|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 21, 2014 0:48:22 GMT 1
Glaskuglen faldt ud af hendes hænder, den ville falde på gulvet og smadre i tusind stykker. Og lige pludselig faldt den ikke. Den svævede midt i luften indtil det øjeblik, hvor Kenna opdagede, hvad det var hun gjorde. Hun hvinede overrasket og kuglen dumpede det sidste stykke ned på gulvet, før den rullede væk fra hende. "Far!" Hun grinede begejstret og glemte alt om glaskuglen, for i stedet at løbe ind på det andet værelse for at finde den første, der absolut måtte høre nyheden lige nu. Ikke om et minut. Nu. |
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 21, 2014 1:23:55 GMT 1
Fergus travede spor i gulvet i arbejdsværelset med en åbenslået, gammel bog på den ene arm. Dybe koncentrationsfurer i panden fik ham til at se væsentlig ældre ud end syvogtyve og det var lyden af små fødder og en ivrig stemme, der fik dem til at forsvinde og en efterhånden garvet forbandelsesbryder til at se op.
"Hvor brænder det, tøs?" spurgte han og smed bogen fra sig på skrivebordet med en dump lyd. I stedet foldede han armene over kors og så muntert afventende på sin datter.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 21, 2014 1:28:09 GMT 1
Kenna bremsede lige indenfor døren til arbejdsværelset og så på sin far med et strålende blik. Hun hoppede lidt hvor hun stod, uden at hendes fødder forlod gulvet, og knyttede hænderne til bolde. Da han stillede et spørgsmål, hvinede hun ivrigt igen, helt ude af stand til at undertrykke sin fryd.
"Jeg er en heks!" Hun smilede strålende med stjerner i de lyse øjne. "En rigtig heks. Jeg stoppede glaskuglen fra at falde på gulvet, far! Helt selv!"
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 21, 2014 1:44:24 GMT 1
Fergus' øjenbryn fløj op og i ganske få sekunder så han blot på sin datter, før han lo højt og hæst med tænderne blottet i et bredt smil, der kun blev mere markant af de halvmåneformede ar på begge kinder. "Selvfølgelig er du det, min tøs," udbrød han stolt og trådte to skridt frem, for at gribe Kenna om livet og svinge hende en halv gang rundt.
Han endte med at hvile hende mod sin hofte, før han kyssede hende på panden og kneb hendes næse. "Du skal nok blive en stor og mægtig heks en dag, Ken." Han blinkede konspiratorisk og slog sig med en pegefinger på den ene tinding. "Du ved, din gamle mand er en lille smule synsk på det område."
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 21, 2014 1:53:01 GMT 1
Kenna grinede, da hendes far svang hende rundt. Hun slog armene omkring ham - så langt de korte små stængler kunne nå - og så ham i øjnene med et henrykt udtryk i ansigtet, der kun kort blev brudt, som han kneb hendes næse. Hun skar ansigt, men fnes så ivrigt og trak en hånd til sig for at gentage hans handling og prikke sig selv i på den ene tinding.
"Lige så stor og mægtig som dig?" Hun lagde hovedet lidt på skrå og smilede bredt, så hendes tænder var synlige.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 21, 2014 2:03:30 GMT 1
Fergus kneb øjnene en anelse sammen. "Aye, Ken. Større endnu," svarede han med sikkerhed i stemmen og strøg pigebarnet en enkelt gang over den tykke manke af hår. Han så hende ikke så tit, men der var ingen tvivl om, at det var noget han fortrød. Han var imidlertid ikke i en situation, hvor han kunne have et barn på fuldtid og hvor meget det end smertede ham, så sørgede han altid for at få det bedste ud af den smule tid han havde. Med sin datter på hoften, greb han sin tryllestav fra bordet og så på hende med et stolt blik. "Tror du ikke, at en kop varm chokolade er passende til at fejre, at min lille pige snart bliver en ordentlig heks, hm? Kom, rend ud i køkkenet. Jeg følger efter om et øjeblik." Han lempede hende ned og så efter hende, som hun spurtede afsted på de små ben. Et lavmælt suk undslap troldmanden og han gned sin pande lidt. Han ville være nødt til at skrive til hendes mor. Hun ville ikke være glad for, hvad hun var gået glip af. Tråd lukket |
|
