Joseph Peretz
Nov 21, 2014 20:17:02 GMT 1
Post by Joseph Peretz on Nov 21, 2014 20:17:02 GMT 1
Joseph Peretz
FØDSELSDATO 15, 13/12/2094
NATIONALITET Israeler
BLOD Mugglerfødt
FACECLAIM Avan Jogia
UDSEENDE Josephs tøj er ikke noget specielt, det bærer både præg af mugglermode men også at magimode. Han holder sig til neutrale farver og går ellers ikke så meget op i det.
Hans krop er lettere spinkel i det, men man kan godt se at han har et par stærke arme der er gode til når han spiller Quidditch. Han er normal af både højde og vægt
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED
Styrker
- Social:
- Musisk:
- Stærk:
Svaghedder
- Mugglerfødt:
- Magikundskab
Interesser
- Quidditch:
- Samlerkort:
- Venner:
SÆRLIGE EGENSKABER
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Hufflepuff, Start år 2105, afgangsår 2112.
BESKÆFTIGELSE Basker på Hufflepuffs Quidditch hold siden 2107. Hogwarts 5 årgang
TRYLLESTAV 13 tommer, ibenholt, kimære hår.
ANDRE EJENDELE Standard kost
BAGGRUND
FAMILIE
Far: Ashen Peretz, muggler, taxa chauffør
Mor: Danielle Peretz, muggler, køkkenassistent
Lillesøster: Ruth Peretz, muggler, skole, 12 år.
BOPÆL Manchester, England.
HISTORIE
Da Joseph var 6 flyttede hans familie fra Israel for at begynde et nyt liv i England. Det var svært at få et ordenligt arbejde i hjemlandet og Ashen og Danielle vidste at deres to børn kunne få et bedre liv her.
Adskilt fra resten af familien flyttede de hen til et jødisk kvarter i Manchester. Her lærte Joeseph og hans søster engelsk, og han fik selv interesse for musik og natur. Begge børn blev opdraget i den jødiske tro, men levede stadig et normalt liv som de fleste andre jævnaldrende i England.
Magisk besøg
Joeseph havde siddet det meste af dagen ude på terrassen, mens Ruth gyngede og deres mor sad og læste en bog. Der var fredfyldt, indtil at terrasse døren blev skubbet til siden og Josephs far kiggede på ham med et næsten forskrækket udtryk. ”Jeg ved ikke hvad dig og dine venner har været i gang med, men det her er bare for mærkeligt!” Ashen jog dem alle sammen indenfor og om til hoveddøren, der stod på klem. Josephs far åbnede op, og der stod der en pudsig mand med en spids farverig hat, i gang med at skrive i en notesbog med en fjerpen. Der gik et øjeblik før han lagde mærke til at den lille familie stod og stirrede på ham, og han rystede lidt på hovedet.
”Åh tak skal de have Hr. Peretz” sagde han til Josephs far, der stadig så lettere forskrækket ud. Stilheden blev efter få sekunder akavet og Danielle var tæt på at lukke døren. ”Hov de må meget undskylde, men jeg er kommet for at give noget til unge Hr. Joseph Peretz" Alle kiggede ned på Joseph som ikke fattede hvad den mærkelige mand ville. ”Må jeg?” spurgte han og alle trådte stift til siden, som han gik ind i huset og satte sig i den bedste lænestol. Manden kiggede sig nysgerrigt omkring og blev hurtigt fanget i sine egne tanker.
Der kom en svag hvisken fra Josephs lillesøster Ruth der fandt mandens fip skæg morsomt. Joseph trådte langsomt hen mod manden, efter at have fået et puf i ryggen fra sine forældre. ”Sir… De de…. havde noget til mig?”
”Ja vist ja vist” svarede manden med det samme og næsten farerede op af stolen og begyndte at rode i en lille pengepung der hang på siden af hans bælte. Et brev der umuligt kunne have været der nede kom op og blev overakt til Joseph.
Joseph mærkede tydeliget de nysgerrige øjne der kiggede ham over skulderen som han åbnede sit brev. ”Hogwarts?” udbød Joseph og vidste ikke helt hvad der var tale om. ”Er det her en eller anden form for joke” skældte Ashen ud efter at have læst det øverste af brevet.
Den fremmede mand kørte usikkert en hånd igennem skægget og rystede på hovedet. Han stak den anden hånd ned mod bæltet og alle veg tilbage. Frem kom en helt hvid stav af træ, som ikke umiddelbart kunne gøre anden skade end at prikkes nogens øjne ud.
Manden sagde et par ord og de ellers falmende blomster der stod i en vase på bordet blev friske igen. Danielle besvimede, men Ashen greb hende med det samme. Ingen turede sige noget… bortset fra Joseph. ”Det var sejt! Kan du gøre det igen!”
Manden rystede på hovedet og trådte hen mod Joseph, mens han lagde en hånd på hans skulder ”Unge Hr. Peretz, jeg har andre steder jeg skal være, men som troldmand kommer De selv til at kunne fremmane stærkere magi end dette!” sagde han mystisk og gik forbi familien og ud gennem hoveddøren hvor han kom fra. Joseph læste det første af brevet igen, og ønskede at stille flere spørgsmål, men som han vendte sig om og løb hen til hoveddøren var der ingen at se.
Basker
Fra aller første gang Joseph havde besøgt butikkerne der solgte Quidditch udstyr, havde han elsket sporten. Den lignede ikke nogen mugglersport, og man måtte flyve vildt omkring på en kost. Han fandt hurtigt ud af på sit første år at hvad hans evner, tillod var småt og de mest af alt var de ældre elever der spillede Quidditch.
Uden held med at komme på holdet på sit andet år åbnede der sig en plads på hans 3 år. Han ønskede mest at være en angriber, men han udviste gode evner som basker og kom det år på holdet.
I juleferien det år, fortalte han glædeligt sine forældre omkring hans formåen, men de havde ikke forståelse for det.
”Joseph har du ikke meget hellere lyst til at komme hjem og bo hos os igen… spillet noget fodbold med de andre drenge?” Havde det lyt fra hans mor, som havde samme holdning som sin mand. Det magi noget var ukendt og underligt. Den vinter havde Joseph trænet flyvning på sin kost mere end nogensinde. Som Quidditch spiller måtte han træne når han havde lyst på skole, og han blev hurtigt dygtig til at manøvre sig rundt og have et godt fast greb om battet.
ANDET
BOXNAVN Rain
ALDER 21 år
HAR DU LÆST REGLERNEJa
