Farlige nætter

[Ethel Thatcher]

Ethel havde altid været lidt af en natteravn, og denne sene aften var ingen undtagelse. Den kølige vind virkede nærmest opkvikkende, og dens lette bid farvede hendes kinder rosa. Hun var iklædt en lang bordeauxrød kappe, og havde samlet det lange røde hår i en hestehale, der dog ikke forhindrede vinden i at lege lystigt med det. Harlow var en stille forstad til London, der langt fra besad sin storebrors natteliv, men virkede i stedet temmelig forladt i disse sene aftentimer. Det gav et lille 'plop' da Ethel spektraltransfererede sig frem på byens torv, og straks gled hendes blå øjne op imod himlen. Store tunge skyer hang for den ellers kuglerunde fuldmåne, hvilket gjorde at hun tilfreds kunne nikke og afgøre at de stadig havde tid. Den unge heks vendte sig mod sin mentor, mens den venstre hånd hvilede på sin faste plads, i inderlommen over hendes tryllestav. "Hvad var adressen?" Hun kunne egentlig godt huske den, og dog var det hans opgave, hun var faktisk ikke sikker på at hun havde behøvet at tage med. Og dog havde det lydt som en god rookie feltopgave. En formodet uregistreret varulv, der havde barrikaderet sig i sit hus bag adskillige forsvarsbesværgelser, de skulle blot trænge ind til det og be- eller afkræfte formodningen, samt eventuelt uskadeliggøre varulven, skulle det vise sig at være sandt.

[Olly T. Hammersmith]

Olly dukkede op bagved Ethel et par sekunder efter og tog straks omgivelserne i syne. Vinden fik hans smaragd grønne robe til at blafre let og han løftede på sin lilla bowlerhat, kørte en hånd igennem håret, og tog den på igen. "Så langt så godt" mumlede han stille. Olly havde en dårlig fornemmelse i maven. Det var ikke klogt at jagte formodede varulve ved nattetide, og da slet ikke ved fuldmåne. Men dette var ikke en opgave der kunne vente, og vejrudsigten havde lovet det forblev overskyet hele natten, så det måtte han sætte sin lid til, og holde sig på stikkerne, om han kunne lide det eller ej.
"Eldrich street 13" svarede han roligt Ethel og holdt sin bekymring skjult. Der var ingen grund til at gøre den unge auror elev urolig unødigt. Han trådte op ved siden af hende "Hvordan bør vi fortsætte herfra?" quizzede han hende med antydningen af et smil på læberne. At holde sig til de korrekte fremgangsmåder og regulativer var vigtigt, men Ethel kendte efterhånden Olly godt nok til at vide selv han nogengange skippede dem i praksis. Det skulle dog ikke stoppe ham i at forsøge at banke dem ind i hoved på hende.

[Ethel Thatcher]

Ethel nikkede anerkendende da Olly fortalte adressen. Ikke fordi hun havde husket rigtigt, det var hun allerede sikker på at hun havde, men det var nærmere en automatisk hovedbevægelse der tilkendegav at hun havde accepteret og forstået hvor de skulle hen. Et lille smil gled over hendes læber da Olly stillede sit spørgsmål. Selvom de begge vidste at hun allerede kendte svaret, behagede det den unge auror at ting stadig skete efter protokol, og at hun desuden fik lov til at vise hvad hun med sine to år som lærling efterhånden havde lært. "I øjeblikket er det overskyet." Hun pegede mod himlen. "Hvilket vi skal udnytte, da det i så fald forhindrer den eventuelle varulv i at forvandle sig. Derudover har vi forlydender om at boligen emnet opholder sig i er beskyttet af adskillige besværgelser, der blandt andet kan indeholde fælder. Vi skal derfor, før vi træder ind på grunden afsløre og nedbryde disse, før vi med to advarsler anmoder emnet om at komme ud frivilligt, før vi trænger ind." Ethel nikkede bestemt, og de blå øjne gled mod hendes mentor, mens hun prøvede at fortrænge lærlingens umættelige ivrighed fra sit blik.

[Olly T. Hammersmith]

Olly smilede og nikkede bekræftende, tydeligvis tilfreds med hendes planlagte fremgangs metode. Ethel kunne dog ikke skjule sin iver for Olly, og han tøvede derfor ikke med at gå videre med aftenens opgave. Med en gestus signalererede han til hende at de kunne fortsætte, og satte afsted ned af gaden mod deres mål. Da de nærmere sig blev hans skridt mere varsomme. Han stoppede op mellem to lygtepæle, da huset var i syne. Efter kort at have taget huset i betragtning, vendte han ryggen til huset, og fronten mod Ethel "Hvad ser du?" spurgte han opfordrende, og gav med sine placering Ethel mulighed for at tage et indgående kig på huset, uden det ville vække synderlig mistanke hvis nogen så dem.