Livet leves forlæns

[Callista Reynard]

Caleigh Fionnaoch

Callista havde som sædvanlig formået at undgå at trække i lange skørter til dagens begivenhed og nød i stedet godt af, at hendes løstsiddende bukser ikke hang fast i noget eller røg op under dansen. Dem havde der selvfølgelig også kun havde været en enkelt af. Som en vejleders ledsager havde hun været med i optoget, der startede hele ballet med den allerførste dans og hun var stadig en smule høj på oplevelsen. Som ottendedelswillie var det ikke så tit hun følte sig i kontakt med sin oldemors arv, men dans var en af de ting, der i den grad mindede hende om, at hun ikke helt var som de andre.

Hun havde i midlertidig ikke rigtig forstået hvorfor hun sagde ja da Adam spurgte hende. Måske fordi hun ikke ville gå alene. Nu stod hun og blomstrede lidt for sig selv med et glas børnepunch og overvejede at afbryde en af sine veninders samtaler, da hende den pudsige fra Gryffindor kom gående forbi og Callie i stedet besluttede sig for at være social med de yngre. Eller én yngre. "Hey, du," sagde hun, inden pigen kom for langt væk. "Du er en af de sene startere, ikke?"

[Caleigh Fionnaoch]

Til fleres overraskelse ejede Caleigh faktisk andet tøj end sine skoleuniformer. I aftenens anledning var hun iført en simpel mørkerød kjole der gik over den ene skulder. Efter nogle protester var selv hendes hår kommet under kyndig behandling af hendes veninder, der havde trukket det over i en lavt siddende knude på den ene side af hoved, hvorfra det faldt ned over hendes skulder i bløde krøller. De havde sågar fået brillerne af hende for en kort bemærkning! De var dog hurtigt kommet på igen efter veninderne var stukket af med deres respektive kavalerer.

Caleigh var til ballet alene. Hun var ikke blevet spurgt af nogen, og havde ikke haft modet til at spørger nogen selv. Hun havde dog haft en fremragende aften indtil videre alligevel.
Caleigh stivnede kort da en stemme kaldte efter hende. Hun vendte sig halvt for at se hvor stemmen var kommet fra, og slappede af igen. Det tog ikke mere end et par sekunder før Caleigh havde fået koblet ansigtet til et navn, hus og en vejleder stilling. "Jo, jo det er jeg" svarede hun Callista, og gik et par skridt tilbage, så hun ikke behøvede hæve stemmen, der kun lige var til at høre over baggrundsstøjen. "Jeg er Caleigh Fionnaoch fra Gryffindor, 3. årgang" præsenterede hun sig og rettede en anelse på sine briller "Og du er Calista, vejleder på Ravenclaw" tilføjede hun, for at få introduktionerne af vejen. Det var ikke engang et spørgsmål, men en konstatering.

[Callista Reynard]

Callista var ikke overrasket over at have hørt sit eget navn gentaget. Hun smilede klædeligt og nikkede let. "Tredje årgang, ja. Din storebror går en årgang under mig. Eoin, ikke?" Hendes hoved blev lagt lidt på skrå. Vejledere skulle tage sig af de yngre elever og Callista gjorde sig meget i at sørge for, at alle følte sig tilpas.

"Har du en god fest indtil videre?"

[Caleigh Fionnaoch]

Caleigh rystede let på hoved "Teknisk set er han min lillebror med et par minutter, men det er en fejl de fleste laver. Vi er tvillinger" rettede hun Callista med en lille skuldertrækning. Selvom hun ikke gav udtryk for at det irriterede hende, var der alligevel en kant til hendes stemme. Det var en fejl alle lavede, til et punkt hvor Caleigh havde mistænkt sin bror for at bekræfte den, men havde ikke kunne finde en god grund til at han skulle gøre det. Jo, det var da nemmere at forstå, men det var jo løgn!

Caleigh hang sig dog ikke ved det, og nikkede med et bredt smil da Callista stillede sit andet spørgsmål "Ja meget! Optoget var SÅ flot, og musikken er mega fed! Jeg blev slået helt ud da jeg først så hvor enorm storsalen var blevet, og hvor mange mennesker der er her! Jeg havde godt hørt der ville komme gamle elever, men så mange?!" fortalte hun spændt, og selvom halvdelen druknede under festens larm, var den generelle mening stadig til at følge. Alting var spændende og fantastisk.
Det var tros alt også Caleighs første, rigtig store fest i den magiske verden.

[Callista Reynard]

Callie hævede et enkelt øjenbryn uden at nå at svare på rettelsen, før den yngre pige havde fortsat og efterlod hende med en sitren i mundvigene over hendes iver. Hun trak lidt på skuldrene. "Nej du var ikke med forrige år. Det var lige så spektakulært," sagde hun med et svagt drømmende blik.

"Det virker lidt som om hele Hogsmeade er samlet, ikke?" Hun tog en tår af sin børnevenlige punch og betragtede pigen med et venligt blik.

[Caleigh Fionnaoch]

Caleigh så sig drømmende rundt. Hun havde svært ved at tro at nogen fest nogensinde havde været lige så spektakulær! Men det var en fejl hun ofte begik når det kom til den magiske verden.
Hendes blik vendte tilbage til Callista, med et smil på læben "Hogsmeade og omegn, mindst!". Caleigh viste ikke hvor mange folk der engenligt boede i Hogsmeade, men hun viste at alle tidligere elever var inviteret, og at selvom det nok ikke var alle der dukkede op, fandtes der markant flere gamle elever, end indbyggere i Hogsmeade.
Caleigh sukkede let "Jeg er hvert fald glad for at have oplevet det" kommenterede hun så eftertænksomt. Havde det ikke været for dette ekstraordinære Julebal, ville Caleigh ikke have oplevet det i sin tid på Hogwarts.

[Callista Reynard]

Callista smilede over den yngre piges entusiasme og nikkede let. "Hvordan er det at gå to år under sin tvillingebror?" Hun rettede lidt på sin blomsterprydede hårbøjle og så spørgende på Caleigh.

"Jeg ville synes det var fantastisk ikke at skulle trækkes med min hver dag, for at være helt ærlig." Hendes mundvige sitrede lidt, men blikket var tæt på alvorligt.

[Caleigh Fionnaoch]

Caleigh trak en anelse på skuldrene "Det var ret irriterende i starten, men jeg har vel vendt mig til det" svarede hun og rettede en anelse på sine briller mens hun sænkede blikket. Det var tydeligvis et lidt ømtålelig emne.

Caleigh kiggede op på Callista igen og fortsatte "men i det mindste er vi på forskellige huse, så det er sjældent vi mærker noget til det" et tyndt smil spredte sig på hendes læber "Det værste er at være så meget ældre end mine klassekammerater" tilføjede hun og foldede armene under brystet med endnu en let skuldertrækning.

[Callista Reynard]

Callista trak en anelse på skuldrene, før hun tog en tår af sit punchglas. Eoin var et enkelt år under hende selv og Carran, men ud over at han spillede Quidditch, kendte hun ham ikke rigtig. Caleigh virkede på kort tid som den mere interessante af de to tvillinger.

"Jeg ville gerne være på et andet hus end min tvilling i hvert fald," spøgte hun mere eller mindre reelt. "Men du må tale med de ældre studerende. Og det udjævner sig også med tiden. I det mindste er du her, ikke?"

[Caleigh Fionnaoch]

Caleighs mundvige trak sig en anelse op "Jo selvfølgelig, både de ældre og dem på min egen alder.. Men jeg håber stadig du har ret og det udligner sig lidt" kommenterede hun og så op på Callista igen. "Jeg er hvertfald glad for at være her". Hun vendte ansigtet ud mod festen og tilføjede lavmælt "Jeg håber bare jeg får lov at blive til jeg er færdig!".

[Callista Reynard]

Callista kneb øjnene en anelse sammen, før hendes opmærksomhed blev revet væk af tumult i den anden ende af salen. Hun havde halvt åbnet munden for at sige noget om, at Caleigh naturligvis ville fortsætte, men nu så hun kortvarigt beklagende ud, før hun satte sin pokal fra sig og gik hurtigt i retning af larmen.

Forlader tråd