Forvirring

[Magdalene Abbey]

Hector Attwater
d. 19. november, 2109

Maggie følte sig temmelig omtumlet og godt dum, da hun i al hast forlod Brodys hus i Fønixengen. Hendes hoved summede og hun bandede lavmælt for sig selv, som hun trak kappen på på vejen og trak skyggen på hatten godt ned. Det var ved at være hen på aftenen og i virkeligheden burde hun tage hjem, men fødderne bragte hende ikke i nærheden af noget sted, hvor hun kunne bruge susepulver.

Fødderne viste vejen og før hun vidste af det, stod hun foran Hectors hoveddør. Det var absurd hvordan ekskæresten, en uregistreret varulv, føltes mere sikker end Brody, men hun var aldrig rigtig i tvivl om noget med Hector. Han var nemmere at være sammen med og det havde hun overraskende behov for nu. Med det i baghovedet løftede hun hånden og bankede på.

[Hector Attwater]

Hector var gået direkte i seng efter arbejde og var faldet i en dyb søvn, men vågnede med det samme da det bankede på døren, da en besværgelse sørgede for at lyden blev forstærket inde i huset. Han havde gjort dette da det ellers var umuligt at trænge gennem hans tunge søvn og selvom det var sjældent nogen besøgte ham, så han helst at han vågnede inden der stod en auror for enden af hans seng.

Da han åbnede døren for Maggie, var han iført bukser og en skjorte han ikke havde haft tid til at lukke. Han så omtumlet på hende og smilede forbløffet. "Maggie." Hilste han og gnubbede sine øjne med fingrene, mens han gabte en smule. "Jeg var faldet i søvn.. Men kom ind.." Bemærkede han og trådte til siden så hun kunne komme ind.

[Magdalene Abbey]

Maggie så i et øjeblik overrasket ud over Hectors fremtræden, før hans ord forklarede det hele. Et lavmælt suk undslap hende og hun så beklagende ud. "Undskyld. Jeg ville ikke vække dig," svarede hun oprigtigt, men tog alligevel imod tilbuddet om at komme ind.

Hun gned sig lidt over panden. "Jeg kan godt gå igen, hvis jeg forstyrrer?"

[Hector Attwater]

Hector lukkede døren efter hende og rystede på hovedet, mens han viftede lidt med den ene hånd. "Nej nej, jeg har det med at falde i søvn på alle tidspunkter af døgnet hvis jeg kan komme til det. Jeg har dog mere lyst til at snakke med dig, end til at sove" Han blottede sine tænder i et skævt smil og kløede sig lidt i nakken, mens han gabte igen.
"Hvad bringer dig til min dør? Er alt som det skal være?" Spurgte han og så undersøgende på hende, mens han begyndte at gå ind i stuen.

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede taknemmeligt omend stadig en anelse beklagende. Hun kæmpede dog ikke mere imod, men trådte taknemmeligt med ind i stuen efter at have løsnet sin kappe og hængt den og hatten op. Hun gned sig lidt på halsen og tyggede i et øjeblik på underlæben.

"Ja," begyndte hun tøvende. "Nej. Jeg ved det ikke. Jeg kommer lige fra Brody Blances hus. Du ved hvordan, det er. Ikke meget har ændret sig siden skolen," indrømmede hun, selvom hun ikke var helt sikker på det sidste. "Jeg havde bare brug for at se et ansigt, der ikke giver mig lyst til at kaste med noget."

[Hector Attwater]

Hector havde for en gangs skyld været ude og købe ind, så han havde faktisk vin og andet at byde hende, men han blev afbrudt i sine overvejelser da hun talte videre. Han vendte sig derfor mod hende og informationen forbløffede ham så meget at han ikke formåede at skjule sin overraskelse, før det var for sent. Han bed hårdt ned i sin underlæbe for ikke at komme til at sige noget han ville fortryde, mens han smilede anstrengt.

"Giver hans ansigt dig lyst til at kaste med noget? Jeg troede alle kvinder smeltede over hans charmerende smil." Han så på hende med et smil der ikke nåede hans øjne og kløede sig lidt på hagen. Han forsøgte at virke rolig, men sandheden var at han havde det som om han havde mistet hende allerede. Hvis Brody endelig havde fået øjnene op for Maggie var det så godt som ovre, han vidste hvor betaget hun havde været af ham som ung. Brody dit, Brody dat. Brody alle vegne.

[Magdalene Abbey]

Maggie fnøs bittert over Hectors ord og skar en grimasse, der tydeligt indikerede at hun ikke var enig. "Jeg tror ikke, at meget har ændret sig der," svarede hun en anelse anstrengt. Hun smeltede ikke over Brody, men til gengæld var hun heller ikke upåvirket. Hvis bare. Hun sukkede tungt og gned sig lidt mere på halsen. "Jeg tror bare, at det er bedst, hvis Brody og jeg holder os langt fra hinanden."

Med det ude i det åbne så hun på Hector og sukkede så beklagende. "Undskyld. Det var ikke min mening bare at læsse af på dig," sagde hun oprigtigt. Hector havde været vidne til nok af hendes sammenstød med Brody i skoletiden.

[Hector Attwater]

Hector så undersøgende på Maggie og var ikke helt sikker på om han accepterede hendes stensikre holdning. Han var dog ikke sikker på om det var hans egen nyfundne usikkerhed der talte eller om det rent faktisk var en reel tvivl. Han løftede alligevel overrasket sine øjenbryn over hendes beslutning om at holde sig langt væk. Han blev svagt glad for informationen, selvom en anden halvdel af ham havde håbet at hun ville finde en lykkeligere vej end varulvekaoset. Han var dog ikke sikker på Brody var en bedre løsning og han ville nødigt se Maggie med et knust hjerte.

"Det er okay Maggie, i forhold til hvor meget jeg har læsset af på dig, er Brody ikke den største mundfuld." Han skar en grimasse over formuleringen og rystede lidt på hovedet. "Jeg mener.. Glem det.. så længe han ikke gjorde dig noget skal jeg nok holde mig væk" Han smilede drillende til hende og trak på skuldrene.

[Magdalene Abbey]

Maggie rystede på hovedet. "Ikke mere end jeg selv er skyld i," slog hun fast og lignede ikke ligefrem en, der havde særlig meget lyst til at fortsætte på emnet. I stedet satte hun sig tungt i Hectors sofa, efterhånden begyndt at føle sig en anelse hjemmevandt.

"Jeg har bare brug for at tænke på noget andet," bad hun og klappede let på sofaen ved siden af sig med et håbefuldt blik.

[Hector Attwater]

Hector så undersøgende på Maggie over hendes ord, men havde ikke tænkt sig at følge emnet yderligere. Derfor gik han i stedet i gang med at finde en flaske vin og to glas frem, inden han satte sig ned ved siden af hende på sofaen.
"Vil du have et glas?" Han åbnede flasken uden at vente på hendes svar, han havde ikke fået vin i evigheder og han så rent faktisk frem til at smage det igen. Da hun nikkede, rakte han hende det ene fyldte glas og satte flasken fra sig på gulvet, inden han så op på hende igen.
"Jeg har tænkt meget her på det sidste.. " Sagde han og rynkede sine øjenbryn mens han tog en dyb indånding. ".. Men jeg er kommet frem til, at jeg bliver nødt til at registrere mig. Det er umuligt at leve som jeg gør nu" Han bed sig overvejende i underlæben, men drejede så ansigtet mod hende mens hans øjne flakkede usikkert.
"Synes du jeg skal gøre det?" Spurgte han og så afventende på hende.

[Magdalene Abbey]

Maggie tog taknemmeligt imod glasset med vin, uden overhovedet at overveje at hun også lige havde drukket en halv øl. Med vinen var det væsentlig mere end hun plejede at drikke, men hvis det nogensinde havde været nødvendigt, så var det nu.

Hun rettede blikket mod Hector og rynkede brynene lidt over alvoren i hans tone. Først da han afslørede grunden glattedes de ud og i et øjeblik så hun overrasket ud. Så smilede hun mildt og rakte ud og lukkede hånden forsikrende om hans. "Det er en modig beslutning. En klog beslutning," svarede hun. "Det bliver hårdt, men det er langt bedre end alternativet, hvis nogen finder ud af sandheden."

[Hector Attwater]

Hector så ned på hendes hånd og derefter op i hendes øjne. Han vidste ikke hvad han skulle gøre uden hende, det var en kliche, men hun havde givet ham lysten til at leve tilbage. Han kunne ikke bruge hele sit liv på at gemme sig, slet ikke når det også betød at Maggie ville blive involveret i de problemer der kunne opstå når han blev fundet. Han var nemlig overbevist om at det ville ske på et tidspunkt. En varulv i Hogsmeade var svær at gemme.

"Tak. Ja, ja det er langt bedre.. Jeg har bare så længe håbet at det ville gå væk af sig selv. Det gør det dog ikke, det kommer tilbage hver måned og jeg.." Han stoppede op og tog en tår af sin vin. "Jeg gør det i morgen.. inden jeg ombestemmer mig." Bemærkede han og så på hende med et tøvende blik. "Vil du gå med mig? Ellers ved jeg ikke om jeg kommer derhen" En snert af frygt dukkede op i hans blik bare ved tanken om at befinde sig på ministeriet igen, det blev en del mere trygt hvis Maggie også var der.

[Magdalene Abbey]

Maggie slap Hector igen og tog selv en lille mundfuld vin. Alle tanker om Brody var gledet i baggrunden for nu, temmelig godt erstattet af et meget alvorligt emne. Det i sig selv var ikke det mest afslappende, men det var alligevel så meget bedre.

"Selvfølgelig," svarede hun uden tøven. "Jeg skal nok gå med dig."

[Hector Attwater]

Hector så hende i øjnene mens et sitrende smil dukkede op på hans læber, hvorefter han gav hendes hånd et klem inden han vred sin fri for at stryge en usynlig lok af hendes hår bag øret. Hans øjne hvilede i hendes i lang tid indtil han til sidst lænede sig frem og kyssede hendes kind.
“Tak” Hviskede han ind i hendes øre og strøg hende hen over håret med et smil. ‘Du er en sand ven”

[Magdalene Abbey]

Flere timer senere var det blevet morgen og Maggie var vågnet op efter at have sovet på Hectors sofa. Hun havde brygget te og lavet morgenmad, da han vågnede ikke længe efter og der var en smule spænding i luften, velvidende om, hvad dagen ville byde på.

Maggie gjorde dog sit bedste for at holde Hectors humør oppe og da de stod i entreen med kapper på og var klar til at tage afsted, trak hun ham tæt ind til sig i et forsikrende kram. "Det skal nok gå alt sammen."