|
|
Post by Gabriel Caron on Dec 15, 2010 18:56:13 GMT 1
----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----
Outfit
Gabriel havde inviteret Isoldi med til ballet på sin fars opfordring. Han havde ikke haft noget imod det af flere grunde blandt andet fordi Isoldi var en ganske køn pige og fordi de måtte vende sig til hinandens selskab for øjnene af folk. Selvom de to var forlovede var det ikke noget han snakkede med folk om, ja han havde heller aldrig bekræftede rygterne som nok ikke var rygter længere. Han vidste dog at Isoldi havde fortalt det til nogen af hendes veninder og deraf rygterne der spredte sig på skolen. Ja en hemmelighed forblev sjældent en hemmelighed på Hogwarts, det var nærmest en selvfølge at alle vidste besked så snart en eller anden fik en hemmelighed.
Gabriel var ankommet til ballet hverken for tidligt eller for sent. Han havde været der inden Isoldi var dukket op og sørgede derved for at tage imod hende da hun ankom. Han havde holdt hovedet koldt og svaret så høfligt det var ham muligt på alle hendes spydigheder.
Nu bevægede han sig rundt blandt folk for at få snakket. Han havde efterladt Isoldi med nogle venner og veninder og havde naturligvis sørgede for at hun havde noget at drikke og ikke var det mindste utilpas. Selv havde han det ganske fint, hans sygdom havde holdt sig i ro i et stykke tid hvilket gjorde ham afslappet og ja..mere flabet og selvsikker. Han var iført et jakkesæt som de fleste unge mænd men så langt bedre ud i sit outfit end mange af dem gjorde. Håret var i vildt uorden men alligevel omhyggeligt arrangeret og klædte ham ret godt, øjnene var langt mere intenst en normalt og det kønne ansigt fuld af ro og charme. Han standsede ved nogle venner og hilste snakkede en smule inden han lod blikket glide rundt efter et mere interessant væsen at henvende sig til.
----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----¤¤----
Tag: Emma
|
|
|
|
Post by emma on Dec 15, 2010 19:32:49 GMT 1
Drink, and dance and laugh and lie. Love the reeling midnight through,
For tomorrow we shall die! (But, alas, we never do.)*
Emma drejede en halv omgang rundt om sig selv da en af hendes veninder prikkede hende på skulderen. Hun var nær ved at spilde grapejuice ned af sig selv, men formåede ved et velsignet held at holde glasset stille nok til at dets indhold blev indenbords og ikke ramte hendes kjole. Hun smilede bredt til veninden og udvekslede både kram og teatralske kindkys med hende, før pigen hastede videre til sin ledsager for aftenen. Emmas blik vendte sig mod glasset og hun noterede sig med en let rynket pande at det altså alligevel ikke var blevet indenfor alt sammen. Hun samlede et par løse dråber i toppen med den ene pegefinger og suttede dem af uden den store omtanke. Grapejuice var nu engang grapejuice og det vigtigste var bestemt at intet af det klæbrige lyserøde stads endte på hendes nyindkøbte kjole eller i hendes hår, der bølgede let hen over en enkelt skulder og var et perfekt mål for hendes egen imponerende klodsethed. Hun lænede sig imod væggen med den ene skulder og så ud over dansegulvet med et vagt smil. ------------ * Dorothy Parker |
|
|
|
Post by palindrome on Dec 16, 2010 0:01:33 GMT 1
attention students !
Rundt omkring på slottet, gik juleballet som smurt og som planlagt, - hvad eleverne ikke ved, er at der udenfor er sket en kæmpestor forbrydelse. Lærere patruljerede overalt på skolen, for at forhindre elever i at komme i konflikter og generelt for at sikre festens succes!
Netop som læreren i Forsvar mod Mørkets Kræfter havde sin patrulje i den ret øde slotshave, var han nær faldet over et par livløse fødder ved busken. Da han skubbede busken til side, genkendte han det med det samme som læreren i mugglerstudier. Han kunne ikke tro sine egne øjne, og som han febrilsk famlede efter en puls, rasede en million spørgsmål igennem hovedet på ham. Et af dem, var selvfølgelig: Hvem kunne have gjort dette? Et andet: hvorfor? Og sidst, men ikke mindst: kunne det være fordi, denne var mugglerfødt? Gruen voksede i ham, og da den kære gamle værdsatte lærer viste sig at være uden puls, løb han hastigt afsted for at give administrationen besked.
Festen blev afbrudt af professor Mavericks myndige og dybe stemme som fyldte hele slottet og alle dets rum med en meget vigtig meddelelse.
"Alle elever bedes straks vende tilbage til Storsalen. Der er blevet begået en forfærdelig forbrydelse; læreren i mugglerstudier er fundet død. Ingen grund til panik! Lærerne vil gennemsøge skolen for ubudne gæster og beviser! Alle der ved noget om sagen, bør omgående kontakte en lærer så vidnet kan bliver eskorteret til kontoret! Alle som ikke møder op i Storsalen vil møde alvorlige konsekvenser, og vi vil ikke tøve med at bortvise på stedet!"
Med en stemme der udstrålede autoritet, spredte han armene ud, som han havde gjort ved ballets start. Denne gang, var det det ikke som en varm velkomst. Han slog et slag med tryllestaven i sin ene hånd, og i samme øjeblik forsvandt den magiske stemning der havde hvilet over salen, og blev til den gammelkendte storsal. Planerne om et vellykket bal, lod sig ikke opfylde, og med et stramt ansigtsudtryk, slog han med staven igen, mens hundrede af soveposer dannede sig i salen.
"Alle elever må under ingen omstændigheder forlade storsalen. Hvis så meget som en eneste er ude på nattefærd, ville konsekvenserne ramme hårdt. Der vil blive sørget for jer, tvivl ikke på det." han foldede hænderne på brystet og bøjede hovedet let fremover, som tegn på han var færdig.
Mens han trådte ned fra podiet, lød hans høje stemme for sidste gang.
"Præfekterne slutter sig til lærerne på stedet. Jeres kollegieoverhoveder, vil være her til jeres assitance. Yderligere informationer vil komme." og med det forsvandt han ud af de store dobbeltdøre, for travl til at bemærke de mange skræmte elever, som væltede ind fra udendørsområderne. Nogle eskorteret af lærere, andre alene. Men der var ingen tvivl om, at alle elever havde hørt meddelelsen. Han kunne mærke panikken lægge sig, som en ulmende drage, over slottets mange beboere. Panikken spredte sig.
|
|
