|
Post by Wez Meadowes on Dec 7, 2014 0:01:50 GMT 1
Chrysanta Ó Catháin19. december 2109
Wez så sig lidt søgende rundt. Først efter Casimir, så Joseph, men da han umiddelbart ikke kunne finde dem, begav han sig hen mod dansegulvet, hvor han fik øje på den førstenævntes yngre søster, Chrysanta. ”Rysse, det er godt vi ikke står foran en mistelten, så godt du ser ud i aften”, sagde han, og sørgede for at få det til at lyde mere morsomt end lummert, inden han trak hende ind i et venskabeligt kram.
”For resten.. Hvis jeg begynder at synge distraherende, så skynd dig ud af bagindgangen.. Jeg har vist tabt en af mine spytkugler her i salen.. og jeg frygter at den er en smule defekt”, hviskede han, som var det rent faktisk en hemmelighed, hvorefter han blinkede muntret til hende.
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 7, 2014 0:18:44 GMT 1
Chrysanta havde stået fordybet i egne tanker. Blikket havde hvilet tomt på Cathy, der valsede rundt med den noget ældre Miles Heeney. Altid de klamme fyre, der fik de bedste piger, bemærkede en stemme i hendes indre, før en velkendt stemme pludselig trak al opmærksomheden til sig. Heldigvis lod han ikke til at have bemærket, hvor blikket og tankerne havde kredset.
"Wez!" udbrød hun henrykt og trykkede sig muntert ind i hans favn med en let latter. "Hvorfor i alverden har du også dine spytkugler med dig til Juleballet?" griende hun. Det var rart at få selskab fra Wez. Han havde altid været i stand til at lokke både smil og grin fra hende. Stadig bredt smilende rystede hun på hovedet.
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 10, 2014 21:15:49 GMT 1
Wez rakte sine håndflader ud foran sig i en forsvarende gestus. ”Hey, man ved aldrig hvornår man får brug for en spytkugle”, svarede han hende, og blev smittet af hendes latter, hvilket fik ham til at blotte tænderne i et kæmpe smil.
”Så, Chrysanta”, startede han, og lagde en arm om hendes skuldre, mens han så søgende udover mængden af festklædte magikere. ”Nu må du lige pege din ledsager ud for mig”, forsatte han, og lod blikket hvile der lidt mere, inden han vendte de brune øjne mod Rysse. ”Med mindre du ikke har nogen.. og i så fald, må jeg få en dans?”, det brede smil var endnu ikke forsvundet fra den mørkes drengs læber.
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 10, 2014 22:07:31 GMT 1
Rysse kunne ikke lade være at le i Wez' selskab. Løven var altid højt i humør og smittende smil. Uden at tænke over det, lænede hun sin lille skikkelse ind mod ham, da hans varme arm fandt vejen om hendes skuldre. Et lavt fnis forlod hende, da han brugte hendes navn. Det var sjældent, hun blev kaldt andet end Rys eller Rysse. "Jeg har da ingen partner, Wez." Stadig smilende rystede hun på hovedet, selvom blikket kortvarigt var flakket mod Catherina, der stod med Miles lidt længere væk.
"Gerne." Rys lyste lidt op ved tilbuddet om en dans. I det mindste kunne hun have det sjovt med ham.
|
|
|
Post by Wez Meadowes on Dec 13, 2014 16:04:47 GMT 1
Wez kørte håndryggen langs panden, mens han pustede lettet ud. ”Pyha, godt. Jeg frygtede kort at jeg var nødt til at udkonkurrere en, og det er jeg ikke rigtig klædt på til”, jokede han, og hev smilende i sit slips, stadig stolt over det tøj han havde iført sig.
Wez tog rundt om hendes talje, og førte hende ud på dansegulvet, hvor efter han stillede sig i danseposition, og viste at selv en fyr som Wez faktisk godt kunne finde ud af at danse andet, end de 80’er moves han ind i mellem fyrede af rundt omkring på gangene. ”Hvem behøver også en ledsager.. Se hvor sjovt vi har det”, sagde han, og svingede hende rundt en omgang, inden han trak hende ind til sig igen.
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Dec 21, 2014 1:49:34 GMT 1
Rysse smilede bredt til Wez og puffede muntert til ham. "Du ser da dejlig ud." forsikrede hun ham overbevisende og trak grinende i hans slips. Hun fulgte storsmilende med ham ud på gulvet, begyndte allerede der at grue lidt for endnu en dans. Det var som at bede en stum om at læse digte op - fuldstændig håbløst. I det mindste virkede Wez ikke som en, der var en habil danser.
Brynene skøjtede helt op i panden på Rys, da han pludseligt overbevisende satte i bevægelse, og hun takkede kort himlen for, at det var op til det modsatte køn at styre, så hun ikke så helt så håbløs ud i hans trygge arme. Et svar blev glemt, da hun blev drejet rundt og pludseligt stod meget tæt på løven. "Jeg nyder altid dit selskab - partner eller ej." Hun sendte ham et stort tandsmil.
|
|