Fyraften

[Julia Marie Carpenter]

Julia stod ved indgangen til Kontoret for Regulering af Bæster og ventede på Maggie. De havde aftalt at tage en drink sammen efter arbejde denne eftermiddag og selvom det kunne være meget underholdende at gå ind og hente veninden, så var Julia ikke helt kommet sig over sit sidste besøg, hvor en flok pixier syntes det var sjovest at blive undersøgt udenfor deres bur. Hun var ikke bange for diverse bæster, men hun foretrak sit tøj i hel tilstand og hendes frisure nogenlunde præsentabel. Maggie havde i den grad skiftet de rolige rammer på Hogwarts bibliotek ud med et noget mere aktion præget job, men i det mindste var hun hjemme nu og forhåbentlig behøvede Julia ikke bekymre sig om venindes velvære i et stykke tid. Hun skuttede sig i sin mørke trendcoat, da november kulden sneg sig ind på hende. Det blev vidst snart nødvendigt med hue og vanter også. Hun længtes allerede efter sommeren igen.  

En dame passerede forbi, holdende sin søns ene hånd, selvom det mest så ud som om, at hun trak ham efter sig. Barnet havde hælene trykket hårdt ned i jorden og forsøgte med alt magt at bremse sin mors foretagende. Hele seancen fik et smil frem på Julias læber, han skulle nok blive sjov, når han blev teenager. 

[Magdalene Abbey]

Det kunne mærkes at vinteren var på vej. Maggie Abbey havde i hvert fald skiftet over til sin vinterkappe og tog den på allerede før hun forlod kontoret. Når hun ikke brugte et par timer i Flourish & Blotts, sad hun for det meste og forsøgte at få formuleret flere års notater til brugbar tekst, men hun kunne ikke ærligt sige, at det gik så godt som hun havde ønsket.

Med et lavmælt suk stak hun tre, fyldte notesbøger ned i sin taske, slyngede den over skulderen og greb den spidse heksehat i den frie hånd. Hun var glad for, at hun havde andet end flere timers hovedbrydning at se frem til og skuldrene faldt en anelse, da først hun havde lukket døren bag sig og snart efter fik øje på veninden. "Julia," hilste hun og gav den ældre heks et flygtigt kram.

"Har du ventet længe?" Maggie rynkede lidt på øjenbrynene. Hun var normalt meget punktlig, men hun var udmærket klar over, at hun havde mistet tidsfornemmelsen, da hun havde forsøgt at få skrevet lige hvorfor det var at Norske Takhaler og Ungarske Takhaler ikke nødvendigvis var af samme oprindelse. Det var ikke så meget fordi, hun ikke kunne formulere sig. Snarere fordi at hendes håndflader blev klamme og hendes mave rørte uroligt på sig, så snart hun visualiserede de store bæster for sig. Hun var udmærket klar over, at det var noget hun skulle hen over, men ulykken for en måned tilbage havde alligevel sat sine spor.

[Julia Marie Carpenter]

En velkendt stemme bragte Julia ud af sine tanker og hun vendte sig rundt, for straks at få øje på Maggie. Med et smil gengældte hun krammet, før hun tog sig tid på at svare på venindens spørgsmål. - " Nej ikke særligt længe " forsikrede hun, før hun i stedet, for et øjeblik i hvert fald, fik et bekymret blik i øjnene. - " Haft en god dag? Du ser en anelse stresset ud " . Hun havde stadig lidt svært ved at forstå, hvorfor Maggie havde haft så travlt med at komme på arbejde igen. Det var jo knap en måned siden, at hun var kommet hjem (ganske dramatisk) og Julia undede helt ærligt sin veninde en pause fra store ildspydende væsner. Eller bare et par ugers ferie et eller andet varmt sted. Åh ja, Julia var helt klar på at tage med Maggie på ferie og udskifte kolde England med et eller andet varmt og eksotisk.

- " Kom, lad os finde et sted at få en drink " . Hun satte retningen imod udgangen af Ministeriet, så de kunne komme ud på hovedgaden og danne sig et overblik over, hvor det var bedst at tilbringe eftermiddagen.

[Magdalene Abbey]

Et lydløst suk undslap Maggie, og hun var ikke i tvivl om at Julia havde ret. Hun følte sig også udkørt og det var kun en anelse magi, der skjulte de mørke rander under hendes øjne. "Der er masser af arbejde at kaste sig over," svarede hun dog en anelse forsimplet, uden at gå yderligere ned i grunden til, hvorfor hun kæmpede så hårdt med det. Et halvhjertet smil trak op i hendes ene mundvig. "Man finder ud af, hvor meget man ændrer sig på seks år. Jeg forstår ikke andet end halvdelen af mine egne notater fra begyndelsen."

Hun trådte til side for en bredskuldret troldmand, inden der blev plads til at de kunne forlade ministeriebygningen. Maggie tog den spidse hat på og rettede en anelse på skyggen, før hun stak hænderne i kappens lommer, hvor der var lunt og rart. "Hvad med dig? Har I haft travlt i dag?" Smilet blev mere afslappet og langt mere oprigtigt, som hun så med reel interesse på veninden.

[Julia Marie Carpenter]

Maggies ord bekræftede blot Julias mistanke. Veninden sled jo sig selv ihjel. Ikke at Julia var meget bedre, fridage var heller ikke selv noget, hun gjorde i, men det var nemmere at bekymre sig om andre end sig selv. - " Jeg er sikker på at 6 år yngre Mags vidste, hvad hun lavede " kom det fra Julia i en let opmuntrende tone. - " Der findes vel folk, der kan oversætte den slags? Måske kan du hyre en 18-årig lærling " drillede hun letsindigt. Det var vel muligt, at en der stadig var på det niveau, var i stand til at forstå det.

Der var koldt udenfor og endnu en gang blev Julia mindet om, hvordan vinteren kom snigende. - " Vi har frygteligt travlt. Det er som om, at jo koldere det bliver, jo flere butterbeers ryger der indenbords og jo svære får folk ved at opføre sig civiliseret " forklarede hun og fandt det kort ironisk, at de netop nu selv var på vej ud efter en drink. Sandheden var bare, at der var meget færre bar slåskampe, når folk sad udenfor og nød aftenssolen!

[Magdalene Abbey]

Maggie lo lavmælt, med et humør der allerede var støt stigende. Den effekt havde Julias selskab oftest og det var hun kun taknemmelig for. "Det må selvfølgelig være den bedste måde at bryde koden på. Selvom tanken om at tage en lærling, får mig til at føle mig væsentlig ældre end jeg er," konstaterede hun muntert og begravede hænderne lidt dybere i lommerne. Det var koldt.

Den yngre heks smilede medlidende. "Det kan jeg forestille mig. Der er mange, der vælger at varme sig på en ildwhiskey eller tre for tiden." Maggie var ikke selv en af dem. Generelt drak hun sig så godt som aldrig fuld eller bare tilnærmelsesvis beruset. Det rakte cirka så langt som til den lille alkoholprocent der var i den samlede mængde af to ingefær øl.

Maggie nikkede mod skiltet, der svingede foran indgangen til De Tre Koste. "Men nu vi er ved emnet, kunne jeg godt bruge en ingefærøl at varme mig på. Du kan altid sige at det er feltarbejde og forsøg på indsigt i klienternes tankegang," konstaterede hun og puffede let til Julia.

[Julia Marie Carpenter]

Det var heller ikke lige Julias stil at sidde på en kro hver eftermiddag efter arbejde, men selvom hun forsøgte ikke at være fordomsfuld overfor dem, der gjorde det, så så man bare lidt et mønster i hendes erhverv. - " Og de skal føle sig helt fri til at drikke alle de ildwhiskeyer de har lyst til, hvis de bare kan gøre det uden at begynde at slå på hinanden " beklagede Julia sig opgivende. - " Er du klar over, hvor meget nyttelyst papirarbejde der kommer ud af det? Og de deler allesammen skylden i sidste ende " . De kunne bare lade være med at drikke så meget, at de ikke længere kunne styre dem selv.

- " Hvis det skal være rigtigt feltarbejde, så skal vi drikke os meget berusede og begynde at slå på hinanden " kunne Julia ikke lade være med at kommentere, før de satte retningen ind imod kroen efter et par ingefærøl. - " Jeg tror godt, at jeg kunne ta' dig i en mand til mand kamp " resonerede hun sig leende frem til.

[Magdalene Abbey]

Maggie skar en medlidende grimasse og smilede en anelse mat til veninden. "Jeg kan ikke ærligt sige, at jeg misunder dig det," svarede hun og kunne umuligt forestille sig at slåskampe mellem drukkenbolte var det mest interessante at beskæftige sig med.

Hun var temmelig overbevist om at det ikke var et emne Julia havde lyst til at tale om hele aftenen, så da Maggie skubbede døren op ind til kroen, var det med en lavmælt latter. "Jeg er slet ikke i tvivl. Jeg må nok erkende, at jeg ikke er meget værd uden en tryllestav," konstaterede hun underholdt, på trods af at det var ganske sandt. Maggie var ikke fysisk stærk, men hun var til gengæld mere end kompetent med magi.

[Julia Marie Carpenter]

Folk ville nok bare begynde at grine, hvis Maggie og Julia begav sig ud i en slåskamp. Nogen ville nok endnu værre nyde synet af at kigge på det, så de to piger gjorde sig nok klogere i bare at drikke en øl ganske fredeligt. - " Hvis du finder et bord, så skaffer jeg et par ingefærøl " .

Hun dukkede hurtigt derefter op ved bordet og satte øllene fra sig, før hun selv dumpede ned på sin plads i det bløde stole. Der var ikke voldsomt proppet endnu, hvilket i det mindste reducerede støjniveauet. - " Såå.. Noget nyt at berette? Nogen søde fyre, der har krydset din vej? " spurgte Julia nysgerrigt, inden hun smagte på øllen.

[Magdalene Abbey]

Maggie nikkede og startede med at løsne sin kappe og efterlade den og hatten på en knagerække indenfor døren. Hun glattede håret lidt og strøg det om bag ørerne, før hun udså sig et par lænestole nær ildstedet. Det var nogenlunde den mest attraktive plads og Maggie konkluderede, at den netop var blevet forladt. Det var dog kun heldigt for dem og hun tøvede ikke med at varme sine hænder nær ilden.

Da Julia satte sig, smilede Maggie naturligt. I hvert fald et øjeblik, før hun måtte fnyse en anelse tørt over venindens spørgsmål. Det trak opgivende i hendes ene mundvig. "Sikkert flere, men ingen af dem er stoppet op for at kigge," svarede hun med en skuldertrækning. Det var i øvrigt ganske sikkert løgn, men var hvad Maggie havde været vant til. Hun havde det med at glemme at hun ikke var en formløs fjortenårig længere.

I virkeligheden havde healeren på Skt. Mungos vist nok forsøgt at invitere hende ud på en kop kaffe, da hun blev udskrevet, men Maggie havde aldrig helt fanget det. I stedet så hun nysgerrigt på Julia, mere end villig til at dreje fokus væk fra sig selv og sit ikke-eksisterende kærlighedsliv. Julia havde mistet sin mand, men der måtte vel komme en tid, hvor man blev klar til at komme videre. Derfor var Maggies tone også en anelse forsigtig. "Jeg kan forestille mig, at du må have flere bejlere efterhånden, Jules." Hun smilede tenderende spøgende.

[Julia Marie Carpenter]

Pladsen Maggie fandt dem var prime. Tæt på ildstedet og alligevel ikke mere isoleret end, at man stadig kunne holde øje med de restende besøgende. Efter at have smagt på øllen, krøb Julia ud af sin jakke og hang den over stolen bag sig. - " De skal da heller ikke stoppe op, du skal sparke benene væk under dem, inden de får chancen for at gå videre " belærte Julia drillende sin yngre veninde. Maggie havde aldrig troet for meget på sig selv, i hvert fald ikke hvad angik det ydre. Seks år med at studere kæmpe store ildspydende væsner havde åbenbart ikke ændret på noget. - " Der var heller ingen i Rumænien, der holdt dig varm om natten? " . Hey, man havde lov at være nysgerrig. Den sidste hun kendte til, var Hector, og det var som sagt mange år tilbage.

Da Maggie forsøgte at vende samtalen, tvang Julia et forsigtigt smil. - " Jeg er ikke sikker på, at 26 år og enke, er det, der tiltrækker flest bejlere " . Okay, hun var måske ikke helt så klar til at komme videre, som hun gerne fremstod. Det var måske et par fyre, som hun havde cuttet af, før de fik chancen for reelt at fremlægge deres forehavende.

[Magdalene Abbey]

Der gik cirka et øjeblik, før Maggies kinder brændte og hun skyndte sig hurtigt videre, ved at stille Julia et spørgsmål. Det var dog ikke videre succesfuldt og den yngste af de to hekse, resignerede sig selv med at hun nok var nødt til at svare.

Hun skubbede halvakavet en hårlok om bag øret. "Jeg havde andet at se til i Rumænien," undskyldte hun sig en anelse tamt. I virkeligheden ville det nok have været meget rart og Maggie ville lyve, hvis hun sagde at hun ikke gerne ville det. Hun havde dog ikke været sammen med nogen siden Hector, ikke fordi hun stadig så langt efter ekskæresten, men mere bare fordi hun aldrig havde taget sig sammen. Maggie smilede mildt. "Jeg er i øvrigt sikker på at der er flere mænd derude, der ikke vil tænke over det i to øjeblikke, Jules."

[Julia Marie Carpenter]

Andet at se til? Nu var Rumænien ikke Julias ekspertise område, men hun tvivlede ærligtalt på, at der var særligt meget at give sig til. Maggie kunne da ikke have set på drager nonstop i 6 år! I så fald trængte hun da voldsomt meget til fest og farver. Nå, men Julia lod det ligge. Det var ikke, fordi hun fandt nogen nydelse i at bore i et emne, som Maggie ikke havde den store lyst til at tale om. - " Eftersigende er der flere og flere muggle fødte magikere, der ikke tager på Hogwarts. Overvej lige hvor smart det bliver, når de begynder at sætte ild til ting ved et uheld " fandt Julia hurtigt på et nyt emne. Muggle teorister, der ikke selv var skyld i det. Fun.

[Magdalene Abbey]

Maggie var taknemmelig for emneskiftet, på trods af at det næste var mere seriøst. Til gengæld var det ganske aktuelt og Maggie rynkede lidt på brynene, som hun lænede sig frem efter det lune krus med ingefærøl og varmede hænderne om det.

"Det er ikke holdbart," svarede hun bekymret. Maggies egen mor var mugglerfødt og selvom hun var mere end integreret, så havde hun hørt om det kaos det havde været, da hun havde været barn og ingen havde kunnet tøjle magien. "Jeg gad vide hvor mange ulykker der skal til, før de indser vigtigheden af magisk uddannelse. Det nytter ikke noget at lade som om, at der ikke er forskel på os og dem."

[Julia Marie Carpenter]

Som den fuldblodsheks hun var, havde Julia meget begrænset kendskab til mugglerverdenen. Hun var aldrig blevet introduceret for den og hendes forældre havde hørt til dem, der ønskede en klar opdeling. Julia var ikke helt så hård. Hun kunne godt se begrænsningerne i den måde, de to samfund fungerede sammen nu, men ligesom så mange andre, havde hun ingen idéer for en løsning. - " Se det fra deres side. De sender deres børn ud i en uvis fremtid, som de ikke har nogen mulighed for at forstå. Jeg ville også være skeptisk, hvis det drejede sig om mit barn " kommenterede Julia, inden hun alligevel fortsatte med - " Men jeg ville nu også være bange for, at brænde inde imens jeg sov.. " .