Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Nov 14, 2014 22:56:30 GMT 1
Brody var ikke tit nok hjemme og besøge sin far, stedmor og halvlillesøster. Det var han såmænd godt klar over. Heldigvis hev Oliver ham stort set altid med, når han tog af sted for at leve op til titlen som storebror og søn. Denne omgang var dog ikke helt begyndt endnu, eftersom begge forældre var på arbejde og Willow først blev færdig i skolen om lidt. Brody var med på at hente hende og tage hende med hjem til huset, men inden da havde han gevaldigt behov for en kop kaffe, som han nød i solskinnet sammen med sin halvlillebror. Mængden af samtaleemner når man boede sammen var begrænset, men stilheden var heller ikke akavet. Brody tog en tår af sit krus og lod blikket følge en ung heks, der gik ned af gaden. "Prøv lige at se bagperronen der, Ollie," sagde han dæmpet, men med et bredt smil.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Nov 14, 2014 23:04:17 GMT 1
Ollie sank lidt sammen i stolen og kløede sig i den tykke manke af hår, samtidig med at han tog en solid tår sort kaffe. Det fik ham mest af alt til at ligne en der lige var stået op, men i virkeligheden var han bare smadret efter en våd og kold træning med Applebys Quidditchhold. Han var ikke helt vant til tempoet endnu, modsat sin halvstorebror og bedste veninde.
Han blinkede langsomt og så forsinket i den retning Brody kiggede med et temmelig bøvet udtryk. Øjenbrynene gled svagt op og mundvigende gled nedad i en anerkendende bevægelse. Han så tilbage på sin storebror med et muntert glimt i de mørke øjne. "Jeg er ikke sikker på at perron er et passende udtryk. Størrelsesforholdet er i hvert fald helt ved siden af," pointerede han tørt og tog endnu en tår kaffe.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Nov 14, 2014 23:41:59 GMT 1
Brody så kvinden og hendes bagdel forsvinde med et saligt smil, før han vendte blikket mod Ollie og fnøs. "Du er så bogstavelig," anklagede han, før han tog endnu en tår kaffe og sank lidt sammen igen. "Men den var nydelig." Hans læber skiltes i et smil, der afslørede de hvide tænder, før han rømmede sig lidt.
"Hvordan går det med Søgeren? Jeg hørte, at Beatrice skal interviewes?"
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Nov 14, 2014 23:56:55 GMT 1
Ollie trak på skuldrene, men med et ansigtsudtryk der afslørede, at han bestemt ikke var uenig i konstateringen. Han var absolut ingen helgen, selvom han måske ikke altid var lige så udtalt som sin ældre bror.
Han kløede sig på hagen. "Ajax snakkede om det," svarede han med en skuldertrækning. "Jeg tilbød at gøre det, men jeg tror ikke han ville misse muligheden for at tale med en Quidditchstjerne," tilføjede han og himlede med øjnene, selvom tænderne kom til syne i et muntert smil.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Nov 15, 2014 0:02:17 GMT 1
Brody grinede og rystede lidt på hovedet. "Man skulle tro han var vandt til det," konstaterede han tørt. "Ikke en men to af os i huset." Han himlede lidt med øjnene og vippede kruset i den ene hånd.
"Han ender med at prøve at få hende med i seng..." Brody skævede lidt til Ollie med en trækning i den ene mundvig.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Nov 15, 2014 0:09:57 GMT 1
Ollies øjenbryn gled endnu engang op, men denne gang var det uden han også slog øjnene op. Det indikerede nærmere at det var ude af hans hænder og han understregede det ved at holde dem begge afværgende op, så kaffen skvulpede lidt i koppen. Havde den været fuld, ville det været gået ud over hans hånd.
"Han skal have lov at prøve," erklærede Ollie og trak på skuldrene. Han fnøs muntert. "Jeg blander mig virkelig ikke i hvem Bea går i seng med," konstaterede han og skar en grimasse ved tanken. Det var bare lidt underligt. Det var ligesom en søster, med den ene forskel at han ikke tog sig så meget af hvilke knægte hun rendte rundt med. Så længe de behandlede hende pænt.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Nov 15, 2014 0:21:46 GMT 1
Brody trak let på skuldrene. "Så længe hun præsterer dagen efter er jeg såmænd også ligeglad," svarede han med et lettere drillende tonefald. "Men det er alligevel lidt mærkeligt."
Han tog en tår kaffe og kiggede lidt ud i luften. "Hvordan går det med dig og damerne? Er der nogen i sigte?"
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Nov 15, 2014 1:05:16 GMT 1
Ollie fnøs tørt og rystede lidt på hovedet af sin storebror, omend det var med et afslappet smil. "Charmerende tanke," pointerede han sarkastisk og tog endnu en tår kaffe. Spørgsmålet fik ham til at skæve mod sin bror hen over kanten på kruset og da han satte det fra sig, var det med en skuldertrækning.
"Ikke nogen særlig," erklærede han og kløede sig lidt i nakken. "Jeg snakkede lidt med en healer, da vi var på besøg på hospitalet, men det viste sig at være helt hen i vejret," han trak på skuldrene igen og så ikke ud til at være særlig oprørt over det. Det var nærmest en måned siden og de to kopper kaffe det havde ledt til i ugerne efter, havde været virkelig kedelige.
Han hævede et øjenbryn af Brody. "Jeg går ikke ud fra, at du har besluttet dig for at slå dig ned endnu? Jeg tror mor ville hoppe af begejstring, hvis du tog den samme pige med hjem to gange." Han så spøgende på Brody, uden at være tilnærmelsesvis dømmende.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Nov 15, 2014 2:57:20 GMT 1
Brody hævede et øjenbryn over Oliver, grinede lidt og trak på skuldrene. Han trommede lidt med fingrene i cafébordet og gav sig belejligt til at rode efter sit ur i en lomme, da Oliver snakkede om hans egne kvindebekendskaber. Han rømmede sig lidt og tjekkede klokken, som endnu ikke helt var til at hente Willow.
"Far har bedt mig om ikke at tage flere med, før jeg har set dem fast i et halvt år," konstaterede han tørt. "Men nej, jeg har ingen planer om at slå mig ned, før jeg finder en, som er det værd." Hvis ret skulle være ret, så ledte han ikke rigtig efter sådan en kvinde.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Nov 15, 2014 3:01:30 GMT 1
Ollie fløjtede langsomt og lå så. "Et halvt år," musede han muntert og så drillende på sin storebror. "Far er en hård mand at forhandle med," konstaterede han underholdt, uden helt at kunne huske om Brody nogensinde havde været i et forhold så længe. I virkeligheden kunne han ikke holde styr på det. Eller han gad måske nærmere ikke.
Modsat hvad der ellers var oplagt, havde Ollie ikke tænkt sig at lave en spøg med Brodys ord. Han var temmelig sikker på at storebroderen rent faktisk mente det og i Olivers øjne var det kun en god ting. Det var i hvert fald også den følelse han selv havde. "Hvor længe er der til vi skal gå?"
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Nov 15, 2014 19:51:35 GMT 1
Brody fnøs og nikkede. "Med tanke på hvordan han tilbragte sin ungdom, synes jeg han kører den dobbeltmoralske stil temmelig grundigt," konstaterede den nu voksne mand, som udmærket huskede sin tidlige barndom, inden deres far slog sig ned med Alice og lille Ollie dukkede op.
"Der er stadig en halv time til at troldeungen får fri," svarede han, før han tog en tår kaffe mere. "Hvad skal vi egentlig foretage os med hende?"
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Nov 15, 2014 20:45:24 GMT 1
Ollie fnøs muntert og trak på skuldrene. "Er det ikke noget med, at forældre helst skal glemme hvordan de selv var som unge?" pointerede han tørt og tømte sin kaffekop. Med den ude af verden, gav han sig til at pille lidt i den kiks, der var fulgt med på en underkop.
Han skævede over mod sin storebror. "Hun er vel ikke for stor til at tage på legepladsen?" forslog han en anelse spørgende. Man kunne jo ikke være sikker.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Nov 15, 2014 23:08:19 GMT 1
Brody tømte også sin kop, før han trak på skuldrene med et skævt smil. Han stillede koppen fra sig uden at røre ved den lille, oversødede kiks, der lå på underkoppen.
Et gab forlod ham og han rystede på hovedet. "Næh, det er hun vel egentlig ikke. Hun er syv nu, ikke?"
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Nov 15, 2014 23:11:11 GMT 1
Ollie fnøs muntert og endte med at brække kiksen midt over, før han smed den tilbage på underkoppen uden at have taget en eneste bid af den. Han sendte sin storebror et skeptisk blik.
"Du er tyve år ældre end hende, Brody. Det burde ikke være svært at huske," pointerede lillebroren tørt, med en trækning i den ene mundvig. Oliver var god til at huske sådan nogle ting. Især fødselsdage. Men det var også heldigt, at deres familie ikke var så stor. Sådan var det, når man nærmest ikke så sin fars side.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Nov 16, 2014 0:06:48 GMT 1
Brody trak på skuldrene og himlede med øjnene. "Jeg er ikke så god til regning," svarede han simpelt, før han kastede et blik over skulderen. "Skal vi se at komme derhen af?" Det hastede virkelig ikke, men han havde uro i benene og så var det jo altid sjovt at besøge Willows skole, hvor alle ungerne betragtede ham som en Gud. Det var svært ikke at føle sig smigret. Tråd afsluttet
|
|