|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 23, 2014 23:44:09 GMT 1
Godricdalen var et hyggeligt sted at handle ind, når der var tid. På markedsdagene i weekenderne bugnede det lille marked i bymidten af alskens varer og Kenna havde flittigt forsynet sig. Nu sank hun ned med sine mange indkøb på en behagelig barstol i den ombyggede lille kro, der serverede drikke og mad for indbyggerne i Storbritanniens anden troldmandsby.
Hun bestilte smilende en kold øl fra en køn mand bag disken og så sig undersøgende rundt i rummet. Det var ikke så tit igen hun var i Godricdalen uden at have et professionelt formål med det. Men her var da kønt.
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Nov 26, 2014 22:37:56 GMT 1
Ewan strøg ind på den Tørstige Hat i et forsøg på at finde et sted at sidde og måske lidt at drikke. Han havde brugt flere timer på at forsøge at få en historie ud af en eliksirbryg der var gået grueligt galt og havde fået flere sendt på Skt. Mungos. Desværre var det nærmest umuligt at få noget ud af healerne, andet end den sædvanlige replik om at de ikke kunne udtale sig.
Hans humør blev dog en del bedre da han fik øje på sin niece i baren og tog smilende plads på barstolen ved siden af hende. "Hvordan har min yndlingsniece det idag? Ikke ude og fange farlige kriminelle ser det ud til?" Han løftede drillende øjenbrynene. "Bare rolig, det bliver mellem mig og Profettidende" Han blinkede venskabeligt til hende, inden han vinkede lidt til bartenderen.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 27, 2014 16:59:32 GMT 1
Kenna drejede hovedet imod den nytilkomne, før hun lyste op i et bredt smil. "Ewan," udbrød hun glædesstrålende, som hun hoppede ned fra barstolen og fløj direkte ind i en hård omfavnelse af sin yngste farbror.
Hun slap ham først efter at have purret op i hans hår og satte sig op på barstolen igen med strålende øjne. "Jeg er din eneste niece," mindede hun ham om, før hun gestikulerede imod poserne. "Og jeg har købt ind i stedet for at jage forbrydere eller mørketroldmænd. Hvad laver du selv her?"
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Nov 27, 2014 17:39:29 GMT 1
Ewan blev som altid lettere overvældet af niecens glæde over at se ham og var ikke i stand til at udstråle sin lykke over mødet i samme grad som hun, selvom han var ganske glad for at støde ind i hende. "Det gør dig ikke mindre speciel" Kommenterede han flygtigt inden han vendte blikket mod hendes indkøbsposer. Han nikkede med et skævt smil og satte sig op på barstolen ved siden af hende. "Jeg forsøgte at få en kommentar fra nogle af healerne angående en eliksir der er eksploderet og har såret en del magikere. De vil dog ikke fortælle mig noget, som sædvanligt." Han skar en mindre grimasse, der dog hurtigt forsvandt da han vendte sig mod Kenna på barstolen. "Hvordan har du det?" Spurgte han og så på hende med løftede øjenbryn og et oprigtig interesseret blik.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 27, 2014 18:56:38 GMT 1
Kennas smil forsvandt lidt, da Ewan tilkendegav sit formål med besøget og hun rynkede panden uden at svare på hans næste spørgsmål, andet end ved at vifte lidt afvisende med hånden.
"Var der nogen, der kom til skade?"
Hun var altid lidt fascineret af Ewans arbejde. Journalister var en kende irriterende, når de gik i vejen for hende selv, men tanken om at kunne snuse til alle sider af magikersamfundet var alligevel interessant nok til at have fanget hendes opmærksomhed flere gange. Hun var dog på rette hylde på aurorkontoret.
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Nov 27, 2014 20:05:29 GMT 1
"Ja, desværre, men det er det eneste jeg ved. I hvert fald indtil videre, jeg regner med at tage et smut forbi Mungos igen - når jeg lige har fået lidt at drikke. Så kan det være de er mere informative" Han trak på skuldrene og smilede kortvarigt. De fleste blev en smule irriterede på ham over hans påtrængenhed, men det var nu engang hans arbejde at finde nyheder til Profettidende. "Men det virkede som om de havde situationen under kontrol. I hvert fald nok til at bruge tid på at afvise mig" Bemærkede han mens han nikkede langsomt og håbede hun ikke opfattede hans ord som ligegyldighed.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 27, 2014 22:44:00 GMT 1
Kenna trak på skuldrene og tog en tår af sit eget krus, imens hun betragtede sin onkel med svag bekymring. "Det at de afviste dig er vel præcis det modsatte." Hun rynkede panden. "Hvis de havde styr på situationen ville de netop informere dig om det og bruge tid på at forklare omstændighederne. Hvis de afviser dig, er det et tegn på det modsatte. På at de ikke har tid til at forklare situationen, fordi de har travlt med at få kontrol over den."
Hun rømmede sig let, en anelse rød i kinderne. Det var selvfølgelig ikke den slags hun skulle stå og fortælle en journalist, uanset hvor meget han var hendes onkel.
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Nov 28, 2014 7:45:48 GMT 1
"Det er en god pointe, men ikke substans nok til en artikel, desværre" Kommenterede han og trak på skuldrene. Derefter fik han gestikuleret til bartenderen, der satte et glas med øl foran ham. "Men nok om det. Du må fortælle din onkel her hvordan det går" Han smilede skævt og så på hende.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 30, 2014 1:58:12 GMT 1
Kenna trak også på skuldrene og smilede bredt. Hun tog en dyb indånding, før hun blev lidt alvorlig. "Det går godt. Er det min onkel eller journalisten, der spørger?" Hendes blik var drillende, men spørgsmålet egentlig alvorligt nok. Det evigt besværlige ved at have en onkel, der arbejdede for en avis, var at tie stille med sit arbejdsliv ved familiesammenkomster.
"Jeg havde besøg af far i forgårs. Vi talte om hvornår du mon afleverer din ansøgning som professor på skolen?"
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Nov 30, 2014 10:53:51 GMT 1
Ewan løftede øjenbrynene og så på hende med et sigende blik og et konspiratorisk smil på sine læber. Det var aldrig helt sikkert om det var journalisten eller onklen der spurgte. "Tjaaa.." Bemærkede han uden at give et endelig svar. Derefter tog han en slurk af sin øl, men fik det næsten galt i halsen over hendes spørgsmål.
"Sjovt du siger det, jeg har lige ansøgt om at blive vicerektor, tror du ikke de vil ansætte mig?" Han blottede tænderne i et bredt smil, men kløede sig så i nakken og skar en grimasse. "Jeg tror ikke lærer faget er noget for mig.. ved godt i alle håber på det" Bemærkede han og sendte hende et påtaget undskyldende smil.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 30, 2014 15:10:27 GMT 1
Kenna blotttede sine tænder i et muntert smil og tog en tår af sin øl, imens hun betragtede sin onkel med et spillende blik. Han var blot syv år ældre end hende og den ringe alder gjorde helt bestemt, at hun tænkte mere på ham som en fætter eller en ven end en reel onkel som Patrick. Det kunne selvfølgelig også diskuteres hvor tæt et forhold hun havde til sidstnævnte. Ewan havde hun barndomsminder med.
"Jeg er ligeglad. Til gengæld skulle du tage at komme forbi en af dagene. Jeg laver en ondskabsfuldt god stuvning med hvidtøl og du ser ud som om du kunne bruge et ordentligt måltid." Hun smilede og vippede lidt med tæerne. "Men lad journalisten blive hjemme," spøgte hun, velvidende at det ikke kunne lade sig gøre.
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Nov 30, 2014 15:25:59 GMT 1
Ewan lyttede interesseret da hun begyndte at tale om mad og smilede bredt. "Jeg kan altid bruge et ordentlig måltid, min mad smager som du ved af hippogriff møg." Svarede han mens han tog en tår af den kolde øl. "Journalisten hænger desværre på mig som en forbandelse.. Men jeg skal nok lade være med at skrive om det vi taler om" Han forsøgte at smile så uskyldigt som muligt, men det var ikke særlig overbevisende. Derefter skiftede han emne og begyndte at tale om hans brødre, indtil han havde drukket færdigt og blev nødt til at smutte tilbage til arbejdet.
Lukket
|
|