Uventet møde

[Ajax Rhodes]

Ajax bryn rynkedes og han havde det endnu engang som om han var tilbage på Ravenclaw, der sagde folk også hele tiden den slags ting. Det var et regulært helved.
Men Ajax havde alligevel klaret sig på kollegiet i syv år; han kunne talk the talk, hvis han var nødt til det.
"Folk har desværre så mange meningsløse hæmninger, rent socialt.." Forklarede Ajax og kløede sig på hagen, ordentlig intelligent-agtigt, "Jeg kan ikke se hvad der er galt i at værdsætte skønhed hvor man finder den. Hvorfor ville vi ellers have evnen til at se og genkende noget som smukt? Er du ikke enig, Lucy?"

[Lucy Loddington]

Lucy strøede noget krydderi-lignende ned i kedelen, og eliksiren gav et lavmælt hvæs fra sig. Hun rørte rundt et par gange, mens Ajax talte, men slap derefter grydeskeen med et overrasket ansigtstræk. Det var den længste sætning, den unge troldmand indtil videre havde ytret, tænkte hun flygtigt.

Hun tænkte sig om et øjeblik. "Jo. Det er jeg enig i. Jeg tror, at der kun kan komme noget godt ud af at komplimentere andre, når man mener det," sagde hun og fangede skeen i sin højre hånd igen. "Jeg har bare aldrig hørt det på den måde før," tilføjede og så smilende med et interreseret glimt i øjnene på den anden.

[Ajax Rhodes]

Ajax var godt klar til ikke at være lille bitte længere. Samtalen lod til at have taget en heldig drejning, men det var ikke rigtig til at udnytte når han kun var tommelfingerlængde. Han skævede over til Lucy, men hun var stadig i gang med noget super elixiragtigt, så det fortalte ham ikke særlig meget.
"Hm. Jeg kan sikkert en masse ting du ikke har prøvet før.." flirtede han distraheret. Det hjalp ham at fokusere på noget der ikke var hans spøjse situation, selv hvis det var at Lucy var en af de lækreste ældre kvinde han havde set i længere tid. Det kunne han sgu godt.

[Lucy Loddington]

Hvis man kendte Lucy Loddington, ville man vide, at heksen var dårlig til at opfange hentydninger - selv ganske åbenlyse ting som ændring af toneleje, kunne gå hende næsen forbi. Men Ajax kendte jo ikke Lucy overhovedet.

"Som hvad?" spurgte hun med blikket vendt mod den boblende eliksir. Hun ville da gerne vide mere om Ajax' færdigheder - det var ikke ofte, Lucy mødte nye mennesker, og hun fandt det derfor meget interessant.

[Ajax Rhodes]

"Nårh.." Sagde Ajax, "Løfte dig op og tage dig op af en væg, for eksempel.."
Sagde Ajax selvsikkert. Det var et reelt tilbud, selv hvis hun havde tryllet ham lille bitte. Apropos det, så var det måske en god idé at sikre sig at hun nu ikke glemte at det ikke var så meget han kunne præstere i sin nuværende størrelse.
"Er du ved at være færdig derovre?" Spurgte han en lille smule nervøst, i kontrast til hvor roligt han tidligere havde tilbudt pågældende akt.

[Lucy Loddington]

Der gik et øjeblik, før betydningen af Ajax' ord gik op for Lucy. Med et gisp rettede hun sig op, så grydeskeen faldt mod kedelens kant, og så hen på troldmanden med sammentrukne øjenbryn. "Hvabehar?" udbrød hun næsten forskrækket med uforståelsen lysende ud af de blå øjne. "Mener du-" Lucy afbrød sig selv med en hovedrysten og måbede.

En uvant følelse rumsterede i heksens mave, og hendes ansigt faldt også i usædvanlige alvorlige folder. Hun ignorerede Ajax' efterfølgende spørgsmål. "Jeg bryder mig ikke om den tone, unge mand," sagde hun bestemt og foldede armene foran brystet. Eliksiren var blevet glemt.

[Ajax Rhodes]

"Yo, jeg vil godt høre hvad du bryder dig om ikke bryder dig om.." Sagde Ajax en lille smule utålmodigt. Det var tydeligt for ham at hun ikke helt havde forstået subteksten hidtil eller også bare havde en ubelejlig grænse som han havde overtrådt. Det gik ham ærlig talt ikke så meget på, han havde været lidt kort for hovedet i sit forslag og hun var fri til at afslå.. Bortset fra at når hun stoppede med at lave modgiften mod det der havde krympet ham, så blev han han en anelse ængstelig.
"..Men ka vi ikke snakke om det efter jeg er blevet stor igen."

[Lucy Loddington]

"Hvad betyder det for dig? Hvad jeg bryder mig om og ikke bryder mig om er min egen sag," sagde hun og så på den anden. Det var uvant for Lucy ikke at smile, men Ajax havde formået at ramme et ømt punkt - ikke at hun var klar over, at det var så ømt.

Lucy skævede kort ned til kedelen. "Hvis du bliver stor igen," tilføjede hun og gav sig til at røre rundt i eliksiren igen. Hvad var denne troldmand dog for en type.