På tilskuerrækkerne

[Brody Blance]

Brodys øjenbryn røg lidt op og han så et øjeblik forbløffet på Maggie, før han løftede hånden og kløede sig i nakken. "Oh. Nej. Det..." Han rynkede panden lidt. "Det ved jeg ikke om ikke allerede er for sent," konstaterede han. "Jeg mener, det er umuligt at holde dem fra døren, man kan lige så godt bare... Give dem hvad de vil have."

Han rømmede sig. "Det hjælper ikke det store andet."

[Magdalene Abbey]

Maggie rynkede svagt på de mørke bryn og det var tydeligvis ikke ligefrem det svar hun havde drømt om. Tanken om den overvældende interesse, der altid syntes at følge Quidditchspillernes privatliv gjorde hende dog en anelse utilpas.

"Oh," svarede hun og strøg eftertænksomt en hårlok om bag øret. Måske var det naivt at tro, at hun kunne slippe for det. Hvis hun ville være sammen med Brody, var det en uundgåelig del af pakken. Det betød ikke at hun brød sig mere om det. Hun smilede lettere håbløst og kløede sig lidt over det ene øjenbryn. "Jeg tænkte bare, at det kunne være rart. Med lidt tid, inden alle fandt ud af det," konstaterede hun opgivende og rystede let på hovedet. Smilet var ikke helt forsvundet. "Men du har nok ret. Jeg skal bare lige... Vænne mig til tanken."

[Brody Blance]

Brody strøg fingrene igennem det fugtige hår og rømmede sig lidt igen. "Vi kan godt prøve, at holde det hemmeligt," svarede han tøvende. "Men det plejer bare at øge interessen. Hvis man vil slippe for aviserne, skal man give dem det de vil have og så lader de en være resten af tiden. Hvorfor tror du, at du ser mig smile til kameraet, men sjældent hører obskure historier om hvad jeg har smadret til den og den fest?"

Han trak på skuldrene. "Jeg har gjort mig venner med dem. Skribenterne på sladderbladene. Så skriver de at jeg dater den og den og den, men temmelig sjældent at jeg er i dårlig form eller har uren hud."

[Magdalene Abbey]

Maggie bed tøvende ned i sin underlæbe og overvejede Brodys ord nogle øjeblikke. "En smule kontrol over, hvad de skriver," konkluderede hun endeligt og lod skuldrene falde en anelse.

"Okay. Du ved uden tvivl mere om det, end jeg gør. Give dem hvad de vil?" erklærede hun, ikke helt sikker på det hele, men ikke blind for Brodys argumenter. Hun rakte ud og pillede let ved hans trøje. "Hvad ville det indebære?"

[Brody Blance]

Han nikkede og sænkede blikket kort til hendes hånd, der pillede ved hans trøje. Så smilede han skævt og lænede sig lidt frem. "Det her," mumlede han, før han kyssede hende blidt. Da han trak sig væk, var det kun et kort stykke og hans blik dvælede ved hende. "Vis dem, at vi kan lide hinanden og lade dem tage et par billeder af uskyldig kissemissen. Så lader de være med at forstyrre os den dag vi tager chokoladesaucen i brug og kommer til at glemme at trække gardinerne fra."

Han blinkede drillende og rettede sig op igen. "Korte svar. Vi har set hinanden i ganske kort tid, men du er en ven af familien. Vi har kendt hinanden i mange år som venner, men først for nylig er det blevet til mere... Generisk. Kedeligt, men sødt."

[Magdalene Abbey]

Maggies smil var mildt, da Brody kyssede hende, før hun øjeblikket efter kom til at le og hvilede panden forlegent mod hans brystkasse i nogle øjeblikke. Da hun rettede sig op igen var kinderne varme, men hun kunne til gengæld heller ikke lade være med at smile.

Hun tog en dyb indånding og nikkede så. "Okay. Okay. Det lyder ikke så farligt," indrømmede hun og så op på ham, stadig lettere usikker, men noget mere afklaret end før. Skuldrene faldt og et drillende glimt spirede i de mørke øjne. "Du kan i øvrigt godt glemme alt om den chokoladesauce."

[Brody Blance]

Brody smilede drenget, før en forarget lyd forlod ham og han så tilsyneladende chokeret ned på Maggie. "Jeg kommer ikke til at glemme den, Magggiemus. Men jeg skal nok gemme den til en anden gang." Han bøjede sig lidt ned for at kysse hende på kinden og trak hende ind i en omfavnelse.

"Alt godt kommer til den, der venter," mumlede han drillende, før han slap hende og rettede lidt på tasken igen. "Vil du med, smukke?"

[Magdalene Abbey]

Maggie nøjedes med at le muntert og en kende genert over Brodys konstatering og listede sin hånd ind i hans, da han trak sig tilbage igen.

"Lad os gå. Jeg har jo en flok lækre Quidditchspillere jeg skal møde, ikke?" svarede hun drillende med et tenderende flabet smil, uden noget tilnærmelsesvist behov for at kaste sit blik efter andre Quidditchspillere end ham der stod foran hende.

Tråd afsluttet