|
|
Post by Carran Reynard on Nov 16, 2014 18:47:50 GMT 1
D. 19 august 2109
Frankrig
Sommerferien i Frankrig var næsten ovre og det var derfor vigtigt for Carran at nyde de sidste par dages frihed, inden skolen og pligterne ramte for alvor. Derfor havde han lagt sig ud i haven i græsset, mens han betragtede skyerne glide hen over himlen. Han havde egentlig taget et tæppe med, men havde været for doven til at folde det ud, så nu lå han med hænderne under hovedet og det ene ben krydset over det andet og nød den varmende sol. Rent faktisk at foretage sig noget med sin tid faldt ham ikke ind og han havde da også formået at gøre sig ganske upopulær hos sine bedsteforældre, der ikke kunne forestille sig at han nogensinde ville blive til noget. Søsteren var som altid frøken perfekt, med sine gode karakterer og flittige personlighed. Han havde for længe siden valgt at håndtere det ved at lade som om han var ligeglad, men hans panik over eksamen i slutningen af femte år havde dog afsløret at han rent faktisk gik op i det. Disse tanker var dog langt væk lige nu og i stedet lukkede han sine øjne med et svagt smil på læben. Afslapning var hans fortrukne beskæftigelse, intet kunne slå dette. |
|
|
|
Post by Callista Reynard on Nov 16, 2014 23:28:07 GMT 1
Callista tilbragte ikke sin ferie med skolearbejde. Hun havde i stedet travlt med at undersøge Bordeaux på egen hånd, nu hvor hun var blevet stor nok til det. Der var så mange kroge, boder, traditioner... Og her var hun mere en underlig englænder end en heks. Hun havde sørget for at klæde sig diskret nok til næsten at falde i et med bybilledet - indtil hun talte, naturligvis, og hendes accent skinnede så tydeligt igennem selv de bedste gloser hun kunne på fransk.
Hun var netop vendt hjem til bedstemor og bedstefars hus i tide til at undslippe middagsheden i det sydfranske. På hovedet bar hun en fin, lys hat indkøbt i sidste uge og hendes efterhånden ganske brune lår blev skåret over af korte, rosa bukser med sarte blonder. Hun tog hensyn til dem nok til at dumpe ned i havestolen, frem for at sætte sig direkte på Carran, der lå og fedede den midt på græsset. "Farmor har lavet lemonade," konstaterede hun dovent, imens hun strakte sig lidt.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Nov 16, 2014 23:48:22 GMT 1
Carran åbnede sine øjne og blinkede nogle gange, inden hans blik fandt Callista i havestolen. Han så smilende på hende og drejede om på siden, selv havde han taget skjorten af og havde kun et par mørkebrune lange shorts på.
”Og du tog ikke noget med til din yndlingsbror?” Spurgte han skuffet, men med et svagt smil på læben.
”Tragisk” Han rullede tilbage på ryggen og lagde igen hænderne under sit hoved, mens han rynkede sine øjenbryn og så op på himlen.
”Så hvor har du været henne? Ude og rende med den flotte nabodreng?” Han skævede op mod hende med et sigende blik og blottede tænderne i et bredt smil.
|
|
|
|
Post by Callista Reynard on Nov 17, 2014 0:18:50 GMT 1
Callista tog en tår af den forfriskende drik og udbrød et velbehageligt og tydeligt provokerende "ahh," som hun satte glasset fra sig på havebordet. Hun smilede lidt for sig selv og kneb øjnene sammen, før hun vendte blikket halvt imod den klare himmel.
"Francois? Hvem har tid til det. Han har for travlt med at se sig selv i spejlet." Sandt og sige var der ikke mange drenge, der havde for travlt med meget andet end at se på hende, når de tilbragte tid med hende, men hun var så meget ovre den del af teenagelivet. Drenge var grundlæggende ikke særlig interessante. "Intet under, at mor fandt en ældre mand," bemærkede hun spekulativt.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Nov 17, 2014 0:45:57 GMT 1
Carran ignorerede sin søsters forsøg på at provokere ham og betragtede i stedet stædigt himlen, mens han lyttede til hendes fortælling om den smukke Francois.
"Det siger meget om ham at han kigger sig selv i spejlet, når du går forbi" Bemærkede han tørt og skar en mindre grimasse. Han rullede dog forbløffet om på siden over hendes sidste ord.
"En ældre mand? Hvad med en af lærerne? Var det ikke noget?" Spurgte han og blottede tænderne i et smil, mens han plukkede en lille vild blomst i nærheden.
"Oh Callista, dine øjne er som solen og dit smil er som månen, sammen giver de mit liv mening" Han holdt blomsten ud mod hende og smilede så uskyldig som han nu kunne præstere.
|
|
|
|
Post by Callista Reynard on Nov 17, 2014 1:18:00 GMT 1
Callista hævede et øjenbryn og så uimponeret ned på sin bror. "Ja, Carran. Med ældre mente jeg naturligvis et oldtidsfund." Hun fnøs. "Du selv er et glimrende eksempel på hvorfor kvinder på vores alder ikke gider drenge på vores alder."
Hun smilede koket og tog en tår mere af sin limonade. "Og i øvrigt på hvorfor du aldrig har haft en kæreste."
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Nov 17, 2014 8:27:55 GMT 1
"Jeg har ikke haft en kæreste fordi ingen af pigerne på skolen interessere mig. Og nej, heller ikke drengene" Det var selvfølgelig en løgn, for han var nærmest mere dameglad end don juan.
"Men det hjælper jo heller ikke at alle kvinderne i min familie er så smukke. Jeg har jo alt for høje standarder." Bemærkede han og betragtede sin arrogante søster med sammme overlegne mine.
|
|
|
|
Post by Callista Reynard on Nov 17, 2014 15:12:52 GMT 1
Callista smilede selvtilfredst og vippede det kølige glas med limonade lidt imellem fingrene. "Du har det ganske hårdt," gav hun ham ret - lettere ironisk - før hun tog en tår mere.
"Måske finder du først en, når du er tredive. Ligesom far og onkel Charlie." Hun så drillende ned på sin bror. Tanken om at deres far skulle have haft andre romancer end med deres mor var, i Callistas hoved, nærmest utænkelig. Manden tilbad jo den jord hun gik på.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Nov 17, 2014 22:25:21 GMT 1
Carran skar en mindre grimasse over hendes ord og trak derefter på skuldrene. Han gad egentlig ikke tale mere om det, hvis alt han fik smidt i hovedet var drillerier. På den anden side ville han ikke vise overfor hende at det frustrerede ham en smule at han ikke havde haft nogen kæreste.
"Måske" Kommenterede han tørt, hvorefter han rullede om på maven og satte sig op i græsset, med græsstrå over hele ryggen.
"Er det en god limonade?" Spurgte han mens han så mod huset og overvejede at gå ind og hente et glas.
|
|
|
|
Post by Callista Reynard on Nov 18, 2014 23:05:00 GMT 1
Callista viste hele sit lige, hvide tandsæt frem i et strålende smil, før hun vippede hatten lidt ned og lagde fødderne op på stolen foran sig.
"Ja, den er næsten lige så lækker som at stikke hovedet i havet," konstaterede hun. Hun tog en tår. "Skal du med ud til Cote d'Argent i morgen?" Det enormt lange strandstykke var velbesøgt af mugglere, men Callista var relativt ligeglad. Hun havde brug for at komme ud af byen.
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Nov 19, 2014 18:15:37 GMT 1
"Det skal jeg da" Han smilede og rejste sig op, hvorefter han smuttede ind og hentede et glas selv. Han hilste flygtigt på bedsteforældrene og havde glemt at han nok burde have haft nok pli til at tage skjorten på.
Da han kom tilbage slog han sig ned i en stol ved siden af hende og tog en slurk af den friske drik.
"Ja, så kan vi få en af de der skaldyrssalater på restaurant Les Pinces" Foreslog han, det smagte i hvert fald helt vidunderligt. Franskmænd var utrolig gode til at lave mad, hvis Hogsmeade havde samme tradition ville han være et lykkeligere menneske.
|
|
|
|
Post by Callista Reynard on Nov 21, 2014 1:23:39 GMT 1
Callista strakte sig lidt og slappede af i stolen med fødderne oppe og lukkede øjne. Da Carran dukkede op igen, smilede hun skævt. "Det kan vi godt sige. Hvis bedstemor og bedstefar giver. Jeg har i hvert fald ikke råd."
Hun rykkede sig lidt i stolen. Lommepengene rakte ikke så langt. "Jeg trænger til at se noget andet end Bordeaux. F.eks. letpåklædte franske mænd på stranden."
|
|
|
|
Post by Carran Reynard on Nov 21, 2014 16:04:51 GMT 1
Carran smilede skævt over hendes bemærkning og trak på skuldrene. "Jeg tror også de franske mænd har brug for dig, letpåklædt" Bemærkede han og grinede afdæmpet, mens han så flygtigt på hende.
"Men det er du jo allerede klar over" Han tog endnu en slurk af limonaden og lagde derefter det ene ben over det andet. Han faldt nogle gange i baggrunden når han gik med sin mor og søster på stranden, de overstrålede logisk nok alt andet i deres omgivelser. Lidt irriterende, for en opmærksomhedselskende ung mand som Carran.
|
|
|
|
Post by Callista Reynard on Nov 22, 2014 22:42:54 GMT 1
Callie fnøs og rynkede på næsen over Carrran, men hun smilede alligevel for sig selv. "Du er lidt ulækker, bror," svarede hun simpelt, inden hun tog endnu en tår limonade. "Jeg sladrer til mormor om din tankegang." Og med det, rejste hun sig op. Ikke ligefrem for at sladre til deres mormor, men for at hente mere limonade. Tråd afsluttet |
|
