Venskabelig visit

[Oliver Morecambe Young]

Ollie kunne ikke lade være med at smile skævt over Katies reaktion, men nøjedes med at trække afslappet på skuldrene, som om han ikke lige sad og overvejede at ændre hele sin karrierevej. "Yeah," musede han gentagende og trak det ene ben op i stolen, vippende det let frem og tilbage. "Jeg mener, vi har jo altid haft dyr i hele huset og jeg ved allerede lidt om, hvordan forretningen fungerer..."

"Og jeg har ikke lyst til at spille Quidditch for hverken pengenes eller berømmelsens skyld, men jeg kan heller ikke være reservespiller for evigt." I virkeligheden var han nok for dygtig til at møde en reel udfordring på amatør-fritidsholdene, men han var et eller andet sted villig til at ofre det. Han havde ikke noget behov for at ende plastret på forsiden af Alt for Heksene. Ikke at han i det hele taget troede, at det ville komme til at ske.

[Kathryn Abbey]

Olivers tilbageholdenhed gjorde, at Katie ikke var helt overbevist om oprigtigheden i det han sagde. Hun kendte ham godt nok til at vide, at han nok mente det seriøst, men var det det han ville? "Hvad så med at spille for spillets skyld?" spurgte hun og lagde kagen fra sig på bordet. Hun var stadig sulten, men den krummede mere, end den mættede. "Eller det vil du måske gøre i din fritid? Eller kan du gøre begge dele?"

Spørgsmålene væltede ud af hende, og hun himlede med øjnene og tog ordet igen, inden Oliver nåede at sige noget. "Hør her, jeg har set dig spille. Du er ikke bare god, du elsker det jo. Er det virkelig værd at give slip på for et arbejde, der er bundet til jorden?" Endnu et spørgsmål, men denne gang retorisk. Hun mente det venligt, hvilket tydeligt kunne mærkes på hendes milde tonefald.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver skottede lidt til Katie, før han lænede sig lidt frem og smed resten af sin kedelkage fra sig på bordet. Et smil trak op på hans læber. "Jeg sagde jo ikke, at det skulle være nu," mindede han hende om og pillede lidt i en løs tråd på stolens armlæn.

"Jeg er ikke færdig med at spille Quidditch. Overhovedet. Men det skader ikke at tænke på fremtiden," tilføjede han med en skuldertrækning. Måske var det ikke så simpelt som det, men måske snarere lidt undvigende fra Olivers side. Han var ikke selv længere end ved en svag overvejelse og havde ikke noget udpræget behov for en større analyse eller diskussion af det nu.