Tiltalende tvivl

[Oliver Howe]

Setting: Sen søndag eftermiddag, åben

Det våde vejr havde tvunget mange magikere ind på De Tre Koste, og Oliver smilede undskyldende til den person, han uheldigvis havde overdynget med regnvand fra sin kappe, idet han trådte ind ad døren. Herefter snørklede han sig op til baren og placerede sig ude i kanten, hvor han kunne falde på plads uden at fremkalde flere sure miner. Han havde en udgave af Profettidende klemt fast under armen, som han lagde fra sig, så han kunne tage sin vinterkappe af sig. Det var efterhånden så køligt i vejret, at det ikke nyttede at forlade hjemmet uden den.

Avisen lå sammenfoldet på bardisken foran ham, men den dystre overskrift var synlig sammen med halvdelen af et billede af den heks, der havde formuleret lovforslaget og fået det gennemført. Oliver kastede endnu et blik på den og vendte så opmærksomheden mod bartenderen med et lydløst suk. Han havde brug for noget stærkt at drikke, hvis han skulle læse artiklen ordentligt i gennem, så han bestilte en ildwhiskey og slog op på side 1 af Profettidende.

[Thea Drummond]

Thea trådte ud af regnen og foldede øvet ynde paraplyen sammen. Den var permanent fortryllet med en vandskyende besværgelse og var derfor lige til at folde sammen og lægge i håndtasken. Det havde været en lang dag med forberedelse til en række krævende - men på længere sigt ligegyldige - forhandlinger med adskillige at de arabiske magikersamfund, så Thea havde undet sig ikke at arbejde over tid og i stedet tage en tur på de tre koste.

Hun gik op til diskent og bestilte "Det sædvanlige." før hendes blik fangede et glimt af profettidendes forside. Hun lænede sig minimalt over og kastede et vurderende blik på Geneva.
"Det er et ganske godt billede af hende." Kommenterede hun med et mildt uengageret smil. På den ene side var hun lidt misundelig over at det ikke var hende der fik lov til at stå der og flotte sig på forsiden, men på den anden side var det et vovet lovforslag og det kunne potentielt blive farligt for den ansvarlige. Hun så op på den yngre mand for aflæse hans ansigt.

[Oliver Howe]

Selvom formålet med ild-whiskeyen havde været at sunde sig på den, mens han læste, havde Oliver knap smagt på den, efter han var gået i gang med artiklen. Han var netop nået til sidste paragraph, som velsagtens blot var en gentagelse af noget, der allerede var blevet skrevet, da han blev tiltalt. Opslugt som han var, bemærkede han ikke i første omgang, at det var ham, hun henvendte sig til.

Endelig opfattede han, hvad der foregik. "Hvadbehager?" spurgte han og kiggede op fra avisen. "Åh, du mener Greengate?" sagde han og foldede avisen, så han kunne kaste endnu et blik på billedet. "Ja, hun ser yderst tiltalende ud," istemte han neutralt og lagde avisen fra sig på bardisken, så hans hænder var fri til drinks. Han tog en tår af sit glas og skar en grimasse, selvom han fuldt ud nød drinken.

[Thea Drummond]

Thea at modtog sin irish coffee og mødte bartenderens irriterede blik med et venligt smil. Hun var ikke typen der lod sig bremse af trivielle ting som at de ikke umiddelbart solgte hendes foretrukne drik. Heldigvis var hun også ganske diplomatisk og det lykkedes dem at komme til.. enighed.
Ah, men det lod til at hendes udvalgte samtale partner ikke just havde lyst til at diskutere den højt estimerede frøken Greengate, men hvorvidt det var personligt eller politisk kunne hun ikke umiddelbart sige. Barstolen blev roteret 60% grader og med dermed blev hendes fulde, frontale smil rettet udelukkende mod den yngre mand.
"Må jeg spørge hvad du tænker om artiklen?" spurgte hun, "Af.. personlig interesse."

[Oliver Howe]

Normalt ville Oliver være meget mere imødekommende over for fremmede mennesker, der slog noget småsnak op i baren - bevares, han ville måske have troet, at hun tilmed lagde an på ham -, men emnet i hendes spørgsmål fik ham til at snerpe læberne lidt sammen og sætte whiskeyen fra sig igen. "Jeg synes det er foruroligende. Forstå mig ret, jeg synes det er mindst ligeså foruroligende, at børn med magiske evner bliver frarøvet deres mulighed for at træne dem, men der må være andre måder at gøre det på. Afhentninger, forglemmelsesbesværgelser... Det lyder drastisk." Olivers formulering dækkede ikke nær hans oprigtige holdning til lovændringen, men han vidste bedre end at udtale sig højlydt om noget så tabu-belagt i en bar fuld af mennesker.

[Thea Drummond]

Thea tog et lille sip af sin kaffe så imødekommende som den mondæne handling nu engang kunne være. Det var tydeligt at den unge mand havde mere end en overfladisk holdning til loven, men han virkede tøvende..
"Naturligvis," svarede hun med en lille trækning i panden, "Det er tiltænkt til drastiske situationer. Vanrøgt og den slags, du ved."
Hun smilede venligt. Kom nu, opfordrede hun mentalt. Hun var ikke imod folk med modsatte holdning, selv hvis hun ikke kunne overbevise dem hjalp diskussion hende med at afskærpe sin egen position, men hvis han virkelig ikke kunne se præcis hvor problemet med loven lå - ikke i metoderne men kriterierne for nødvendigheden af deres applikation og hvordan det efterlod alt, alt for meget albuerum til den enkelte sagsbehandler.. Ja så måtte hun gå skuffet derfra.

[Oliver Howe]

Oliver betragtede sin nyerhvevede samtalepartner i et par sekunder, inden han svarede, som om han så hende an. "Du mener simpelthen, at det er vanrøgt at opdrage et barn med magiske evner som muggler?" spurgte han uddybende og strammede grebet om sit glas. Emnet var allerede begyndt at irritere ham, og han fortrød at han overhovedet havde spurgt ind til, hvad hun havde sagt.

[Thea Drummond]

"Selvfølgelig ikke." Løj Thea glat, men hun havde set mugglersamfundet og mest af alt deres regering og det var ikke noget at råbe hurra for. Det var dog en lidt for ekstrem holdning til at smække på bordet og hun tvivlede på at hun overhovedet ville få tid til at forsvare den.
"Men ministeriet vil selvfølgelig forsøge at motivere først og fremmest" forklarede hun eller det håbede hun i hvert fald. "Det er, som sagt, kun i ekstreme tilfælde. Men du må huske at uøvet magi kan være meget farligt."