Wez Meadowes
Nov 15, 2014 1:22:03 GMT 1
Post by Wez Meadowes on Nov 15, 2014 1:22:03 GMT 1
WEZ MEADOWES
FØDSELSDATO 16, 06/03/2093
NATIONALITET Engelsk, med brasiliansk blod i årerne.
BLOD Halvblods.
FACECLAIM Alfred Enoch.
UDSEENDE 1.75 cm, ranglet og forsøger stadig ihærdigt at gro sig et overskæg.
Det er ikke unormalt at se Wez med søvn i øjnene, komme løbende med en skjorte der er knappet forkert, med kun halvdelen af den proppet succesfuldt ned i bukserne, mens han forsøger at nå første lektion, samtidig med at han desperat forsøger at få sit slips over hovedet uden at tabe sine bøger. Det er heller ikke unormalt at se hans garn i sjusket og filtret tilstand, da han allerede i en tidlig alder måtte indse, at det var umuligt at tvinge en kam igennem afroen. Når han ikke er iklædt sin skoleuniform kører han fuldt ud ’troldgler-moden’ som er en god blanding af troldmand og mugglertøj. Især er han vild med muggler t-shirts med mærkelige prints, selvom han ikke altid er sikker på hvad de betyder, eller står for.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED
Wez er først og fremmest en spasmager. Han holder af at lave sjov og drille andre, på en spidsfindig og underholdende måde, som nu oftere går ud over ham selv, end det går ud over andre. Hvis folk ser ud til at kede sig, så er han den første til tage dem under sine vinger, og tage dem med ud på eventyr. Wez er nemlig overbevist om at det er hans job konstant at sikre sig at alle har det sjovt. Såsom at jonglere med chokoladefrøer og sprøjte græskarjuice ud gennem næsen samtidig.
Man finder ikke en mere optimistisk og livsglad person en Wez. Han er typen der tager let på tingene, og som altid vil kunne hive en positiv ting op af lommen, selv når alt virker håbløst. Når det kommer til kvinderne, så er han ikke for genert til at flirte med dem, men det sker ofte at han har svært ved at tage skridtet videre end det, hvilket også gør at Wez aldrig har været i noget rigtigt forhold med nogen.
Wez higer efter rampelyset. Det er ham folk vil høre sige sjove ting, og man vil gøre klogt i at kigge sig over skulderen, da Wez har for vane at komme ind i folks samtaler på de værst tænkelige tidspunkter, og tilmed sige ting der blot vil gøre situationen endnu værre. Her skal det dog siges at han ikke gør det for at være ond. Faktisk er der ikke en ond tanke i Wez overhovedet, og han vil altid gøre sit ypperste, for at holde folk omkring sig glade.
Wez styrker må altså findes i hans optimisme, hans livsglade væsen, og hans sjove væremåde. Hans svagheder findes i at han som den spasmager han nu engang er, kan være svær at tage seriøs. Og han vil nok også selv forsøge at joke sig ud af noget, frem for at tage en alvorlig snak om det. Han har også svært ved at tage faste beslutninger, og kan på den måde såre folk på vejen med sin utilregnelighed, uden det reelt var hans mening. Sidst ligger der en svaghed i, at han hvor han sætter folks behov først, har det med at glemme sine egne.
SÆRLIGE EGENSKABER -
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Gryffindor, 2111.
BESKÆFTIGELSE Sjette årgang på Hogwarts.
BESKÆFTIGELSE Sjette årgang på Hogwarts.
TRYLLESTAV 11 tommer, enhjørningehår, bøjelig cypres.
ANDRE EJENDELE Wez har siden sit 2. år samlet på spytkugler og er ved at have fået sig en ret imponerende samling. Ud over det er han i besiddelse af en rød hankat ved navn Casanova, en kat der har det med at lave ulykker, og give ’ham’ skylden for dem.
BAGGRUND
FAMILIE
Far x George Meadowes, halvblods, død i en alder af 31, arbejdede før hans død som dragetæmmer.
Mor x Margot Meadowes, halvblods, 38 år gammel, ejer af Det Magiske Målebånd.
Søster x Winnie Meadowes, 13 år gammel, halvblods, elev på hogwarts.
BOPÆL Godricdalen.
HISTORIE
George og Margot var to løver der blev venner på 2. årgang, forelskede sig i hinanden på 5, og forblev sammen efter de gik ud. Sammen flyttede de ind i Godricdalen, hvor de straks faldt til, mens de begge fokuserede på hver deres karriere.
2093 kom Wez til verden på et tidspunkt hvor faren rejste meget på grund af sit arbejde, og hvor moderen var travlt optaget af at overtage sin mors butik, men de fik det hele til passe, fast besluttet på at det var familielivet der skulle komme i første række. Det var også omkring denne tid at Wez fandt en forkærlighed for sprudlende tegninger, og eventyrer med helte, der reddede prinsesser fra farlige trolde og klamme dementorer.
3 år efter kom Wezs søster til, Winnie. Nu var familien begyndt at finde ind i en mindre hektisk rytme, og de bød alle tre det nye familiemedlem velkommen med åbne arme, selvom Wez de første måneder stadig bar på lidt af en skuffelse over at det ikke var en lillebror han havde fået givet.
Næsten fem år efter Winnies fødsel ramte en tragedie familien. Faren rejste udenlands på en arbejdsrelateret opgave, og der kom han ud for en ulykke, som gjorde at han ikke kom tilbage. Familien var nu reduceret og i dyb sorg. Moderen måtte få folk til at tage sine vagter, og var næsten ved at miste sin butik, mens søsteren græd, og forstod ingenting. Wez handlede anderledes. Han ville være en helt for sin mor og sin søster, præcis som i sine eventyrer, og for at være det pakkede han sine egne følelser væk, for at have rum til at gøre tilværelsen ’nemmere’ for sin familie. Han fyldte dem med vittigheder, forestillinger hvor han påtog sig dramatiske og komiske roller, og lavede spas og løjer, der hurtigt fik huset til at runge med latter igen.
Som 11-årig drog han mod Hogwarts. Hans søster græd, men han lovede hende at de snart ville ses igen. Her kom han på Gryffindor og kunne ikke have været mere stolt over at træde i sine forældres fodspor. Han dannede sig hurtigt venner og forsatte med at være sit eget fjollede og livlige jeg som man kendte ham hjemmefra.
Sådan forsatte han op igennem årgangene, men huskede stadig på sin familie derhjemme som han jævnligt skrev til, og blev ekstra glad da hans søster selv startede. Wez elskede skolen, selvom det til tider kan være et problem for ham at komme op, og han forsatte med at have den følelse helt til sit 6. år, hvor han er nu.
ANDET
BOXNAVN Mer.
ALDER 18 år, sir.
HAR DU LÆST REGLERNE Ja, alt for jer.