Agnes Atterberry
Nov 11, 2014 19:12:13 GMT 1
Post by Agnes Tweedy on Nov 11, 2014 19:12:13 GMT 1
AGNES ATTERBERRY
FØDSELSDATO 24 år, 28. februar, 2086.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Mugglerfødt.
FACECLAIM Perdita Weeks.
UDSEENDE Agnes’ valg af tøj bærer tydeligt præg af, at hun er skrædder. Hun syr selv det hele og det er ofte en kombination af heksemode og mugglermode. Modsat mange andre mugglerfødte hekse, så er det for hende vigtigt at vise, at hun ikke udelukkende tilhører én verden. Hun bruger elementer fra hver, men oftest involverer det lange eller halvlange, flagrende skørter og kjoler med kompliceret broderi, perlestikning eller andet godt. Det er tydeligvis ikke gjort halvt og hun lægger sjæl i alt hun laver. Bukser og helt flade gummisko er ikke rigtigt noget der findes i Agnes garderobe.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED Kreativ, videbegærlig, udfordrende og uafhængig. Agnes er på mange måder en kunstnerisk sjæl og det bliver lagt i hendes arbejde. Hun tror ikke på at være afdæmpet og neutral, men snarere på det personlige og helt unikke præg. Hun føler sig ikke begrænset til magikerverden og hun tror ikke på et fuldt segregeret samfund. Hendes holdning er, at de i stedet burde forenes og drage nytte af hinanden og det lader hun offentligt komme til udtryk. For Agnes bliver det gennem sit valg af tøj.
Modsat de få magikere, der er af samme holdning som hende, holder hun dog ikke sine meninger for sig selv. Hun kaster dem absolut ikke i hovedet på folk, men hun har intet at skjule. Heller ikke selvom det gør hende upopulær i manges øjne. Hun har sine holdninger, men de er ikke urokkelige. Hun er altid villig til at høre andres side af sagen. Hvis der er noget hun er god til, så er det at lytte til folk. Hun er meget opmærksom på kropssprog og bevidst om folkene omkring sig. Det gør det absolut nemmere at forstå noget fra en andens synsvinkel. Så meget kan hun takke sin far for.
SÆRLIGE EGENSKABER -
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Agnes gik på Ravenclaw og afsluttede sin skolegang i 2104.
BESKÆFTIGELSE Agnes er ansat som skrædder hos Madam Malkins og elsker sit arbejde. Hun drømmer om en dag at åbne sin egen forretning eller overtage Madam Malkins.
TRYLLESTAV Fjorten tommer, enhjørningehår, ask.
ANDRE EJENDELE Agnes har en kat, som hun anskaffede sig på sit sjette skoleår. Den er nu syv år gammel og hedder Filius.
BAGGRUND
FAMILIE
Mor: Kate Atterberry, 54 år gammel, muggler og hjertekirug.[/ul]
BOPÆL Agnes bor i et lillebitte hus i Hogsmeade. Det ligger kun lige i Tudselommen og den temmelig sparsomme baghave støder op til Ulvesmøgen. Facaden er ikke køn og trænger til at blive vedligeholdt, som mange andre af husene i det område. Der er ikke meget plads at gøre med og beliggenheden er måske ikke den bedste, men hun har gjort sit bedste for at gøre det til et hjem.
HISTORIE Henry og Kate Atterberry havde ingen umiddelbare planer om at skulle have børn. De var begge optagede af karriere, men da Agnes ved et uheld blev undfanget, tog forældreparret imod kærlighedsbarnet med åbne arme. Det var svært at få skemaerne tilpasset og det blev kun endnu sværere at finde en barnepige, da der begyndte at ske underlige ting omkring den lille pige. Ingen af de ellers begavede akademikere, kunne finde nogen forklaring på hvorfor katten pludselig var grøn i stedet for hvid eller hvordan i alverden det kunne lade sig gøre, at blomsterne på Agnes’ legetestel syntes at visne og springe ud på ny.
Forklaringen kom først det år Agnes fyldte elleve i form af en orangeklædt, mærkværdig dame med hornbriller. Henry var den første til at acceptere den ukendte verden der udfoldede sig, efter at have brugt store dele af sit liv på at studere forskellige kulturelle myter om det spirituelle og selv ikke Kate, der ellers holdt fuldt og fast på at det meste kunne forklares videnskabeligt, kunne benægte eksistensen af en hidtil fremmed verden, da spisebordet blev forvandlet til en gris.
For Agnes blev det den forklaring hun havde manglet de sidste mange år og hun kunne pludselig forstå, hvorfor hendes klassekammerater ikke kunne gøre de samme ting som hende. Magiens verden var fortryllende og Hogwarts et eventyr. Hun forstod aldrig helt brokkerierne over eksamen og måtte altid anstrenge sig for ikke at skrive sine stile meget længere end hvad professorerne havde bedt om. Det var i virkeligheden en meget simpel og naiv tilværelse og Agnes ville ønske, at det var alt hvad hun havde behøvet at bekymre sig om. Som årene gik blev det dog tydeligere og tydeligere, at alt ikke var fortryllende i magikernes verden. Der begyndte at foregå ting i ministeriet, der fik hende til at rynke på brynene og allerede i løbet af sin skoletid, var hun blandt andet stærkt imod loven om suveræn forælderrettighed til magikere der har fået børn med mugglere.
Hun afsluttede alligevel sin skolegang og selvom hun under sine U.G.L’er havde drømt om engang at arbejde i ministeriet, var den politiske dagsorden nu utiltalende og på trods af sine betænksomheder, havde hun aldrig helt en politikers støbning. Hun tog ingen afstand fra den magiske verden og da hun som attenårig fik arbejde hos Madam Malkins i Hogsmeade, var det ikke fordi hun ellers skulle betale afgift for at arbejde et i mugglererhverv, men fordi det var hvad hun ønskede at lave.
Og så faldt hemmelighedsdekretet og Agnes endte mere end nogensinde før med et ben i begge lejre. Hun boede stadig hos sine forældre i Yorkshire på det tidspunkt, men der var ingen tvivl om at segregationen var påbegyndt. Da hun et halvt år efter hemmelighedsdekretets fald flyttede hjemmefra, blev det ikke til Godricdalen eller endda til Camden, hvor hun ville have passet ind blandt de mest upopulære holdninger.
Hun flyttede i stedet til Hogsmeade, kernen af det magiske samfund, hvor den politiske stemning kunne mærkes tydeligere end noget andet sted. Hendes holdning er stadig, at der skal være plads til alle og at segregation burde vige for samarbejde, men hun er ikke politiker og det er ikke alt hendes liv opfyldes af. Hun betragter sig selv som en stille protest, ikke opfarende eller nogen aktivist. Hun ønsker at leve et liv, hvor hun ikke behøver at tage afstand fra sit ophav, hvor hendes familie ikke bliver betragtede som mindreværdige. Hun er selv glad for mulighederne den magiske verden har givet hende og hun ville ikke give afkald på det. Hun lægger sjæl og hjerte i sit arbejde og hun er dygtig til det hun gør. Det er i virkeligheden det, der opfylder det meste af hendes tid - også derhjemme - men et eller andet sted i baghovedet, nager samfundsnormerne hende altid lidt.
ANDET
BOXNAVN Night
ALDER 20 år.
HAR DU LÆST REGLERNE Ja.