Frirum

[Brody Blance]

April Summers

Brody sad henslængt i en af Floridors magelige stole med solbriller på. Det var en overraskende klar novemberdag og han ventede på, at hans far lukkede butikken - eller overlod ansvaret til en medarbejder. Det kunne han selvfølgelig have gjort i selve butikken, men han havde ingen grund til at besvære den midaldrende mand med et rend af unge beundrere.

I stedet nippede han til en kop skoldende te og betragtede pladsen, der udgjorde Godricdalens centrum. Ikke just sammenligneligt med Hogsmeades hovedgade, men bestemt ikke værst. Han var relativt ofte i byen. Med en far, stedmor og lillesøster, der boede der, var der rigelig grund til at komme forbi. Og så boede Maggie der jo også nu...

Da en krøltop kom gående, kneb han øjnene lidt sammen bag solbrillerne. Han løftede dem med den frie hånd og fik hurtigt sat koppen fra sig, før han rettede sig lidt op. "Oi, Summers!"

[April Summers]

Solens stråler fik krøltoppens hår til at skinne, som det hoppede oven på hendes skuldre. Hun bar en blodrød læderjakke over en hvid kjole, der var bundet tæt om livet med en snor. I hendes ører hang noget, der bedst kunne beskrives som sorte drømmefangere og på fødderne havde hun tilsvarende sorte støvler, der var trukket op over begge knæ og med en betragtelig hæl. I højre hånd holdt hun et halvspist æble, som med jævne mellemrum kom en bid tættere på at være væk. Hun gik i sine egne tanker, planlæggende hendes næste undervisningstime, da en stemme kaldte hendes navn. Eller efternavn, men hun reagerede lige godt på begge dele. Som vågnet fra en trance kiggede hun i den retning lyden var kommet fra og genkendte Brody. Før hun vidste af det, havde hendes fødder ført hende i hans retning. - ” Hey Brody ” hilste hun smilende, inden hun lod et betragtende blik glide over den tidligere skolekammerat. Han var blevet meget voksen. - ” Nyder du solen? ” .

[Brody Blance]

Brody slog solbrillerne ned igen og smilede bredt til April. De var et relativt brugbart værn imod genkendelse, selvom det også var frygtelig muggleragtigt. Han ville dog nok ikke have brugt dem, hvis ikke han havde fået dem fra Alices familie engang for temmelig mange år siden.

"Ja da," svarede han, som han kom på benene og instinktivt omfavnede hende. "Hvad søren - det er ikke meget man har set til dig?"

[April Summers]

Wow, April priste sig lykkelig for de høje hæle, da Brody omfavnede hende. Hun gengældte omfavnelsen, men det var alligevel svært at benægte den store kontrast i den store muskuløse Quidditchspiller og den betydeligt mindre kvinde. Hans arme kunne i hvert fald nå mange flere gange rundt om hende, end hendes kunne om ham. Alligevel var der en svag genkendelse i hans omfavn og det bragte gode minder op om skoletiden. - ” Jeg har nydt solen fra andre vinkler ” forklarede hun sit fravær, imens hun langsomt løsnede sine arme fra ham igen. ’Drømmefanger’ øreringene dinglede, da hun lagde hovedet lidt på skrå. - ” Jeg er begyndt at undervise på Hogwarts. Har du nogen små poder, jeg skal holde øje med? ” spurgte hun med et skævt smil. Det var da muligt. Brody havde altid været en populær herre og dog var det svært at forestille ham som far.

[Brody Blance]

Brody grinede og slap April. Han hævede begge øjenbryn. "Et. Du - en professor? Hvem døde? To. Mig - børn? Er du vanvittig, kvinde?" De lyse øjne spillede og han rystede lidt på hovedet, før han sank ned på stolen igen, tog koppen og snuppede sig en tår.

"Du åbner ikke en avis, kan jeg regne ud, snut. Jeg er Ballycastles anfører på 4. år nu. Ingen rollinger i udsigte. Desuden er jeg ikke sikker på, at de ville gå på Hogwarts. Ikke med den lovændring. Jeg hører gode ting om Beauxbatons..." Han så sigende på hende og var helt alvorlig en stund.

[April Summers]

- ” Der var ingen der døde! ” udbrød April hovedrystende og grinende. - ” Kun en der kom til skade ” . Nej, hun var ikke lige standard professor typen. Dem de havde haft i deres tid, havde i hvert fald været væsentligt ældre – og væsentligt kedeligere, ud fra Aprils mening. - ” Og det skulle ikke være den første gang, at nogen har kaldt mig vanvittig ” sagde hun og sendte ham et stort tandsmil. Til alt held tog April sig aldrig af, hvad andre tænkte om hende. - ” Men du kan da låne mig den der, når du er færdig, så kan jeg måske fortælle dig, om du snart får nogen børn ” . Hun nikkede over imod hans tekop, inden hun dumpede ned på stolen overfor ham.
Hvad April havde af evner indenfor spådom, havde hun i den grad ikke for at holde sig opdateret. Derfor var nyheden om Brodys succes indenfor Quidditch netop det, en nyhed. - ” Tillykke, snut. Selvom jeg altid har vidst, at du havde mere end et kønt ydre at byde på ” komplimenterede hun ham drillende, inden han greb et langt mere alvorligt emne. Brody Blance interesseret i politik. Det var alligevel nye tider. - ” Lovændringen har intet med Hogwarts at gøre ” . Det var en delikat lille sag, højmagiratet havde kastet over samfundet denne gang. - ” Og der er to sider af den sag ” .

[Brody Blance]

Brody smilede flabet og betragtede April med et skævt smil. Så fnøs han muntert og strammede grebet lidt om sin tekop. "Ellers tak, spåkone, jeg har ingen behov for at vide den slags på forhånd."

Han tog en tår af sin kop og rynkede panden lidt. "I øvrigt tager du fejl, men lad nu det ligge. Velkommen tilbage. Du har været bortrejst?"

[April Summers]

Et let grin strejfede hendes læber, da Brody bare holdt ekstra godt ved sin kop. Alt for mange var bange for deres egen fremtid. - " Ja, jeg har været ude at se verden " fortalte hun og lagde imens det ene ben til hvile over det andet. - " Desværre var jeg nød til at vænne hjem på grund af en anden dum lov, som ministeriet indførte, så jeg var nød til at finde mig et job " . Hun havde klaret sig fint uden et job indtil da.

[Brody Blance]

Brody hævede et øjenbryn. "Du taler om arbejdsloven?" Han rynkede panden lidt. "Hvorfor er det dumt at kræve, at alle der kan, bidrager til vores samfund?"

Han betragtede April nysgerrigt og tog en tår af koppen imens.