Rastløshed

[Kathryn Abbey]

Hvis Katie bemærkede en reaktion over hendes kommentar om varulvene, så havde hun tolket det som en generel aversion mod dem. Hun trak på skuldrene og smilede mild. "Jeg tror jeg klarer den, men jeg skal nok sige til ellers."

Søsterens reference om arbejdsbukser og bogbutik var ikke gået hende forbi, og det mindede hende om noget, hun havde gået og tænkt på i et stykke tid. "Vil du egentlig med mig ud i felten på et tidspunkt? Det kunne måske være rart at få lidt frisk luft." Katie slog blikket ned i sin kop og tøvede, inden hun tilføjede: "...og kvalitetstid." Smilet svandt lidt ind, da hun så op igen, men det var tydeligvis mere oprigtigt.

[Magdalene Abbey]

Maggie overvejede tydeligvis Katies tilbud omhyggeligt. Hun havde personligt ikke specialiseret sig i andet end en enkelt art og kambolagen med netop den, havde holdt hende fra felten lige siden. Af samme grund var hendes instinktive reaktion, at takke nej.

Da hun genovervejede, indså hun dog at det ikke nødvendigvis var nogen dårlig idé. "Ja. Okay. Det lyder godt," svarede hun og nippede let til sin te. "Jeg går ud fra, at det skulle være kunne til at overskue et par glubske hunde efter dragerne."

[Kathryn Abbey]

Katies læber flækkede i et stort smil, da søsteren gik med til forslaget. "Ja, og det gode ved hunde er, at de modsat drager er modtagelige over for pacificering," kommenterede hun. "Desuden kan jeg sikkert lære noget af dig. Jeg arbejder efterhånden så meget alene, at jeg enten skal kaste mig over noget teori i min fritid eller opsøge alternative skader," tilføjede hun og skar en tvivlsom grimasse - hun ønskede jo ikke skade påført nogen dyr, men samtidig var det nødvendigt for hende at observere og behandle dem for at blive dygtigere.

[Magdalene Abbey]

"Teori er ikke altid en dårlig ting," bemærkede Maggie med et sigende blik og samlede sin kop op med et nik mod stuen. Hun satte selv kursen derind med et overvældende behov for at kollapse i noget blødt. En lænestol tjente fint til det formål og hun sukkede tilpas, som hun trak benene op til sig i skrædderstilling.

"Hvornår vil du have mig med?" spurgte hun med et lille smil og tog endnu en tår af teen. "Du ved, enhver undskyldning for at udskyde min afhandling."

Tråd afsluttet