Når det nærmer sig vintertid

[Magdalene Abbey]

Brody Blance

Det var endnu en dag i Flourish & Blotts. Udenfor blev det koldere og koldere, men der var ikke nok kaminer i forretningen til at varme det hele op. Det var for stor en risiko, med så mange bøger stablet i tætte rækker. Maggie pakkede sig af samme grund tættere sammen i en tyk, hjemmestrikket, sort halvkappe, der var fæstnet med et lille, sort dragespænde. Hun varmede hænderne på en kop dampende te, som hun med rynket pande gennemgik bestillingslisten.

Der var kunder i butikken, men ikke overvældende travlt. Ekspedienterne stod og småsludrede og Maggie havde det fint i sit lille, lettere afsides hjørne, hvor hun i ro kunne tælle og krydsreferere med inventarlisten. Den var mindst hundrede sider lang. Bogbutikken var fyldt til randen.

[Brody Blance]

Brody var ved at vende om flere gange. Han var færdig med at træne for dagen for en del tid siden og havde været nervøs siden han stod op. Da han endelig stod foran Flourish & Blotts havde han næsten glemt hvorfor det lige var, at det var nødvendigt, at han gjorde noget som helst andet end at gå hjem.

I sidste ende vidste han det dog godt og han tvang sig selv til at gå ind, hilse høfligt på ekspedienten og fortsætte ind i bunden af butikken, hvor han vidste, at han ville finde den han søgte. "Maggie," udbrød han alligevel nærmest overrasket, da først han fik øje på hende. Det trak underligt automatisk i hans mundvige.

[Magdalene Abbey]

Maggie så overrasket op ved lyden af Brodys stemme og kunne ikke tilnærmelsesvis skjule sin forbavselse over at se ham der. De havde ikke ligefrem skiltes på god fod sidst og hun var svagt bevidst om, at pulsen slog en anelse hurtigere, da hun satte fjerpennen fra sig i blækhuset.

"Brody," hilste hun tilbage, men snarere i en spørgende tone. Hun rynkede en anelse på brynene og forsøgte et smil, der mest af alt bare kom til at se nervøst ud. "Hvad laver du her?" I boghandlen ville være åbenlyst. Overfor hendes lille bord, ikke så meget.

[Brody Blance]

Brody havde aldrig før været nervøs over at skulle stille et spørgsmål af den karakter, som han havde tænkt sig at stille i dag. Til festerne i skoletiden havde der været en hel række unge kvinder, der hjertens gerne ville være hans partner. Til festerne i hans voksne tid, havde de også mere eller mindre hængt på træerne. Han havde plukket den lavthængende frugt uden skrupler og haft det nemt.

Og så var der Magdalene Abbey. Hun hang højt på strå og han måtte virkelig strække sig, hvis han havde tænkt sig at nå nogen steder hen.

Helt rød i nakken og med et anstrengt smil, løsnede han tørklædet om halsen lidt og skottede til siden. "Jeg ville bare høre, om du... Om du ville følges med mig til juleballet?" Tung sten i maven. Hvad var det her overhovedet?

[Magdalene Abbey]

Maggie havde nær væltet tekoppen af ren og skær overraskelse. Hun stirrede decideret på Brody med et himmelfaldent udtryk, som om hun ikke havde forstået, hvad han havde spurgt hende om. Det var dog slet ikke tilfældet. Hun forstod udmærket spørgsmålet, men havde til gengæld svært ved at begribe det.

For ti år siden havde hun naivt håbet, at Brody ville stille netop det spørgsmål. Nu gjorde han og hun... "Jeg har allerede en ledsager," røg det uovervejet ud af hende. En del af hende ville ønske, at det ikke var tilfældet og fortalte hende, at Hector ville forstå det, hvis hun fortalte at Brody Blance havde spurgt hende. Den anden, langt mere fornuftige del, vidste godt at det ikke var tilfældet. Så hun bed fristelsen i sig med noget der i et kort øjeblik lignede ærgelse i de brune øjne. "Undskyld, Brody."

[Brody Blance]

Brodys mellemgulv trak sig ubehageligt sammen. Ekskæresten. Han så det afspejlet i hendes blik og mærkede et uvelkomment had til denne ukendte dreng vælde op i sig. Alligevel fnøs han muntert og trak på skuldrene. Smilet var mere anstrengt end nogensinde.

"Det var bare et venligt tilbud. Jeg tænkte ikke, at nogen ville invitere dig."

Han drejede om på hælen og smilet forsvandt fuldstændig, som han forlod butikken igen uden at købe noget.

For sent. Han havde været for sent på den.

[Magdalene Abbey]

Maggie sad tilbage med et ansigtsudtryk, som om Brody lige havde stukket hende en lussing. Den usikre fjortenårige pige var ikke den samme som voksne Maggie, men hun var ikke forsvundet og der var ingen tvivl om, at Brodys ord sved ubehageligt.

Hun så såret efter ham med en svagt brændende følelse bag øjnene. Hun mindede sig selv om adskillige gange at hun var en voksen kvinde og at hun bestemt ikke havde tænkt sig at græde over Brody Blance og noget dumt, han havde sagt. Det lykkedes til sidst, men med et humør der var helt nede at vende og hun forbandede endnu engang sig selv for at lade ham påvirke sig så meget. Det måtte være en syg joke, at han i det hele taget havde spurgt.

Tråd lukket