Sidste øjeblik

[Terrance Tweedy]

Terrance trak på smilebåndet over skrædderens entusiasme og han måtte dele den, da hun kort efter demonstrerede den lille fortryllelse. En imponeret lyd forlod ham og han nikkede anerkendende.

"Meget smart. Det vil jeg gerne have," medgav han. "Er det dig, der har fundet på den?"

[Agnes Tweedy]

Agnes lyste en anelse op over rosen og hendes smil besvarede spørgsmålet, allerede inden hun sagde noget. "Det er det," svarede hun alligevel med en anelse tilfredshed i stemmen. Der var mange ting at eksperimentere med og det var bestemt ikke alt, der gik lige så godt. For et par måneder siden havde hun haft en idé til sømme, der havde fået hele arbejdet til at gå op i flammer.

Hun lod de orange rober blive hvor de var og stillede sig bag Terrance, for at tage robernes pasform i øjesyn. Selv med hæle på var hun ikke høj nok til at se ham helt over skulderen, så da hun rettede på stoffet omkring hans liv, måtte hun i stedet se forbi ham for at kunne se frontsiden i spejlet. "En smule ind her," halvmumlede hun for sig selv og holdt stoffet fast mod hans hofter, for at vise ham hvad hun mente.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede varmt. "Meget imponerende," sagde han reelt, før hans blik fandt hende i spejlet og han følte sig en lille smule tør i halsen. Smilet stivnede lidt. Nok var han vandt til at få prøvet rober, men han kunne alligevel ikke lade være med at blive distraheret. Hun var meget køn - og dygtig tillige.

Han sænkede blikket en anelse til det sted hun trak ind og forsøgte alligevel at smile skævt. "Så jeg kan godt tage sovs til aftensmaden i aften?"

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede over taknemmeligt over komplimenten, som hun tog roberne i øjesyn i spejlet. Hun flyttede en smule rundt før hun var tilfreds og slap med den ene hånd for at flytte på en nål og hæfte stoffet fast i den ene side.

En anden nål endte mellem hendes læber, mens hun fik stoffet i den anden side på plads igen. Hun slog blikket op og fik flygtigt øjenkontakt med Terrance i spejlet, med en munter lyd over hans kommentar. Snart var hun også i gang med at sætte den anden nål i. "Jeg tror ikke, du har noget at frygte på det punkt," konstaterede hun og spidsede læberne i et smil. Han var en attraktiv mand. I hvert fald efter hendes mening.

[Terrance Tweedy]

Terrances mundvige sitrede og hans nakke føltes en anelse varm. Det var meget upassende - særdeles upassende - at stå og småflirte med den ugen - meget unge - skrædder. Han fangede hendes blik i spejlet og rømmede sig lidt, før han så væk med et afslørende smil.

"Hvornår regner du med, at den er færdig?" Emneskiftet var åbenlyst, men også helt legitimt.

[Agnes Tweedy]

Agnes rettede sig op igen og slap Terrance, blot for at rette lidt på et ærme. Agnes var ikke altid lige organiseret, oftest fandt hun helst kosmos i kaos, men hun var samtidig perfektionist til fingerspidserne. Hun vippede hovedet vurderende fra side til side, som hun drejede ham en anelse.

"Tre dage er mit umiddelbare bud," svarede hun uden at se på ham. Først da hun konkluderede, at hun var tilfreds så hun op med et flygtigt smil og gik over for at hente æsken med nåle. "Nu mangler jeg kun at lægge bundsømmen op, så skulle der være styr på det hele."

[Terrance Tweedy]

Terrance havde en snigende følelse af, at han var på vej ned af en forkert vej og styrede straks i modsatte retning. Han rettede sig op, rettede på sit hår og vendte sig væk fra spejlet imens Agnes hentede nåle. Blikket fandt butiksfacadens side og gaden udenfor, hvor en mor gik forbi med sin lille datter i hånden.

Han rømmede sig. "Tre dage. Så den kan hentes på lørdag?"

[Agnes Tweedy]

"Det er mit bud," svarede Agnes, som hun krydsede afstanden tilbage og gled ned på hug foran ham, for at give sig til at rette bundsømmen.

Hun lod nakken falde tilbage og så op på ham. "Du kan hente den lørdag, hvis du har mulighed for det. Er den ikke færdig, skal jeg sørge for at sende en ugle," forklarede hun og var halvt ved at tilføje en kommentar om, at det ellers ikke ville gøre hende så meget, hvis han kom forbi en gang for meget.

Det holdt hun for sig selv. For alt hvad hun vidste, kunne han jo have en familie at tilbringe weekenden med, selvom hun ikke umiddelbart så nogen ring der indikerede det. "Ellers er jeg tilbage igen mandag eftermiddag."

[Terrance Tweedy]

Terrance så ned på syersken ved hans fødder og mindede sig selv om, at han var en grandvoksen mand på 36. Han rynkede panden lidt. "Nej, jeg skal alligevel herind. Det er intet besvær," forsikrede han. "Er det en anden, der er her lørdag, da?"

Det var immervæk lidt underligt at tale til en, der sad for ens fødder, men situationen var så uskyldig som den overhovedet kunne være.

[Agnes Tweedy]

Agnes lænede sig lidt tilbage for bedre at kunne vurdere om hun satte nålene lige. Af en der kravlede rundt på gulvet, gjorde hun det overraskende elegant og det var tydeligt, at det langt fra var første gang.

Hun så op på Terrance igen. "Jeg er her indtil klokken tretten lørdag, før min kollega tager over," informerede hun ham om, meget bevidst vælgende at sætte et tidspunkt på, men direkte at sige, at hun syntes han skulle tage at komme mens hun var der. Hun var trods alt professionel.

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede lidt og lagrede oplysningen. Han var opmærksom på at stå stille, selvom han følte sig svagt rastløs. Et høfligt smil trak i hans mundvige.

"Jeg vil bestræbe mig på at være her inden tretten, så jeg kan betale den rigtige skrædder," konstaterede han. Og for sig selv tilføjede han at drikkepenge også måtte komme på tale.

[Agnes Tweedy]

Agnes flyttede på sig for at komme hele vejen rundt. Hun arbejdede hurtigt og inden længe var hun på benene igen. "Det sætter jeg pris på," svarede hun oprigtigt og tog et par skridt tilbage for at vurdere om sømmen var skæv.

Det virkede ikke til at være tilfældet og hun smilede tilfreds, som hun så Terrance i øjnene igen. "Hvis du ikke har andre planer efterfølgende, ved jeg at De Tre Koste netop har fået et nyt udvalg i drikkevarer." Invitationen kom så naturligt som noget og Agnes var ganske rolig, som hun gestikulerede let mod prøverummet. "Alt skulle være på plads nu."

[Terrance Tweedy]

Terrance blinkede en enkelt gang og nåede (heldigvis) ikke rigtig at synke invitationen, før skrædderen havde viftet ham af sted imod prøverummet og han skyndsomt fortrak uden at have svaret.

Han fik klædt om i tavshed, grublende over hvad det betød. Seksotredive, seksten. Nogen ting blev aldrig klarere med alderen. Da han kom ud fra prøverummet havde han dog fundet en rimelig forklaring. Han overdrog det sammennålede stykke tøj til Agnes med et venligt smil. "Jeg vil hjertens gerne på De Tre Koste efterfølgende," svarede han med en god følelse af, at han havde gennemskuet hende. "Jeg er sikker på, at der også er flere af mine kollegaer, der ligger vejen forbi. Jeg kan rose dine evner. Merlin skal vide, at flere af dem kunne bruge noget nyt tøj."

[Agnes Tweedy]

Det havde ikke ligefrem været Agnes' mål med invitationen, men hun tog sig ikke meget af det. Hun havde intet behov for formaliteter og der var muligheder i det meste. Det var et glimrende sikkerhedsnet og hun tog forsigtigt imod roberne.

"Det er venligt af dig," svarede hun oprigtigt og sendte ham et smil. "Det er altid rart at vide, at ens arbejde bliver værdsat." Det var et neutralt svar, uden flere indikationer. Sådan var det bedst.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede og nikkede let. "Ingen årsag, Agnes." Han stod et øjeblik usikkert og overvejede om han burde give hende hånden, kysse hendes kind eller blot gå. Han valgte det næstsidste og forsøgte at gøre det uden at stikke sig på roben.

Et lidt akavet grin forlod ham, før han forlod butikken med et "vi ses på lørdag" og en underlig fornemmelse i mellemgulvet.