|
|
Post by Patrick Froggenhall on Nov 27, 2014 21:35:10 GMT 1
Til Fergus!
Patrick havde idag fået tjansen som overvover til de elever der havde fået eftersidning. Oftest var det skolens spøgelser der fik dette job, men eleverne havde skæmt dem væk! De fligtigge elever pudsede på livet løs de gamle pokaler. Med tiden var de blevet slidt af alt den pusning, men ikke noget en lille besværgelse ikke kunne klare. En af eleverne brokkede sig og straks var Patrick henne ved den unge 4 års elev. "Unge frøken... Vil de hellere ned i kælderen og hjælpe husalferne med at skræmme rotter væk?" spurgte han med en autoritær stemme. Normalt var Patrick en sød og rar professor, men han havde intet til overs for ballademagere, og ekstra straf gav han gerne. Den unge pige så ned, og rystede en smule. Der spredte sig en ro hen over eleverne da Patrick klappede i sine hænder. "Elever! Hvis i vil nå at have noget mad skal i have pusset de sidste 20 pokaler, på de næste 10 minutter! Patricks blik kørte hen over de 5 elever der var der. De kunne umulig nå det på den tid, men stress var bare en ekstra straf, for mad skulle de jo have. Patrick gik hen til et lille skrivebord og satte sig på stolen derved. Han havde mange papirer der skulle kigges igennem, og det var altid en blandet følelse for ham. Fjerpennen begyndte straks sin bevægelse, mens han samtidig læste en anden opgave. Det var intet problem får ham at styrer pennen og sidde med et andet papir samtidig. |
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 27, 2014 21:54:19 GMT 1
Fergus' skridt rungede i den tomme korridor og han kastede et enkelt blik ned på sit lommeur. Han strøg fingrene igennem håret og tog sig med vilje god tid til at komme hen til den lukkede dør til Trofærummet. Der var stadig nogle minutter til at eleverne formodentlig ville slippe og han havde ikke tænkt sig at bryde ind.
I stedet lænede han sig op ad muren udenfor og hvilede den ene fod mod væggen. Der vippede den let, som han rakte ind under sine rober og trak en mørk pibe frem. Inden længe steg en velduftende, mørklilla røg op fra den og Fergus sukkede tungt, som han lænede hovedet tilbage og ventede på sin lillebror.
|
|
|
|
Post by Patrick Froggenhall on Nov 28, 2014 15:58:07 GMT 1
Ligesom Fergus, holde Patrick diskret øje med sin lommeur, der nærmede sig spisning. 2 min før, rejste han sig op og alle eleverne kiggede op mod ham. "Jeg ved at jeres respektive lærere har trukket points fra jer, så smut ned i storsalen, før jeg også gør det!" Han stemme var mere rolig end før, og truslen var meget mild. Det var mest de yngste elever der blev skræmt af det, men de ældre vidste godt at P. Froggenhall ikke var ondskabsfuld... bare skør.
Patrick åbnede døren ud til trapperne og stillede sig på den anden side. "Hey professor" sagde han køligt til sin bror, da elever stadig var på vej ud. Patrick foretrak en professionel tone, hvis der var elever til stede, men ellers fik kaldenavnende ikke for lidt mellem de 3 brødre. Efter den sidste elev var smuttet nærmede Patrick sig sin storbror og smilede sit gakkede smil. "Hva så Fergs. Skal du ikke også ned at have noget at spise?" spurgte han, selvom han godt kunne regne ud at Fergus var kommet for at snakke med ham, om gud ved hvad.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 28, 2014 23:55:15 GMT 1
Fergus fnøs over sin lillebrors spørgsmål, da eleverne endelig var væk og bankede piben ud, før han stak den tilbage i lommen. "Aye, Paddy," svarede han og skubbede sig fri af væggen. Han begyndte at gå med det samme og regnede på det kraftigste med at lillebroren fulgte med.
"Jeg fik en ugle fra vores far," forklarede han mens han gik. Det var ikke en information han havde tålmodighed til at sidde og råbe på tværs af lærerbordet, så han havde besluttet sig for at han lige så godt kunne fange sin lillebror på vej ned til storsalen. "Tante Donalda har fået konstateret dragekopper."
|
|
|
|
Post by Patrick Froggenhall on Nov 30, 2014 19:16:34 GMT 1
Patrick fulgte sin storebror med roliglige skridt. Hasn arme var lagt om på ryggen, mens han tålmodigt lyttede til hans bror. Da Fergus nævnte deres tante Donalda stoppede Patrick op og tog fat i Fergus's skulder, så han også måtte stoppe. "Tante Donalda! Det kan ikke passe!" En usikkerhed kom frem i hans stemme, han havde altid holdt af den buttede kvinde. "Men skrev far hvor slemt det var? Er... Er hun okay! Jeg... Jeg må sende en ugle til hende!" Patrick begyndte at famle rundt i sine lommer efter en blok. Man kunne se at han også kiggede langt efter en ugle, hvilket ville være mærkeligt indenfor. Hans ansigt skreg af panik, for Patrick havde aldrig været god til at miste nogen, eller noget han var knyttet til
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 30, 2014 22:28:14 GMT 1
Fergus hævede et enkelt øjenbryn af sin lillebrors reaktion. Fergus var ikke lige så nervøs af sig og han stoppede roligt op, da Patrick greb fat i hans skulder. Armene blev foldet let over kors og han så afventende på den yngre professor, vant til at vente til at han var færdig med at rable.
I hvert fald til en grænse. Fergus' tålmodighed var ikke overvældende. "Hun har det fint," slog han lettere utålmodigt fast, før han sukkede lavmælt og gav Paddys skulder et solidt klap. "De har styr på det på Skt. Mungos og der findes en kur." Klappet blev til et solidt skub, der satte dem begge i gang med at gå igen. "Hun er ikke døende, men til gengæld råber hun efter besøg."
|
|
|
|
Post by Patrick Froggenhall on Nov 30, 2014 23:14:23 GMT 1
Patrick falde til ro, da hans bror forsikrede ham om deres tantes tilstand. Han begyndte at gå og sukkede dybt. "Det var godt... Men besøg ja. eg har nu aldrig brugt mig så meget om Skt. Mungos" mumlede han for sig selv og kæmpede en indvendig kamp, og han havde lyst til at tage der ud. "Du husker vel den lille hændelse... hvornår var det? For da jeg blev 20?" Patrick hviskede til Fergus, for det var egentlig en intern hemmelig. Da Patrick var 30, var en hændt op på Skt. Mungos i en uge, blandt andre psykisk syge. Han havde skreget og råbt i vildens sky, men ingen kendte årsagen. Heldigvis var han kommet ud igen, og fået slettet alle spor efter hændelsen. "Vi burde hvertfald besøge hende" tilføjede han usikkert og kiggede kort hen på Fergus.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 30, 2014 23:37:17 GMT 1
Fergus' tålmodighed var langsomt ved at slippe op og han satte med vilje farten på sine skridt en anelse op. Patrick kunne tale for to og det var nogle gange nødvendigt, når han gik sammen med sin ældre bror. Lillebrorens manglende evne til at sige tingede ligeud irriterede Fergus og han nøjedes med at hæve øjenbrynene en anelse i anerkendelse af, at han huskede hvad Patrick mente.
Blikket veg ikke fra gangen og han var hurtig i sine skridt ned af den første trappe. "Aye," gav han sin bror ret. "Jeg får fat i Ewan og så kan vi tage derhen i morgen."
|
|
|
|
Post by Patrick Froggenhall on Nov 30, 2014 23:56:15 GMT 1
Får Patrick var Fergus's tålmodughed en selvfølge. Han vidste godt at han tit gik langt over grænse hvad hans bror kunne klare, men det havde ikke ændret sig efter alle de år.
Fergus's rolige væremode, fik også Patrick til at blive afslappet, han satte dertil også farten op, så han kunne holde trit med ham. "Okay godt. Hvis du bare sender en ugle... så skal vi nok finde ud af det" sagde han og vidste at nu var den samtale slut. Ellers ville Fergus nok blive irriteret på sin lillebror.
"Mmm jeg kan dufte flæskesteg" sagde Patrick, som de nærmede sig storsalen, og gik derind.
//out
|
|
