Cara Banes Felton
Nov 12, 2014 18:29:55 GMT 1
Post by Cara Banes Felton on Nov 12, 2014 18:29:55 GMT 1
CARA BANES FELTON
FØDSELSDATO 23 år, 06/10/2086
NATIONALITET Engelsk men med både skots og walisisk blod i årerne
BLOD Halvblods
FACECLAIM Willa Holland
UDSEENDE Cara er omkring 1,74, og derfor ganske høj som sine forældre. Til gengæld er hun også lige så flad og tynd som sin mor var, da hun var ung. Hendes excentriske side kommer af og til syne gennem tøjstilen, som gerne er både sprælsk og hekseagtig: det vil sige flagrende gevanter, masser af smykker, af og til en pink pelsjakke eller en bredskygget hat. Specielle kendetegn er masser af fregner om sommeren og en skønhedsknop på venstre kind. Dertil har hun temmelig lange fingre, der desværre er ganske klodsede.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED
Med to excentriske forældre er visse træk gået igen hos Cara. Hun er lettere fandenivoldsk og ikke bange for at gøre ting der sætter hende i et skørt lys, om så det er iføre sig en pink pels eller stille sig op på Hogsmeades hovedgade og lire et digt af. Når det er sagt, er Cara dog ganske normalt fungerende.
Overfor sine venner tillader Cara sig visse friheder, om det så er at give dem en lammer på overarmen, et kærligt klap i rumpen, makabre jokes eller bare spørge bundærlige spørgsmål uden filter. Hun er lidt af en Kirsten Giftekniv, der ofte forsøger at matchmake og blande sig i folks liv, komplet ignorant for hvad personerne selv vil og mener. Det er ikke fordi hun bevidst ignorerer dem, men fordi hun i bedste intention tror det vil få gode resultater. Når så de bliver vred eller kede af det, bliver Cara selv ulykkelig og tigger og beder på knæ om at få tilgivelse. Hun har dertil ikke noget videre stort temperament og vil langt hellere tage skylden og trække sig tilbage end at blive uvenner.
Overfor fremmede plejer Cara at være åben og venlig og håndtere akavede situationer med karismatisk bravur, men er hun selv pinlig berørt, bliver hun enormt klodset og febrilsk.
Cara er en temmelig uansvarlig pige, der har en naiv tro på, at det hele nok skal gå. Hun har absolut ingen idé om, hvad hun skal bruge sit liv på, og har ikke modet til at være auror, sin mors dyretække, intelligensen til at blive forsker, eller interessen for at arbejde i Ministeriet for Magi. Uansvarlig og naiv som hun er, har hun slingret gennem tiden efter Hogwarts uden de store kvaler og uroligheder for fremtiden. Dog har Cara altid et væld af idéer, som hun forsøger at føre ud i livet, men ingen har bragt videre succes, eftersom hun aldrig formår at arbejde nok på dem. Af idéerne tæller en svampedyrkende skænk, en bredskygget kommunikationshat, der tager sig af de formelle høfligheder ved angstfulde samtaler (skabt med henblik på Cara søster), farveskiftende dørhåndtag (som desværre var opfundet i forvejen) og hvinende dørmåtter, der fniser og griner når du står på dem.
I sine yngre dage var Cara lidt af en ballademager, så længe det ikke skadede andre. Hun gjorde det primært for at få sin fars opmærksomhed, for i en søskendeflok på 5, var der kamp om den. Opmærksomheden fik hun, men det var med latter frem for vrede, når de modtog et toiletsæde (Hvilket Cara dog ikke har gjort). Dette har blot forstærket fandenivoldskheden og spasmageren i Cara.
Eksempler, der illustrerer Caras personlighed i aktion:
*
I sin sædvanlige position står September ved vinduet med øjnene klistret fast til sin kikkert. Cara slentrer langsomt hen til sin søster og hvisker, lige uden for hendes ører, ’hvad laver du?’ Uden at rykke sig en tomme svarer September kort, ’Kigger’. Utilfreds med mængden af opmærksomhed vandrer Cara hen og stiller sig på den anden side af Septembers kikkert med øjnene helt tæt på glasset. ’På noget flot?’ Da der ikke lyder noget svar, snupper Cara kikkerten og siger glædesstrålende, ’Sebbe, jeg har en overraskelse til dig. I aften, klokken syv, skal vi to på dobbeltdate!’ Der lyder et dybt suk fra den anden.
*
Daten var som sædvanligt en katastrofe og endte med en trist September. Samme aften, hos forældrene, siger Cara, ’Jamen mor, jeg tænkte jo ikke, at det måske ville gøre hende ked af det’, hvortil Sofia svarer, ’Det er problemet, Cara! Du tænker ikke!’
*
Sneen dalede forsigtigt udenfor, da Cara materialiserede sig foran sine forældres hoveddør. Hun skuttede sig over kulden, tog i døren, og lod kort øjnene glide op på den sædvanlige julekrans, der hang på døren og indeholdt en lille figur af en julemand der dansede og råbte ’Velkommen, velkommen, glædelig jul!’
Indenfor lød grinende og sludrende stemmer fra Caras fire søstre, mor og far. Med et stort smil svansede hun ind, iført en overdådig pink pelsfrakke og sin bredskyggede hat. Der lød tilråb og latter over udklædningen, men Cara smilede upåvirket og fandt September i et hjørne. Hun krammede sin søster og sagde så, ’Jeg har en tidlig julegave til dig, Sebbe!’ Hun børstede lidt sne af hatten og bankede en gang på skyggen med fingeren. Den vippede og råbte så, ’Goddag, mit- mit navn er Caraaaaa, og jeg SYNES DU HAR UHYGGELIGT STORE ØJNE OG BEGYNDENDE OVERSKÆG’.
’Hov’, mumlede Cara og bankede hårdt på hatten. Den sprøde stemme lød igen, ’Det glæder mig ALDELES IKKE AT MØDE DIG’.
’Åh for fanden, jeg giver op’. Cara flåede hatten af og så undskyldende på sin ældre søster.
’Det er min nyeste opfindelse: den bredskyggede kommunikationshat. Den skulle egentlig tage sig af de forfærdelige formelle høfligheder man udveksler i samtaler, men som du kan se, virker den ikke helt… Jeg tror det er kulden’, forklarede Cara med en skuldertrækken, selvom det nok mere sandsynligt var trylleriet den var gal med.
*
SÆRLIGE EGENSKABER -
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Hufflepuff, 2104
BESKÆFTIGELSE Arbejder i Kandisbaronen til daglig og som opfinder i fritiden (uden videre succes)
TRYLLESTAV 14 tommer fleksibel ask med kerne af enhjørningehår, meget beskidt, en del ridser.
ANDRE EJENDELE -
BAGGRUND
FAMILIE
Mor: Sofia Myfanwy Banes Felton. Arbejder i Spodarc. Halvblod, 43 år.
Far: Stuart Banes Felton. Journalist. Halvblod, 45 år.
Søskende: 4 søstre, alle halvblod.
September Banes Felton, 25 år, forsker
Ebba Banes Felton, 19 år
OliviaBanes Felton 17 år, Hogwarts.
Molly Banes Felton 17 år, Hogwarts.
BOPÆL Hogsmeade
HISTORIE
Cara Banes Felton er produktet af en lang og problematisk romance mellem Sofia Banes og Stuart Felton. Da parret endelig faldt til ro, flyttede de sammen og fik ret hurtigt deres første datter, Cara. I forvejen havde Stu datteren September fra et andet forhold. Så kom Ebba og få år senere tvillingerne Olivia og Molly.
Med sådanne forældre havde Felton-døtrene figuratively og literaly en meget magisk barndom. Magien var til at føle på alle steder i hjemmet med indretning såvel som opdragelse, og fem små piger, der alle viste tegn på magi. Lørdag morgen kunne man vækkes af bankende gryder til Von-Trapp morgenmøde med sang og chokoladekage. Tirsdag kunne der være madkrig i køkkenet over spaghettien. Søndag var det tilladt at tegne med magiske tuscher på stuevæggen. Reglerne var knappe, kærligheden enorm. Der var en stor frihed til at være barn, og de fem døtre udviklede sig naturligt i hver sin retning. Cara blev en lille spilopmager der altid satte lege og numre i gang. Hun forgudede sin ældre søster, og de to blev tætte gennem deres opvækst. Men livet på Stormhattevej var ikke lutter sjov og ballade. Af og til kunne man se fem små hoveder stikke ud mellem gelænderet på trappen, når bandeord og vrede bemærkninger fløj mellem forældrene ude i køkkenet. Oftest skyldes det Stuarts jævnlige krobesøg, der endte i slingrende fuldskab. Børnene oplevede aldrig en vred og voldsom alkoholisk Stu, blot en snøvlende og mere ekstrem Stu. Èn, der var svær, at komme i kontakt med.
Én efter én startede pigerne på Hogwarts og holdt meget sammen i deres yngre år. Cara endte på Hufflepuff og faldt godt til. Hun nød at være social og var aktiv inden for diverse klubber.
Først i de senere år fandt børnene fejl og skyldnere ved begge forældrene og den opdragelse de havde fået, og teenageårene blev for Caras vedkommende en naturlig måde at gøre oprør på. Hormonerne fløj, og det blev en tid med at søge grænser, både i forhold til reglerne på Hogwarts og forældrene derhjemme. Regler var til at føle på det første sted, mens friheden fortsatte derhjemme.
Da Cara dimitterede Hogwarts, ænsede hun ikke rigtigt at det var tid til at blive voksen og ansvarlig. Hun var ung, sorgløs og fuld af idéer og forventninger. Uden at opnå det helt store inde for uddannelse, vaklede Cara mellem forskellige småjobs indtil hun faldt til i Kandisbaronen. Her har Cara arbejdet i et par år nu, og har det egentlig meget godt. Privat forsøger hun konstant at sætte diverse kreative projekter i gang, som regel uden nogen større succes.
ANDET
BOXNAVN Juicy
ALDER 22
HAR DU LÆST REGLERNE Ja