Forkert levering

[Philippa Blythe]

Philippa løftede kruset op til sine læber, og drak tænkende, mens øjnene så på ham henover kanten af kruset. Så stillede hun det fra sig, og lod stille to fingre køre hen langs den fugtige overlæbe. ”Det er svært at komme med en kvalificeret ide når jeg ikke ved du vil”, svarede hun i et udfordrende toneleje, og hvis han før ikke havde været klar over at hun ikke slap et emne så nemt, så måtte han vide det nu. Hun trak på skuldrende. ”Min far søger dog en praktikant.. Han er dyreavler..”, læberne krusede op i et smil, og øjnene glimtede svagt af morskab. ”Hvis altså du ikke er bange for Den Forbudte skov”, igen løftede hun kruset op til læberne, men selvom kruset dækkede munden næsten helt, så var selv ikke det i stand til at skjule det smil der dannede sig på de bløde læber.

[Hector Attwater]

Hector skulle anstrenge sig meget for ikke at bryde ud i en høj latter over hendes sidste kommentar, men kunne ikke holde et underholdt smil tilbage fra sine læber. "Jeg er ikke bange for skoven, det er nærmere omvendt" Han så på hende med et glimt i øjet og smilede drillende.
"Men jeg ved ikke om han ville ansætte en så forvirret ung mand som mig, vi er lidt farlige ved du nok" Han løftede sine øjenbryn og lænede sig hen over bordet, med et blik der skinnede en anelse faretruende. Hun var ret charmerende når hun var åbenmundet, men hendes ansigt var selvfølgelig også så pænt at hun kunne sige hvad som helst og det ville stadig være kært.

[Philippa Blythe]

”Så det mener du”, ordene undslap hendes tanker, og et naturligt smil formede sig på læberne, mens hun fik noteret at Den Forbudte Skov ikke var et samtaleemne der skulle slutte her.

”Det ved jeg nu ikke.. I mine øjne virker du ganske harmløs”, selvfølgelig var ordene hovedsageligt for at give ham lidt igen, nu havde hun efterhånden erfaret at han kunne tage den slags, men der var også sandhed bag dem. Hans ’forvirrede’ væsen var i hvert fald intet i forhold til hvad hun var vokset op med. At vokse op med en skør dyreavler som far, og en mor der var dagdrømmer og kunstner, og som sammen altid havde ytret sig frit om især Hectors ’yndlingsgenre’, så var hun sikker på han ikke kunne afsløre noget om sig selv, der gjorde ham mere forvirret end de hun havde været omringet af hele sit liv.

Lukket