En aftale at se frem til

[Agnes Tweedy]

Der var meget, der var middelalderligt ved magikerne. Det var tydeligt, når man var vokset op i et moderne mugglersamfund. Agnes rynkede svagt på øjenbrynene og så for første gang ikke helt afslappet ud. Hun var altid villig til at høre andres holdninger, men så snart folk begyndte at lægge ord i munden på hende...

"Jeg kender historien så godt som nogen anden," slog hun bestemt fast. "Jeg er udmærket klar over, at vi mugglerfødte lever en langt mere sikker tilværelse end vores forfængere, og det kan man kun være taknemmelig for. Jeg taler ikke om magikersamfundet alene, men om samspillet mellem mugglere og magikere. I århundreder har vi skjult os for mugglerne, men for hvilken pris?"

"Mugglere har været ofre for magikerkatastrofer ved flere lejligheder og i stedet for at give dem en chance for at forstå os, har vi trådt ud over alle grænser og modificeret deres hukommelser. Det er muligvis ikke så blodig en løsning, men det er en skræmmende, middelalderlig censur. 'Magi er magt'," citerede hun med alvorligt blik. "Det er en sætning vi alle har hørt og de fleste tager afstand fra, men er det ikke det vi har praktiseret? Det er netop nu at vi har muligheden for at vise, at det ikke behøver at være sådan."

[Terrance Tweedy]

Terrance følte spændingen imellem dem tydeligt. Diskussionen vækkede ham helt og han havde glemt cider, nervøsitet og omgivelser. Til gengæld var han tilbage på Hogwarts på sit første år, hvor mugglerfødte efterhånden virkede prisgivet, hvor en blodforrædder blev torteret og efterladt til at dø og hvor Giovanni Polvani gik amok på gangene i det mest blodige forår siden det store slag.

Han bed tænderne lidt sammen og tog en dyb indånding, så næsefløjene vibrerede let. "Magi er magt," sagde han dæmpet. "Og magt, der er bedst adskilt fra mugglere. Nu hvor de kender til vores verden, kan de undgå den og vi deres. Der kommer intet godt ud af at forsøge at blande æbler og citroner. Og nej, Frøken Atterberry. At kende historien fra lærebøgerne er ikke det samme som at have været der."

Blikket han sendte hende var alvorligt, men ikke fjendtligt eller belærende. Han sænkede det efter et øjeblik og løftede atter kruset til læberne. Inden han drak, tilføjede han dog et "på ingen måde det samme."

[Agnes Tweedy]

Agnes fortsatte ikke diskussionen. I stedet trak hendes øjenbryn sig lidt sammen over Terrances reaktion og hun så i nogle lange øjeblikke undersøgende på ham. Hun var ikke fra en magikerfamilie, så hun havde aldrig været helt så tæt på katastrofen på Hogwarts som mange af de yngre elever, hvis forældre havde oplevet det tæt på. Til gengæld havde hun tydeligt set sporene og oplevet, hvad det havde gjort ved Hogwarts. Det kunne selv en udenforstående se.

Hun havde aldrig helt fundet ud af, hvor gammel Terrance var, men hun kunne gøre sig et gæt. "Nej," svarede hun stille, uden nogen forsøg på at argumentere for at han tog fejl. Det var absolut ikke tilfældet, selvom det aldrig havde været forfølgelsen af mugglerfødte, der havde været centrum for hendes synspunkter. Hendes blik var mildt, omend undersøgende, da hun lænede sig en anelse frem og rakte ud for flygtigt at lægge hånden over hans.

Ikke meget mere end en berøring, før hun trak den tilbage mod sig selv. "Sådan er det med historie. Jeg forholder mig til det, det bedste jeg kan, men jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg kan forestille mig, hvordan det har været at være der." Så meget havde hun aldrig påstået og ville hun aldrig påstå. Men nogle gange var der ikke andre muligheder. Hvis ikke yngre generationer stadig kunne tage ved lære af hvad de fik fortalt, hvor var de så på vej hen? Agnes smilede en anelse, men hendes blik var alvorligt. "Undskyld."

[Terrance Tweedy]

Terrance rynkede panden og stivnede en anelse, da Agnes rakte frem og flygtigt strejfede hans hånd. Han betragtede hende alvorligt, men rystede snart efter afvisende på hovedet. "Ingen grund til at beklage. Min pointe, Frøken Atterberry, er såmænd blot, at det er bedre nu. Meget bedre. Der er ingen, der kommer til skade på denne her måde."

Han smilede antydningsvist og tog en tår af sit krus. "Taler du altid om stærke, politiske emner med folk du lige har mødt?"

[Agnes Tweedy]

Agnes nikkede accepterende til Terrances ord. Hun var ikke helt enig, men hun lod det ligge for nu. Så meget sørgede hans spørgsmål for og en lavmælt latter undslap skrædderen, der igen lænede sig afslappet tilbage mod stoleryggen.

"Ikke ofte, men det er sket," indrømmede hun og spidsede læberne i et svagt, underfundigt smil. Der var langt flere der var uenige med Agnes end der var enige, og det var ikke just de personer, hun kom bedst ud af det med. Det var tydeligt at Terrance var af en helt anden holdning end hende selv, men hun fandt, at han var ganske opslugende selskab på trods af det. Øjenbrynene gled en anelse op. "Og Agnes er i øvrigt stadig rigeligt."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede skævt og så kort ned i cideren, før han skævede op med en beklagende mine. "Det er en vane. Undskyld, Agnes. Det er et alt for kønt navn til at bruge så sjældent."

Han satte kruset fra sig og løsnede sit slips en anelse. Det var varmt i krostuen og han var vendt tilbage til den for fuld skrue. "Er du stadig ikke ked af, at vi er alene her?"

[Agnes Tweedy]

Agnes spidsede læberne underfundigt over Terrances undskyldning, men accepterede den ved også selv at bøje nakken en anelse. Uden at tage blikket fra ham. Hendes fingre drejede ciderglasset en omgang og hun løftede det for at tage en tår, inden hun svarede ham.

"Nej." Hun satte glasset fra sig, blottede tænderne en anelse og vippede hovedet på skrå. "Tværtimod. Du er meget interessant selskab, Terrance."

[Terrance Tweedy]

Terrances pupiller udvidede sig en anelse over det blik Agnes sendte ham og han gemte sin egen, svage forlegenhed ved at tage en tår mere af kruset. Han kløede sig lidt i skægstubbene på sin ene kæbe med den frie hånd og smilede skævt.

"Det synes jeg du skal fortælle mine elever. De er ikke altid lige enige." Han skævede over på hende og forsøgte at undertrykke den kraftige fornemmelse af at være på vej ud på dybt vand. Det havde været dumt at spørge. Nu var han helt nervøs over hendes selskab igen.

[Agnes Tweedy]

Agnes fnøs muntert og smilede medlidende. "Det kan jeg forestille mig. Selvom man vil dem det bedste, er det ikke altid de forstår. Så meget har jeg i hvert fald indset efter min egen skolegang." Hun så undersøgende på ham nogle øjeblikke endnu, før hun trak blikket til sig og rakte ud efter glasset.

Da hun satte det fra sig igen, så hun tilbage mod ham. "Men hvad med dig? Ingen mere interessante planer end at tilbringe en eftermiddag med en ydmyg skrædder?" Hun hævede øjenbrynene svagt, med et nysgerrigt blik. I virkeligheden var hun ikke så ydmyg, men ganske velanset. Det var dog underordnet.

[Terrance Tweedy]

Terrance så sigende på hende og smilede en anelse træt. Det var præcis sådan han havde det. I det mindste noget af tiden. På andre tidspunkter synes han det var helt vidunderligt at undervise.

Hans blik faldt et kort øjeblik, før han så op på hende igen med et enkelt øjenbryn hævet. "Jeg prøver stadig at finde ud af hvorfor du ikke sidder her med en mand på din egen alder og taler om den seneste Quidditchkamp, Agnes. Mine alternative planer gik på at spille skak med en kollega og rette stile."

[Agnes Tweedy]

Agnes blik gled undersøgende over Terrances ansigt, da hans blik faldt. Der var et eller andet ved ham, som hun ikke kunne sætte fingeren på, men som fik hende til at smile en anelse for sig selv.

Det forblev der, da hun trak let på skuldrene. "Quidditch er meget sjovt, men det har aldrig sagt mig så meget." Når hun snakkede om det, var det enten fordi hun var i færd med at sy tøj til Beatrice eller fordi hun var beruset og mødte en flok spillere. Det var sket før. "Personligt synes jeg, at dit alternativ lyder mere interessant. Hyggeligt," musede hun og glattede skørtet en anelse.

Agnes var typen, der bedst holdt af at tilbringe sin fritid i en blød lænestol med en bog eller andre sysler. Af og til tog hun ud med en flok veninder, men det var ikke den samme form for afslapning. "Jeg ville tilbyde dig et spil skak, men jeg er bange for, at jeg ikke har spillet siden Hogwarts. Rusten vil være en underdrivelse."

[Terrance Tweedy]

Terrances smil kunne næsten beskrives som drenget et øjeblik, før han kvalte det og tog endnu en tår af det snart tomme krus. Han betragtede hende med et underfundigt glimt i øjnene og rystede en anelse på hovedet. "Du vil hellere diskutere politik med en gammel mand?"

Han trommede let på siden af glasset, som han satte det fra sig. Skepsissen i hans tonefald var til at tage og føle på. Men det var også virkelig svært at tro på, at det var tilfældet. Også selvom Agnes på mange måder virkede ældre end hun så ud.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo over Terrances spørgsmål og rystede let på hovedet af ham. "Du kan påstå mange ting, men du er ikke gammel," pointerede hun. Han måtte være mindst et sted i trediverne, hvis han havde været på Hogwarts under massakren, men det var ingen alder for en troldmand. Bevares, Agnes var yngre end det. Men var det vigtigt?

Hun foldede benene ud og lænede sig i stedet en anelse frem med armene mod bordpladen. "Men ja. I mine øjne, er det langt mere interessant."

[Terrance Tweedy]

Terrance kløede sig lidt på halsen og rømmede sig forsigtigt. "Væsentligt ældre end du er," rettede han sig selv en smule ukomfortabelt, før hans mundvige sitrede.

"Vi kan sagtens diskutere politik. Men efter de første par krus af det her holder det op med at være et rimeligt udgangspunkt. Så skulle det hellere være skak."

[Agnes Tweedy]

Agnes løftede den ene arm fra bordet og beskæftigede fingrene fingrene med at pille let ved den ene af de hængende øreringe. "Betyder det noget?" spurgte hun nysgerrigt. Det virkede sådan. I hendes univers var det ikke vigtigt.

Hun rettede sig en anelse op igen, svagt underholdt over hans ord, der mest af alt virkede som skemalægning. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle forholde sig til det, så et simpelt "måske," blev det eneste svar. Hun så overvejende på ham, før hun rakte ud og tog en tår af cideren. Så spidsede hun læberne underfundigt. "Bliver der mere end et krus?" Det var tydeligt, at hun ikke var afvisende overfor tanken.