Teknologi og transport
Oct 25, 2014 23:44:24 GMT 1
Post by Gwen on Oct 25, 2014 23:44:24 GMT 1
TEKNOLOGI OG TRANSPORT
Den generelle holdning til mugglere i øjeblikket medfører at magikerne har endnu mindre interesse i at sætte sig ind i mugglernes teknologi. Derfor er telefoner og lignende stadig ikke en del af det magiske samfund. Mugglerne er på den anden side vrede på magikerne, da deres magi har det med at forstyrre deres kommunikationsformer.
Magikerne bruger stadig breve og ugler, gløderne i pejsen, ministerielle memoer og diverse andre metoder til at kommunikere med.
Profettidene lever stadig i bedste velgående og både dagsudgaverne, samt de enkelte aftenudgaver er den foretrukne måde, at få fat i blandt andet de nyeste Quidditchresultater og den gode sladder. Avisen er, som altid, langt fra objektiv, men er stærkt påvirket af den herskende politiske dagsorden.
Susepulver eksisterer stadig, men bliver dog brugt mindre, da man bor tættere på hinanden og desuden godt kan transferere i mugglerbyer. Børn og familier vil dog højst sandsynligt stadig bruge susepulver, da det er en mere behagelig rejseform og man ikke risikerer at miste ben eller arme. Transporten mellem de to magikerbyer foregår da også typisk via susepulver, da det er svært at transferere sig så langt og kræver en virkelig dygtig magiker. Koste er også en mulighed, men vil dog stadig vække opsigt i andre byer end Hogsmeade og Godricdalen. Det er muligt at tage et tog mellem Hogsmeade og Godricdalen, det tager 7 timer og bliver derfor mest brugt af familier med små børn, varetransport, eller folk der af andre grunde har svært ved at bruge magi til at transportere sig.