|
Post by Magdalene Abbey on Nov 14, 2014 22:17:51 GMT 1
Maggie pillede eftertænksomt ved en løs tråd i de mørke fløjlsbukser og rynkede lidt på brynene. "De har større mulighed for at nå til forståelse end før, tror jeg," musede hun, uden at kunne være helt sikker. "Nu hvor hemmelighedsdekretet er faldet."
Et lavmælt suk undslap hende. Hun var glad for at det ikke var hende, der stod i samme situation. Det var to vidt forskellige verdner og hun havde svært ved at forholde til sine bedsteforældres liv. "Men alt er stadig relativt nyt. Forhåbentlig lykkedes det at finde en løsning i sidste ende."
|
|
|
Post by Julia Marie Carpenter on Nov 14, 2014 22:51:00 GMT 1
Forhåbentlig indså mugglerne på et tidspunkt, at børn med magiske evner hørte til i den magiske verden. Indtil da måtte de vel selv tage risikoen. - " Ja, lad os skåle for fremtiden " medgav Julia og løftede sit glas over imod Maggie. Verden havde ændret sig meget, siden hemmelighedsdekretet var faldet, men til hverdag var det nu ikke noget, Julia bemærkede i stor stil. Det havde selvfølgelig været anderledes, da hun boede i London. Der havde været mange mugglere.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Nov 14, 2014 22:56:10 GMT 1
Maggie smilede skævt og løftede sig glas i et tavst svar på Julias skål. Drikken varmede helt ned i tåspidserne og hun slappede en anelse mere af i den bløde stol, da hun lod glasset hvile mod lårene igen. Der var både gode og dårlige ting ved de fleste samfund. Det var Maggie ingen til at benægte.
Men man kunne skubbe det til side. Og det gjorde hun for nu. "Fortæl mig, er der ellers sket noget nyt på det seneste? Udover voldelige fulderikker," tilføjede hun og så interesseret på den ældre heks.
|
|
|
Post by Julia Marie Carpenter on Nov 17, 2014 19:47:14 GMT 1
Samtalen med Maggie fortsatte det meste af eftermiddagen. De nåede igennem deres anden ingefærøl, før det til sidst blev tid til at tage hjem igennem kulde og mørke.
closed
|
|