Lois Lethbridge
Nov 13, 2014 13:57:09 GMT 1
Post by Lois Lethbridge on Nov 13, 2014 13:57:09 GMT 1
LOIS LETHBRIDGE
FØDSELSDATO 15 år, 03/04/2094
NATIONALITET Engelsk
BLOD Mugglerfødt
FACECLAIM Barbara Palvin
UDSEENDE Selvom Lois er mugglerfødt, har hun valgt at tage fuldstændig afstand fra den aktuelle mugglermode, og ses derfor næsten altid i sin skoleuniform eller troldmandsgevandter af den ene eller den anden slags. Hun har absolut intet imod stærke farver og ved godt, at rød er en god farve til hende. Lois er en ret spinkel pige, nogen vil måske endda gå så vidt som til at kalde hende ’kantet’. Fra isse til tå måler hun sølle 148centimeter og går i evigt håb om, at hun endnu ikke er heeelt færdig med at vokse, så hun i det mindste kan komme over de 150!
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED Lois er et energibundt af højeste klasse. Hun er af den slags irriterende personer, der altid skal sidde og vippe med benene, så hele bordet ryster, når man spiser eller læser. Hun går aldrig noget sted hen - hvis ikke, hun løber, så anvender hun typisk en indviklet kombination af dans, rejehop, hvirvlen rundt og fra-side-til-side. Når der er noget, hun skal fortælle, flyver hendes hænder uafbrudt og sommetider formålsløst rundt i luften. At sidde stille er en synd for hende. Også derfor elsker Lois at have mange bolde i luften. Det er allerbedst, når hun har så travlt, at der ikke er tid til at holde pauser. Skolearbejdet går hun op i med liv og sjæl, men dermed ikke sagt, at hun er en regelrytter af 1. klasse - det er hun ikke. Hun tager det ikke så tungt, hvis der misses en regel i ny og næ, men til gengæld elsker hun at slå ned på det, når andre overtræder reglementet, hvilket er iblandt de egenskaber, der har sikret hende jobbet som Vejleder for Gryffindor. Lois kan ikke stå for en udfordring - hvilket nok er hendes største svaghed af alle. Medmindre det strider fuldstændig imod alt, hvad hun står for, kan man lokke hende til de fleste ting, hvis bare, man fremlægger det som en udfordring. Hun er typen der, hvis nogen vover at påstå, hun ikke kan, gør det blot for at vise, at hun kan. En anden, nå ja, lidt uheldig tendens, er hendes hidsighed. Det er ret sjældent, hun er helt oppe i det røde felt at ringe, men der skal meget lidt til at få hende til at rejse børster og hvis ret skal være ret, så elsker hun et godt gammeldags mundhuggeri. På mange måder er hun overhovedet ikke et idéelt valg af Vejleder, men trods alle hendes fejl, så har hun en indbygget retfærdighedssans, der forbyder hende at se på, hvis nogen bliver uretfærdigt behandlet og er særdeles hjælpsom overfor sine medkollegianere. Hver dag bliver mødt med et sprudlende humør og ny energi. Lois hader at surmule.
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Gryffindor, 2112
BESKÆFTIGELSE 5. årgang, Vejleder, Medlem af Eliksirklubben
TRYLLESTAV 12,5”, thestralhalehår, elmetræ
ANDRE EJENDELE Slørhornuglen Amadeus.
BAGGRUND
FAMILIE
Biologisk mor: Bridget Warren (née Sloane), sygeplejerske, muggler, 43 år.
Biologisk far: Christopher Warren, læge, muggler, 46 år.
Adoptivmor: Grace Lethbridge (née Mulligan), Healer, halvblod, 37 år
Adoptivfar: Alexander Lethbridge, Obliviator, halvblod, 40 år
Bror: Lance Lethbridge (også adopteret), medarbejder i butik i Hogsmeade, formodet halvblod, 20 år
Søster: Lisa Lethbridge (også adopteret), magisk grundskole, formodet mugglerfødt, 8 år
BOPÆL Hogwarts og Godricdalen
HISTORIE
2094: Lois kom til verden i London, som første datter af mugglerne Bridget og Christopher. De var lykkelige over, at deres anstrengelser endelig bar frugt og kunne vende hjem til deres store lejlighed i London, som en perfekt familie.
2098: Her begyndte Lois at udvise tegn på magi, blandt andet kom hun til - ved et uheld, naturligvis - at farve børnehavepædagogens hår blåt og indtil flere gange måtte saftevandskanden lade livet derhjemme, når hun ikke fik sin vilje.
2099: Lois’ mærkværdigheder havde nået en grænse, og Bridget og Christopher besluttede sig for at bumpe hende på et børnehjem i London. De var ikke længere denne perfekte familie, som de havde været, da de drog hjem fra hospitalet for 5 år siden, og de ville hellere prøve lykken endnu engang, frem for at leve med en datter, der var sær.
2099-2103: I disse år boede Lois på børnehjemmet og levede fortsat som muggler. Der var både gode og dårlige dage, men hver dag var præget af et inderligt håb om, at nogen ville komme og bringe hende væk fra de lokaler.
2104: Lois’ bønner blev endelig hørt, og hun blev adopteret af magikerparret Grace og Alexander, der allerede havde adopteret en søn også, som indtog pladsen som Lois’ storebror. Hun var lykkelig over at have fået en familie igen, og oven i købet en familie, der var lige så mærkværdig som hende selv.
2105: Samme år, som hemmelighedsdekretet brydes, bliver Lois optaget på Hogwarts. Det første år var virkelig forvirrende på grund af alle de ting, der skete i samfundet, og de ansatte på skolen var tydeligt stressede. Lois forstod ikke så meget af det, der skete.
2106: Lois startede på 2. årgang, som stadig var præget af forvirring over hele linjen. Dette år adopterede Grace og Alexander endnu et barn, Lisa, som blev Lois’ lillesøster.
2107: Startede på 3. årgang på Hogwarts. Lois var nu gammel nok til at begynde at forstå, og hun tænkte blandt andet meget på sine biologiske forældre, som hun kun huskede meget svagt. Hun savnede dem egentlig ret meget.
2108: På 4. årgang beslutter Lois sig for at være for opdelingen af magikere og mugglere i samfundet og lægger alle ’mugglertendenser’ bag sig, heriblandt minderne om sine forældre og børnehjemmet. Hun kunne til stadighed ikke forstå, hvordan det kunne være så slemt, at hendes forældre besluttede sig for at skille sig af med hende, så hun valgte i stedet at tage afstand fra det hele.
2109: Startede på 5. årgang og blev Vejleder. Hun er begyndt at spekulere på, hvad hun dog skal stile efter, når hun er færdig med Hogwarts. Ambitionerne vokser ganske langsomt frem og aktuelt ser hun gerne sig selv som chefredaktør for Profettidende en dag, hvis ikke, hun da skal kravle op af rangstigen i Ministeriet.
ANDET
BOXNAVN Texas
ALDER 21 år
HAR DU LÆST REGLERNE Ja