Stjernehimmel

[Carran Reynard]

Penelope Piper

Carran lå i sofaen i opholdsstuen foran kaminen, mens han betragtede den malede stjernehimmel i loftet. Alle godterne han havde købt i Hogsmeade lå i hans skød og han havde lige pakket en del troldmandskort ud, der lå spredt på bordet ved siden af. En af dem var Ulrikke Sukkerspids, som han var stolt af at vise frem, da det var en af de sjældne. Desværre havde de andre bare været Salazar og Dumbledore. Ikke ligefrem de mest sindsoprivende.
Da stjernehimlen blev for kedsommelig at se på, gav han sig i stedet til at tygge på et stykke slik, der fik ham til at sige lyde som en ugle. Et smil dukkede op på hans læber over dette, så han tog endnu et stykke og kom derefter til at lyde som en slange. Det var ganske underholdende efter en lang dag i Hogsmeade.

[Penelope Piper]

Penelope svingede ind i opholdsstuen med et muntert smil på læberne, stribede sokker der lige var under et temmelig spraglet, lappet skørt og et blåmønstret tørklæde bundet om det tykke, lange og meget røde hår. Hun klukkede stadig for sig selv over gåden, da hun smed sig i en tom lænestol og smækkede et par fødder op på bordet, der stadig var iklædt sko med indtørret mudder.

"Jeg tror ikke, at jeg kan rykke mig en millimeter mere i dag," konstaterede hun med et træt smil og rodede lidt rundt i sin taske efter den bøtte med Fleetwoods Højglansskaftepolering, som hun havde spenderet en del af sin meget sparsomme formue på i Hogsmeade.

[Carran Reynard]

Pennys tøj var altid kilde til evig underholdning, han forstod ikke hvordan hun fandt frem til alle de farverige tøjsammensætninger. Han skænkede hendes fødder et enkelt blik, inden han sank lidt længere ned i sofaen og gabte stort, et gab der blev til en høj slangagtig lyd.
"Heller ikke mig, men jeg har også alt det jeg skal bruge.. Lige her" Han pegede på mængden af ting i hans skød og tog endnu et stykke slik, der fik ham til at sige som en drage. Derfor gabte han igen og denne gang var det et langt, voldsomt brøl.

[Penelope Piper]

Det gav et lille spjæt i hende, da Carran brølede og øjeblikket efter lo hun. "Det var imponerende," slog hun fast og rettede sig en anelse op, før hun stak bøtten tilbage i sin taske og lod den dumpe ned på gulvet.

"Hey, har du skrevet din besværgelsesstil endnu?" spurgte hun håbefuldt. Hun havde en halv forhåbning om, at kunne få lov til at skrive bare en lille smule af fra Carran. Hun havde altid så svært ved det skriftlige. Det skulle altid være så konkret og Pipers logik fungerede anderledes. Hun skulle helst have det i hænderne eller få lov til at svare på det mundtligt.

[Carran Reynard]

Carran rynkede sine øjenbryn og gennemgik rækken af opgaver de havde fået på det sidste. Besværgelser var heldigvis et af de fag han nogenlunde kunne tage sig sammen til, specielt efter hans mindre chok over eksamen sidste år. Han havde af en eller anden grund altid troet at han kunne slippe afsted med sine lange, super intelligente bemærkninger.
"Ja, du kan godt kigge på den. Den er dog ikke så lang, men det skulle det vist heller ikke være.." Han drejede ansigtet mod hende med et lille smil, inden han tog endnu et stykke slik der fik ham til at pibe som en lille mus.

[Penelope Piper]

Penny smilede taknemmeligt og sukkede lettet, som hun sank helt sammen i stolen. "Tak, Car," svarede hun oprigtigt og strakte sig. "Jeg er komplet ved at drukne. Jeg mener, hele tre fod til eliksirer. Hvordan skal vi nogensinde have tid til det? Især når vi træner Quidditch tre aftener om ugen, og så er der koret..."

Hun brummede lidende, uden så meget at overveje om hun skulle overveje at kvitte sidstnævnte aktivitet, der optog endnu en friaften. Det efterlod hende tilbage med tre til at klare sit skolearbejde og mængden voksede kun, jo tættere de kom på F.U.T-niveau.

[Carran Reynard]

Carran løftede øjenbrynene over hendes ord og overvejede hvordan hun havde tid til at sidde her med ham og snakke. Han var slet ikke så engageret som hun, hendes energi imponerede ham, men det gav ham ikke lyst til at følge hendes eksempel. Han havde det fint med bare at lave det han havde lyst til, når han havde lyst til det.
"Så lidt" Svarede han ligegyldigt og gabte en andelse, mens han så på det julekonfekt han havde gemt til sidst. Derefter samlede han et indpakket bolsche op og smed det over til hende i en blød bue.
"Ehm.. Penny, har du lyst til at følges med mig til juleballet? Ved godt jeg ikke er den bedste kandidat, men måske kan du gøre det af medlidenhed" Bemærkede han og blottede tænderne i et bedende smil.

[Penelope Piper]

Penelope grublede for sig selv. Hun ville langt hellere undvære skolearbejdet, men hun havde en følelse af at der var flere af hendes kollegiekammerater, der ville få et chok over at høre det. Carran var heldigvis ikke en af dem.

Hun så ikke rigtigt overrasket ud over spørgsmålet, selvom det egentlig ikke var ventet. Til gengæld greb hun bolsjet i luften. "Ja da," svarede hun uden megen tøven og gav sig til at åbne det knitrende cellofan og stak bolsjet i munden. Hun trak afslappet på skuldrene. "Det kan vi godt."

[Carran Reynard]

"Skønt" Sagde han og gav sig til at spise resten af slikket, så han en blanding af alle mulige dyrelyde fløj ud over hans læber. Derefter strakte han sig og lagde hænderne bag sit hoved. "Jeg glæder mig til at se hvad du skal have på, det er altid en interessant overraskelse." Han blottede tænderne i et selvtilfreds smil og lukkede sine øjne, mens han gabte stort. Han kunne falde i søvn her på sofaen lige nu og drømme om alt mulig lækkert slik, en meget tiltalende tanke for den unge mand.

[Penelope Piper]

Penelope kløede sig lidt på halsen. "Også mig," konstaterede hun muntert og pillede i en løs tråd i sit ærme. "Min mor syr selv min kjole," forklarede hun, uden helt at vide, hvad hun skulle forvente. Heksen havde en tendens til at sætte alt muligt sammen og Piper elskede det.

"Hvad med dig? Sender dine forældre også dine festrober?"

Tråd afsluttet