Gotta be somebody

[Olly T. Hammersmith]

Det var en våd og kølig søndag eftermiddag. Det var på den dag som denne hvor de fleste blev indendøre, og det sås da også tydeligt på klientellet på De Tre Koste. Udover den enlige servitrice bag baren, sad der en mindre gruppe og talte lavmælt ved et af de store vinduer, og en ensom skikkelse ved den fjerne ende af baren.
Og så var der Olly, der netop var trådt ind af døren iført smaragdgrøn bowlerhat og bordeauxrød kappen, begge driv våde. Kappen blev dog hurtigt krænget af og hængt på stumtjeneren indenfor døren, kort efterfuldt af hatten. Underneden var han ulasteligt klædt i brun tweed jakke med matchende bukser, og 1700-tals sko med blankpolerede spænder. Under jakken bar han en grøn silkevest og en blød skjorte.
Med selvsikre skridt, og et skævt smil på læben gik han op til baren "Sikke dog et vejr! En ingefærøl tak"

[Nichole Jones Chery]

Det var præcis et tidspunkt som dette hvor Nichole fik sig selv tvunget ud af døren. Hun havde en fri dag og tanken om et lille antal folk på De tre koste lokkede hende. Det havde dryppet lidt da hun gik ud på gaden, for at gå den korte distance til kroen. Hendes brogede kat Jasper var straks til hendes undsætning og kælede op ad hendes ben hele vejen derhen. 
Varmen strømmede ud da Nichole åbnede døren.
De fleste ansigter var velkendte. Lokale fra Hogsmeade og op ved baren stod en gammel kending Olly. Han arbejdede også ved ministeriet, som Auror. Det var kun få gange de havde stødt på hinanden der, men siden hun havde flyttet til Hogsmeade havde hun set ham oftere. Nichole gik op til baren ved siden af Olly og smilede. "Jeg skal have det samme som ham" sagde hun med en rolig stemme. Olly var faktisk en af de få mennesker i hendes lille omkredskreds som vidste hvordan man tog den med ro. Alle havde så travlt og hvis det stod på alkohol fik den ikke for lidt, og alle slags fortrylleser blev kastet omkring.
En vanddråbe løb ned af Nicholes kind som hun drejede sig mod sit bekendtskab. "I Auror'ere burde da være ude og jagte onde troldmænd? Eller er det en hemmelig mission du er på. Det sidste hviskede hun lavmældt og blinkede til ham. Der var en eller anden ro over ham, der fik hende til at føle sig tilpas

[Olly T. Hammersmith]

Olly smil blev en anelse bredere da han hørte Nicholes stemme ved sin side. Han rettede sig en anelse op, og vendte sig mod hende. Hans stilling var stadig afslappet, med den ene albue hvilende på baren "Frk. Chery, sikken en glædelig overraskelse" hilste han med et varmt, oprigtigt smil. Nichole var netop den type selskab Olly havde håbet at rende ind i. Hun var en intelligent og rolig kvinde, med mannerene i orden. En kvinde lige efter Ollys eget hoved!
Olly klukkede let af hendes kommentar inden han lænede sig en anelse nærmere og hviskede tilbage "Ministeriet fik nys om at de havde ændre opskriften på ingefærdøllen her og satte mig straks på sagen" spøgte han tilbage og rettede sig op igen. Servitricen kom med deres drikkevarer, og Olly betalte uden tøven for dem begge, uden at vende sig fra Nichole "Men hvad bringer Dem her ind, og så i sådan et vejr?"

[Nichole Jones Chery]

Nichole måtte holde et grin tilbage ved Ollys svar. Noget der sjælendt overhovedet var brug for. I den anden ende af kro stuen kunne man hører en maven og piven fra en mus. Nichole ignorede det og trak sin ingefør øl hen til sig. Lige på det punkt med mannere var Olly ekstra speciel. Hun gik ikke selv op i det når det altså ikke var i selskab med hendes familie. "Hr. Hammersmith... De burde vide at De tre koste er mit favorit sted på en regnvejrs dag." svarede hun pompøs og satte sig ned på en bar stol. "Jeg tror dog at denne mission er sværrer end først antaget. Jeg har siden mit 4 år prøvede at finde den korrekte opblanding af De tre kostes ingefør øl, og hvis de har lavet den om, så har min tid været spildt" Nicholes stemme lød helt sekretær agtig, men et smil i hendes øjenkrog afslørede den stive grimasse

[Olly T. Hammersmith]

Olly kløede sig en anelse i skægget "Ja det kunne lade til at jeg er på dybere vand end først antaget" han sendte hende et lille, skævt smil "Men så er det jo godt jeg har en ekspert på området lige her! Lad os smage på sagerne" han løftede sit glas i skål "For rolige regnvejrsdage i godt selskab?" forslog han som skål. Selvom det for mange var en død tradition, nød Olly at skåle for noget betydningsfyldt når chancen bød sig. Fødselare, godt helbred og den slags var da fint nok, men det var aldrig de skåle man huskede.

[Nichole Jones Chery]

Nichole løftede sit glas i en skål og drak en tør af det. Det smagte som det altid havde plejet, selvfølgelig. Hun trak kroppen lidt tilbage og stirrede ind mod baren. "Jeg er nok lidt mærkelig på det punkt... men sådan nogle regnvejrs dage, giver mig en fred i kroppen. - Og at de fleste bliver hjemme gør bare at jeg har mere lyst til at komme ud" Hendes stemme var næsten drømmende, omend oprigtig. Hun smilede for sig selv og klemte hånden om kruset. "Men hvad går i egentlig og laver nu? Det meste er vel fortroligt, men i min afdelingen skal vi tit rydde op efter jer, så vi hører ting og sager" spurgte hun og kiggede på Olly. Magiske katastrofer og ulykker skulle sandt nok tage sig at mislykkede besværgelser, men det var sjælendt at de erfarende auror'er kom ud for dette

[Olly T. Hammersmith]

Olly nikkede roligt og lyttede stille, uden at afbryde til Nicholes drømmende ord. Han kunne sagtens følge hendes tankegang, selvom det ikke var en han selv fulgte. Alle havde brug for ro engang imellem til at finde sig selv i disse hektiske tider. Det var ikke noget Olly selv gjorde meget i. Mellem hans arbejde der skulle passes, Quidditch hold der skulle følges og venner der skulle passes, havde Olly ikke megen tid for sig selv. Men det var vel blot sådan han havde valgt at leve?
Da Nichole hurtigt skiftede emne igen, lod Olly det ligge, og samlede i stedet det nye emne op, med et fornyet smil på læben "Der har faktisk været noget stille på det seneste. Vi har naturligvis rygende travlt alligevel, som altid, men der er ro på" Olly lo mildt af sig selv "Ja, det lyder nok mærkeligt at have roligt travlt, men sådan er det nu engang". Han undgik altid at gå for meget i detaljer når det kom til hans job. Udover at meget var fortroligt, var det meste af det noget mørke emner til venskablige samtaler. Hans øjne afslørede dog at der var noget der gik ham på.
Han var blevet trænet til at håndterer glubske varulve og mørke toldmænd, men i disse dage var det som om alt han lavede var at bevogte ministre og håndtere umyndige, u-udlærte børn. Men det var en stigende realitet at den slags sager endte på hans bord. Og det var kun de værste der endte hos aurorsne. Han ture slet ikke tænke på hvor mange sager der ellers var.
Olly skubbede tanken væk. "Går jeres dage ellers nogenlunde, når i ikke sukker opgivende over klodsede aurorer?" spurgte han, men kunne ikke mønstre sin normale interesse. Han ville aller helst skifte emnet, men det ville ikke blot være opsigtsvækkende, men også umådelig uhøfligt.

[Nichole Jones Chery]

Nichole holde blikket på Olly mens han talte. Hun vidste skam godt til travlheden i Auror afdelingen, men det lod til at han så det som en bagatel, eller hvad? Der var noget ved hans udtryk der fik hende til at være usikker på hans ord. Eftersom Olly skiftede emne, var Nichole nød til at kaste sin mistanke bort for en stund og istedet kom et smil frem på hendes læber.
Nichole så ned og tog krusset op til munden. Selv mens hendes smil blev skjult kunne man se hvordan smilerynkerne i hele hendes ansigt var spændt. Hun slog en kort latter hun og havde nær fået øllen galt i halsen. "Undskyld... Det er bare det der med at vi skal rydde op efter jer. Det sker så sjælendt, men når det sker, er min chef helt oppe og kører og brokker sig over hvor tit i laver ballade. Hun lænede sig mystisk frem og holde hånden ved munden. "Hans hoved bliver så rødt at man skulle tro nogle havde kastet en forbandelse på ham." hviskede hun og trak sig så hurtig tilbage. Det var først nu hun selv indså at hendes opførsel ikke var særlig anstændig og et selv bebrejdende blik, viste tydeligt dette.

[Olly T. Hammersmith]

Olly lo muntert af hendes lille historie, hans blik tilbage til dens normale, muntre udstråling. "Jeg kan levende forstille mig det! Det må være noget af et syn" medgav han og kluk-lo en anelse. Han fornemmede dog hendes ubehag, og forbandede sig selv for at være så dårligt selskab. Han så sig hurtigt omkring, og fik øje på to ledige stole nær en lille pejs "Skal vi ikke sætte os derover, hvor vi kan tale lidt mere.. uforstyrret?" sagde han og sendte et skævt blik mod servitricen, der pludseligt fik særdeles travlt med at kigge meget indgående på et glas hun var ved at pudse.

Sagde Nichole ja, ville Olly bæger begge deres glas og lede hende derover. Når hun havde sat sig, ville han sætte glassene ned, og dernæst sætte sig selv og fortsætte samtalen.
Sagde hun nej, ville han blot fortsætte samtalen.

"Så de ellers kampen igår?" spurgte han ivrigt.

[Nichole Jones Chery]

Da Olly opfordrede dem til at rykke sig, nikkede Nichole som en genert lille skolepige. Hun lod ham tage begge deres glas og sætte sig ned til det anviste bord. Nichole havde ikke langt mærke til servitricen som Olly havde mødt, men den selv samme kom ned til bordet som de havde sat sig og kørte en klud hen over den fedtede flade. Nichole rømmede sig og rettede koncentrationen mod Olly. "Nej. Jeg har aldrig haft forståelse for det spænende ved Quidditch må jeg indrømme. Men jeg kan regne ud De har set den? Er der noget større igang eller er det bare de lokale der spiller? Hendes stemme lød ikke særlig interesseret. Katten Jasper sad nu under deres bord og kælede først op af Nicholes ben, uden responds hvorefter den gik i gang med Olly's.

[Olly T. Hammersmith]

Olly rakte helt automatisk ned og nussede Jasper bad øret, uden at tage blikket fra Nichole. Han rystede en anelse på hoved "En venskabskamp mellem to af de mindre favorithold. Jeg skal ikke kede Dem med detaljerne, men det var en interessant kamp, om end ikke så venskablig som man i sportsen ånd kunne have ønsket" svarede han med tydelig passion, men lukkede høfligt emnet.
Ollys blik faldt endelig ned på pels klumpen under hans fingre. "Er han Deres?" spurgte han smilende.