Et øjebliks ro

[Ewan Froggenhall]

Kathryn Abbey

Ewan havde haft et interview med en af overhealerne på Mungos, der endelig kunne fortælle ham noget om den eliksireksplosion der havde været for nogle dage siden. Historien var blevet nedprioriteret efter den nye lov havde taget al opmærksomheden, men nu havde han endelig fået lov til at tage til Godricdalen og få afsluttet sin artikel. Det var knapt nok en nyhed, men han skulle nok sørge for at få den til at se så frisk ud som mulig. Udtalelsen var i hvert fald først lige kommet.

Nu vandrede han rundt på markedet for at få købt lidt madvarer inden han tog tilbage til Hogsmeade. Selv journalister blev nødt til at spise engang imellem og desuden var det en god pause fra arbejdet. Godricdalen var et kønt sted og han havde godt af en gåtur i den lille. Til sidst blev han dog træt og satte sig derfor på en bænk på torvet, hvor han betragtede statuen af James og Lily Potter, med Harry i deres arme. Det fik ham til at smile en anelse og han kunne ikke lade være med at henvende sig til hende der sad ved siden af.
"Det ser næsten ud som om de smiler" Bemærkede han mens han lænede sig tilbage mod bænken og så flygtig på den unge kvinde, inden han vendte blikket mod statuen.

[Kathryn Abbey]

Der var gang i markedet på trods af kulden. Det var ikke et under, for folks hverdag fortsatte jo, selvom vejret strittede lidt imod. Desuden var det en fornøjelse lige så snart julestemningen begyndte at brede sig, og Katie havde ikke en mindste smule imod det, selvom de ikke engang havde ramt December endnu. Hun havde slået sig ned på en bænk med en pakke nyindkøbte, brændte mandler, der fnisede med små helium-stemmer, hver gang hun puttede en i munden. Miniature-latteren var smittet af på hende, og hun sad og smilede, som om noget lige havde fortalt hende verdens sjoveste joke.

Katie troede i et kort øjeblik, at personen ved siden af hende talte om hendes smil, men hans blik på statuen forklarede, hvad han mente. "Det synes jeg også." sagde hun. "De ser i hvert fald håbefulde ud." tilføjede hun og pillede endnu en mandel op af pakken, hvilket udløste et hysterisk fnise-anfald.

[Ewan Froggenhall]

Ewan så skeptisk på de fnisende mandler og overvejede om de grinede hele vejen ned i maven, men på trods af hans mistænksomhed kunne han ikke holde et smil tilbage. Specielt fordi den unge heks så ud til at finde en stor fornøjelse ved det.
"Det gør de" Gav han hende ret uden at se på statuen igen. Mandelens fnise anfald fik ham til at blotte tænderne i et lydløst grin, hvorefter han rynkede sine øjenbryn.
"Nu håber jeg ikke at jeg ender med at skrive en artikel om en ung heks der får et hysterisk grineflip på grund af for mange brændte mandler. Selvom det selvfølgelig ville være en interessant historie" Bemærkede han og lænede sig tilbage på bænken mens han betragtede hende med et nysgerrigt blik.

[Kathryn Abbey]

Katie lod stilhed være stilhed, men manden ved hendes side brød den, og hun så nysgerrigt på ham. Ordene fik hende til at le, og hun slog en hånd op for munden, selvom det var tydeligt, at hun stadig storsmilede. "Åh!" udbrød hun bag vanten og sænkede sin hånd igen, mens hun grinede ud. "Du er journalist?" spurgte hun og satte mandlerne fra sig i sit skød, så hun ikke udløste endnu bølge af miniature-fnis. Hun var på nippet til et grineflip, og det passede sig ikke i den pågældende situation.

Katie tog sig selv i at betragte Ewans øjne, og hun slog kortvarigt blikket ned for ikke at virke for åbenlys. De udstrålede venlighed og fik ham til at virke imødekommende.

[Ewan Froggenhall]

Ewan smilede mindst ligeså meget som den unge kvinde, det var svært at gøre andet når hendes latter smittede så nemt. Han nikkede over hendes spørgsmål og rynkede sine øjenbryn "Ja desværre, jeg har forsøgt at holde op, men uden held." Bemærkede han og betragtede hende mens hun holdt op med at le og grinede afdæmpet. 

"Jeg har været henne for at tale med healerne om en eliksir eksplosion der sårede en del magikere. Heldigvis er de alle i bedring." Forklarede han uden helt at vide hvorfor han forsatte med at føre en samtale med den unge kvinde, men hun var alt for sød til at han kunne lade være.

[Kathryn Abbey]

Det var rart med noget selv-ironi, og Katie nikkede anerkendende til ham. Hun tænkte ikke videre over, at han holdt samtalen kørende, og hun spidsede ører, da han sagde 'sårede'. "Ved Merlin, hvad var det for en eliksir? Var der nogen dyr, der kom til skade?" spurgte hun og kunne ikke holde sig fra at stille det mest presserende spørgsmål med det samme, selvom hun ikke engang havde fået svar på sit første. Det lød højst sandsynligt frygtelig naivt at stille sådan et spørgsmål, men forhåbentlig ville hun få mulighed for at sætte det i den rigtige kontekst.

[Ewan Froggenhall]

Ewan blev en smule overrasket over hendes spørgsmål og løftede sine øjenbryn en anelse. "Dyr? Nej, de slap frit, hvorfor?" Spurgte han og så nysgerrigt på hende. Det var kært at hun bekymrede sig om de andre levende væsner end magikerne, selv havde han ikke meget interesse for dyr, men brød sig dog ikke om folk der behandlede dem dårligt.

[Kathryn Abbey]

Katie nikkede bekræftende. "Jeg er dyre-healer, ser du," forklarede hun og smilede mildt. "Lærling, i hvert fald. Jeg har ikke hørt noget om, at nogen dyr skulle være skadet i en sådan ulykke, men hvis det var sket for ganske nyligt og du netop var kommet derfra..." Hun trak på skuldrene. "Ja, hellere at vi tog handling før end senere, ikke?" spurgte hun retorisk.

Ud over Katies naturlige beskytter-instinkt over for dyr, så var den ambitiøse side blevet vækket i hende, idet hun ikke havde nogen erfaring med eliksir-påførte skader.

[Ewan Froggenhall]

Ewan var ikke helt sikker på at han kunne følge hendes tankegang, så han kneb øjnene tænksomt sammen og grublede over hvad det var hun havde ment. Han formåede dog ikke komme frem til et ordentlig svar så i stedet gik et par omgange tilbage i samtalen.
"Dyre healer? Interessant, hvilke dyr bruger du mest tid på? Ugler og katte?" Spurgte han og blottede sine tænder i et venligt smil.

[Kathryn Abbey]

Katie nikkede bekræftende og smilede skævt. Hun var smigret over hans interesse men prøvede ikke at lægge alt for meget i det. "Jeg fokuserer på større dyr, som heste. Kort sagt hippologi." forklarede hun. Det ville ikke være helt forkert at kalde hende en hestepige, men strengt taget var det misvisende, idet feltet omfattede både hippogriffer og thestraler. Sidstnævnte beskæftigede hun sig af gode grunde ikke med i praksis.

[Ewan Froggenhall]

Ewan løftede øjenbrynene i en imponeret mine, det var ikke en beskæftigelse han ville kunne finde ud af, store dyr havde altid skræmt ham en smule.
"Jeg ville hjertens gerne høre mere om det, men jeg må nok tilbage til mit skrivebord for at færdiggøre min artikel. Jeg fangede vist aldrig dit navn.. Mit er Ewan Froggenhall. Det var en fornøjelse at møde dig." Sagde han med et venligt smil, mens han rejste sig op og rakte hende sin hånd.

Lukket