Magisk monotont

[Brody Blance]

Brody betragtede Maggie undersøgende med en svag antydning af et smil i mundvigene. Han var tavs i en kort tid efter hun var stoppet med at tale og trak så en anelse på skuldrene. "Hvorfor skulle det være en spøg?"

Han vippede flasken lidt i den ene hånd, før han lænede sig frem og stillede den fra sig på bordet. "Foretrækker du, at det er for sjov?"

[Magdalene Abbey]

Maggie drejede flasken en anelse nervøst mellem sine hænder. Hun trak halvhjertet på skuldrene og flyttede lidt på sig, mens hun overvejede, hvordan hun skulle gribe Brodys spørgsmål ind. Endnu engang var hun reelt i tvivl om, om han bare tog pis på hende og det gjorde hende svagt ukomfortabel.

Hun havde dog ikke tænkt sig at lyve. "Ja," svarede hun forsigtigt og så op mod ham i stedet for at stirre ned i flasken. "Det er bedst sådan."

[Brody Blance]

Brody rynkede panden lidt. Han så på Maggie uden den mindste bid generthed i blikket og rystede langsomt på hovedet over hendes svar. "For hvem?"

Uden at vente på svaret, gjorde han noget grænseoverskridende. Han lænede sig hurtigt lidt til siden og plantede et flygtigt kys på hendes læber. Det varede ikke mere end et splitsekund, så trak han sig tilbage igen med en usædvanlig usikker følelse i maven, som ellers ikke lå til ham.

[Magdalene Abbey]

Maggie vidste ikke, hvad hun havde forventet. At Brody ville acceptere hendes ønske? Hun vidste udmærket, hvordan han reagerede på afvisninger. Det var absolut ikke første gang, hun havde gjort det, selvom det tidligere havde været på et andet plan. Alligevel havde hun ikke regnet med, at han ville handle så direkte og hun kunne intet nå at gøre, før det var overstået.

Hun trak vejret hørligt ind og i et langt øjeblik stirrede hun bare på ham, tydeligvis søgende efter ord. Da de endelig kom, fløj de ud af hende. "Du kan ikke bare gøre det der!"

Maggie rynkede kraftigt på øjenbrynene og slap en opgivende lyd, som hun så væk fra ham. "Det er ikke derfor jeg er her, Brody. Du kan ikke bare... Nej." Hun hævede ikke stemmen, men hendes blik da hun så tilbage afslørede tydeligt, at hun ikke var underholdt. Til gengæld prøvede hun at ignorere, hvordan hjertet hamrede afsted og hendes kinder føltes varme.

[Brody Blance]

Brody havde vel nærmest forventet den reaktion. Eller det der var værre. Men han tænkte sig ikke altid så godt om. Oftest handlede han per instinkt. Dette var absolut en af de gange. Han sad tilbage med et svagt smil, der forsvandt over Maggies udbrud. I stedet rynkede han panden lidt og lignede en mellemting mellem en hundehvalp, der var blevet slået, og en teenageknægt, der var klar til at gøre det hele igen.

"Hvorfor ikke?" Han fugtede sine læber og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvorfor er du her så?"

[Magdalene Abbey]

Maggie rynkede kraftigt på panden over Brodys spørgsmål. Det var så absurd, at hun havde lyst til at le, men samtidig så sørgerligt, at hun ikke kunne gøre andet end at se forundret på ham. "Er det den eneste grund til, at nogen har lyst til at komme her?" Der var intet sydende over hendes ord. De var reelt uforstående.

Hvorfor er du her så? Hun vidste slet ikke, hvad hun skulle stille op med det spørgsmål. Havde Brody aldrig gæster, uden at det var med det formål? Maggie tøvede et øjeblik, men rakte så ud og gav hans hånd et klem. "Jeg er her fordi, at jeg har savnet dig, Brody. Vi var aldrig rigtigt venner, men det kunne alligevel mærkes, da du gik ud. Jeg er her ikke for at gøre noget, som jeg ved, at jeg kommer til at fortryde." Hun smilede svagt opmuntrende. "Det er ikke det værd."

[Brody Blance]

Brody rynkede panden og så uforstående ud. Han var ikke vandt til afvisninger og slet ikke til medlidenhed. "Hvem siger du ville komme til at fortryde det?" Udtrykket i hans ansigt var ikke bare utilfredst. Det var også komplet manglende nogen form for forståelse af hvad hun mente.

"Jeg siger ikke, at..." Han fnøs muntert. "Helt ærligt, Maggie. Du bliver helt rød i kammen hver gang jeg driller dig. Siger du virkelig, at du ikke engang er nysgerrig?"

[Magdalene Abbey]

Maggie lo opgivende og rystede på hovedet af ham, før hun lænede sig tilbage mod ryglænet og tog en solid tår af øllen. Det var naturligt givet, at hendes kinder brændte på ny, men hun tog sig kke meget af det denne gang.

"Vi to er meget forskellige, Brody," slog hun fast, himlede med øjnene og kneb dem så en anelse sammen. "Og siden hvornår har du overhovedet været interesseret i, om jeg er nysgerrig eller ej?" Hun lød mere afslappet end hun følte sig. Det ville være så nemt bare at sige ja. Der var dog to kolossale grunde til, at hun lod være.

[Brody Blance]

Brody fnøs. Han lænede sig selv ind imod ryglænet med siden til, så han var vendt imod Maggie. "Forskelligheder har aldrig gjort det mindre interessant. Tværtimod..."

Et enkelt, lyst øjenbryn blev hævet og han smilede svagt igen, på vej mod sin hjemmebane. "Maggie, jeg har været interesseret i din nysgerrighed i temmelig lang tid. Og interesseret i dig? Et par uger. Hvorfor? Du har i øvrigt stadig ikke svaret mig."

[Magdalene Abbey]

Maggies tenderende afslappethed omkring det hele, veg betragtelig tilbage, da han svarede hende i alvor. Hendes blik flakkede en anelse og hun pressede læberne sammen om et smil, som hun så ned på flasken i sine hænder.

Hun havde ikke sagt ja til Hector, men alligevel følte hun, at der var noget fordækt ved hele situationen. Et lavmælt suk undslap hende og hun så op på Brody med et opgivende, lettere nervøst smil. "Jeg var interesseret i dig i flere år, Brody. Det er ikke din skyld, men jeg har ikke lyst til at ende samme sted igen. Jeg vil ikke bare være endnu et hak i en sengestolpe. Jeg er sikker på, at der er masser af andre piger, der ikke har det samme problem."

[Brody Blance]

Brodys ene øjenbryn skød op og han kunne ikke stoppe en kort latter over Maggies sidste bemærkning. "Lad nu være," sagde han opgivende. "Som om du nogensinde bare bliver et hak i min sengestolpe, Magpie."

Et dæmpet suk forlod ham, før han kom til at klukke lidt. Han rømmede sig dog og fremtvang en mere alvorlig mine. "Jeg spørger dig, om du ikke er nysgerrig? Du er fri, jeg er fri. Jeg vil bare se hvor det leder hen. Alle muligheder åbne."

[Magdalene Abbey]

Selvom hun gerne ville tro, at Brodys ord var sande, så kunne hun ikke rigtigt. Til gengæld hindrede det ikke hendes mellemgulv i at slå en kolbøtte, der blev stærkt efterfulgt af dårlig samvittighed. Maggie fugtede læberne en enkelt gang og så så på ham.

"Jeg har ikke tænkt mig at ændre mening," slog hun fast og så ned på flasken igen. Hun tøvede tydeligvis. "Desuden er jeg ikke sikker på, at jeg er 'fri'..."

Der var mange ting, hun ikke var sikre på. For eksempel var hun ikke engang sikker på, om hun overhovedet så Hector som andet end en ven. Det virkede bare langt mere velkendt og stabilt - selv med hele varulvetingen - end det forvirrende kaos, der altid endte med at være Brody Blance.

[Brody Blance]

Brody rynkede panden. Han skiftede mine og rakte ud efter øllen, før han sank tilbage med ryggen imod sofaen. Irritationen boblede i ham. Han hadede afvisninger. Særligt når han havde gjort sig så umage.

"Det gik hurtigt," mumlede han. "Hvem er det, der er bedre end mig?"

[Magdalene Abbey]

Maggie var ikke så blind, at hun ikke tydeligt bemærkede skiftet i Brodys attitude. Det fik hende til meget bestemt at holde blikket rettet mod mærkatet på ølflasken og hun kradsede lidt i det med en fingernegl.

"Du skulle nødig tale om hurtigt..." mumlede hun og drejede flasken lidt. "Jeg er i øvrigt ikke sikker på, hvad det er," slog hun fast, uden helt at vide, hvorfor det var vigtigt. Det var ikke ligefrem et emne, hun havde lyst til at tale med Brody om. Et lavmælt suk undslap hende og hun skævede over mod ham. Hun kunne ikke sige Hectors navn. Ikke som hans situation var. Hun rettede blikket mod øllen igen. "Min ekskæreste."

[Brody Blance]

Brody himlede lidt med øjnene, men trak på smilebåndet. Hans øjenbryn fløj dog op over ærligheden og han sank lidt sammen imod sofaen. "Ekskærester," mumlede han.

"Mugglerne har et ordsprog, som jeg fik tudet ørerne fulde af engang jeg holdt nytår med min stedmors familie. "Gå ikke tilbage til en fuser." Hos dem betyder det, at man ikke skal gå tilbage til fyrværkeri, der ikke er sprunget i luften, men hos dog, Magpie... Hos dig har det en helt anden betydning." Han kløede sig lidt i nakken. "Desuden er jeg ikke hurtig. Jeg har ventet næsten ti år, har jeg ikke?"