle bruge. En tom snackskål og et halv-fyldt bæger efterladt på et lidt afsides bord af en myndig. Nu manglede hun bare en ting..
Caleigh nærmede sig 'børne bordet', hvor drikkevarene uden spiritus var, med ivrige skridt. Hurtigt greb hun et bæger og tømte dens indhold tilbage i fontænen. "Hov, undskyld!" udbrød hun lavmælt da hun i sin iver stødte ind i en ældre dreng der stod og mumlede for sig selv. Hun tøvede et øjeblik, af frygt for at han havde spildt udover det hele, men hastede så tilbage til mod sin opstilling.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 7, 2014 18:35:16 GMT 1
Carran lagde umiddelbart ikke mærke til den rødhårede pige, men så i stedet skuffet ned i den søde børne punch som ikke smagte af andet end sukker. Han vågnede dog op fra sin tankestrøm da nogen pludselig skubbede til ham og hans blik faldt på den lille pige. Umiddelbart var det ikke en der interesserede ham, men da han fik øje på det hun havde gang i, fangede det hans interesse. Derfor fulgte han diskret efter hende, mens han forsøgte at skjule hendes lille trick for nysgerrige øjne.
"Hvad laver du?" Spurgte han og stillede sig bag ved hende, mens han strakte nakken og forsøgte at se hendes opstilling.
|
|
|
|
Post by Caleigh Fionnaoch on Dec 7, 2014 19:28:23 GMT 1
Det gav et gib i Caleigh da en stemme lød bagved hende. Hun drejede langsomt hoved og åndende lettet op da hun så det bare var drengen fra før. Hun rømmede sig en anelse og flyttede sig et halvt skridt til siden så han kunne se "Jeg er igang med et lille eksperiment. Jeg forsøger at se om det er muligt at få punchen fra det bæger" hun pegede på det halv-fyldte bæger der havde en svag aroma af alkohol "ned i den skål" hun pegede på skålen "ved at vælte bægeret med noget andet end hånden. I dette tilfælde, et andet bæger" forklarede hun og holdt det tomme bæger hun lige havde hentet frem.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 7, 2014 20:32:59 GMT 1
Carran var imponeret over pigens hittepåsomhed og rynkede interesseret sine øjenbryn. Det ville være ret fantastisk hvis projektet ville lykkes, men der var stadig muligheden for at de kunne blive opdaget af en lærer.
"Du tænker det er berøringen af bægeret der afslører? Det kan vel godt være.." Sagde han eftertænksomt og bed sig i underlæben. "Sig mig, hvad hedder du egentlig?" Spurgte han og så på hende med et nysgerrigt blik. Han ville enormt gerne lære en pige med sådan en hjerne bedre at kende.
|
|
|
|
Post by Caleigh Fionnaoch on Dec 7, 2014 22:14:31 GMT 1
Caleigh nikkede "Det eller intentionen om at drikke indholdet. Det kræver i hvert fald en grad af interaktion, for ellers ville bægrene hoppe i fontænen hver gang en elev gik forbi" bekræftede hun mens hun stirrede intensivt på opstillingen. Hun tog en serviet fra bordet og foldede om skålens kant mens hun svarede "Caleigh Fionnaoch. Og dig?". Hun kiggede kort tilbage over skulderen på ham med et lille ivrigt smil "Gider du sætte en finger på der? Bare så den ikke vælter" spurgte hun og pegede på den fjerne side af skålen, der ikke var pakket ind i servietten.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 7, 2014 23:27:00 GMT 1
"Carran Reynard" Præsenterede han sig hurtigt inden hun talte videre, derefter gik han hen ved siden af hende og lagde en hånd på skålen som hun bad om.
"Jeg håber ikke en af Froggenhallerne opdager os.. Så bliver jeg sendt til eftersidning en hel uge.. " Mumlede han og så sig diskret omkring. "Sidst han gav mig eftersidning skulle jeg fjerne edderkopper i loftet i nogle klasselokaler.. og jeg måtte ikke bruge magi" Mumlede han og skar en mindre grimasse da han huskede på den edderkop der var faldet ned i ansigtet på ham.
|
|
|
|
Post by Caleigh Fionnaoch on Dec 8, 2014 10:02:20 GMT 1
Caleigh smilede da han startede sin beretning om eftersidning. Den blev dog hurtigt til en grimasse da han nævnte edderkopper "Jeg hader edderkopper" kommenterede hun med rynket næse. Smilet krøb dog tilbage på hendes læber ved hans sidste kommentar. Hun fandt det stadig sjovt hvor meget magikerne afskyede selv de simpleste opgaver, hvis de ikke kunne bruge magi. "Men de kan vel ikke give dig eftersidning for at holde om en skål" sagde hun og skævede op til ham med et glimt i øjet, inden hun så tilbage på opstillingen for at lave et sidste tjek. Efter en kort tænkepause tog hun en serviet mere, og viklede om kanten på bægret i sin hånd.
Skålen blev holdt fast så den ikke væltede, tjek.
Servietter til at minimerende larmen når det hele ramlede sammen, tjek.
Så var der kun én ting tilbage at gøre. Med sikker hånd skubbede Caleigh til bægret, og satte sit eksperiment i gang.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 8, 2014 21:13:00 GMT 1
Carran rynkede skeptisk øjenbrynene, hvis Froggenhall opdagede ham, ville han give ham eftersidning for alt - også selvom han bare holdt skålen. Han fangede sig selv i at holde vejret mens hun satte eksperimentet igang og rykkede lidt tættere på hende, for at skjule det lille optrin.
"Held og lykke" Bemærkede han og så opmærksomt på hende da hun satte eksperimentet igang. Han håbede det ville virke, men det var egentlig ikke fordi han ville have alkohol længere, nu var han bare nysgerrig efter at se hvad der ville ske.
|
|
|
|
Post by Caleigh Fionnaoch on Dec 8, 2014 21:58:12 GMT 1
Bægret hældte faretruende, men så et øjeblik ud som om det ville genvinde balancen. Caleigh gav den et lille ekstra puf, og endelig væltede bægret som Caleigh havde forudsagt. Med et dæmpet 'klank' mødte bægret skålens polstrede kant, spildte sit indhold ned i skålen og trillede en halv omgang inden den lå stille. Caleigh stirrede med hævede øjenbryn "Waoh.. det virkede faktisk" udbrød hun overrasket og stillede bægret fra sig. Det havde virket som en alt for simple, alt for lav-praktisk idé til nogensinde at virke. Men måske var det netop fordi den var lavpraktisk at ingen tænkte at sikre imod den? Eller havde hun bare været heldig og fundet et hul?
Ligegyldigt hvad årsagen var, havde det virket. Caleighs smilede bredt og så over på Carran "Vi gjorde det" sagde hun og stivnede en anelse, da det gik op for hende, at han lige pludselig var kommet meget tæt på. Hurtigt vendte hun blikket tilbage på opstillingen, hendes kinder ildrøde.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 10, 2014 19:58:04 GMT 1
Carran så forbløffet til mens forsøget så ud til at lykkes og hans øjenbryn skød i vejret, mens han betragtede skålen der fyldtes med drikken der kun var for myndige. Derefter satte han hænderne om skålen og løftede den.
"Jeg kan vist ikke tage meget credit for det" Bemærkede han og grinede afdæmpet. Derefter satte han det kølige metal mod sine læber og drak en stor slurk af punchen. Dette frembragte en grimasse og han så skuffet på hende. "Det smager næsten lige så forfærdeligt som det andet." Han rynkede lidt på næsen, men smilede så venligt til hende.
|
|
|
|
Post by Caleigh Fionnaoch on Dec 25, 2014 17:19:10 GMT 1
Caleigh grinede let over hans kommentar til punchens smag "Hvad havde du regnet med? Selv de gamle elever gider ikke drikke det!" lo hun lavmælt, og lavede et lille kast med hoved hen mod den nærmeste gruppe voksne. De stod alle med glas i hånden, men ingen af dem så rigtig ud til at drikke af dem.
Caleigh satte bægret fra sig på bordet og pillede servietten af for at fjerne sporene fra eksperimentet. Bagefter rejste hun det væltede bæger, der straks hoppede væk fra hendes hånd. Hun skævede lidt op til Carran og smilede. For en gangs skyld viste hun ikke hvad hun skulle sige.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Dec 25, 2014 18:31:56 GMT 1
Carran så mod gruppen af voksne hun havde hentydet til og smilede for sig selv, mens han kløede sig i hovedbunden. De så ikke vildt begejstrede ud, men han havde dog regnet med at det smagte lidt bedre end det andet. Han mødte hendes blik da hun så på ham, men da hun ikke sagde noget følte han sig en smule bevidst om sig selv og han skar en mindre grimasse og så rundt.
"Jeg burde vist nok forsøge at finde Piper.. Vi ses nok senere" Sagde han og klappede den lille pige på skulderen, inden han strøg forbi hende for at lede efter sin ven.
|
|
|
|
Post by Caleigh Fionnaoch on Jan 2, 2015 16:20:25 GMT 1
"Vi..ses!" fik Caleigh fremstammet, men Carran var allerede væk. Langsomt rejste hun sig op selv, mens rødmen bredte sig fra kinderne til resten af hendes ansigt. Målløst gik hun fra bordet, og vandrede lidt rundt mens hendes hjerne kørte på højtryk. Han havde sagt de nok ville ses senere.. men hvornår var det? Og hvorfor? Hvad skulle hun sige eller gøre?
Caleigh prøvede at finde nogle af sine egne venner, men hver gang hun stoppede op, faldt hendes blik på Carran. Det tog ikke Caleigh lang tid at indse at noget var galt. Festen måtte have overvældet hende mere end hun troede, for hun følte sig helt ved siden af sig selv! Men det var nok ikke noget en god nats søvn ikke kunne løse, og med den tanke fortrak hun sig fra storsalen, og satte næsen mod sovesalen.
((Lukket?))
|
|
