BAL - Tilbage til virkeligheden

[lou]

En smule usikker på sine ben stod Lou et sted i mellem bordet med drikkevarer og dansegulvet. Egentlig havde hun været på vej en til et eller andet sted, men midt i alting havde hun glemt hvad hendes mål var, fordi hun var en smule forfjamsket over, hvad der lige var sket - op en positiv måde selvfølgelig. Hendes kys med Aiden var nok det sidste hun havde forventet af aftenen, men samtidig havde hun også forestillet sig alle mulige måder, hvorpå det ville komme til at ske.
Med ét slog det Lou, hvorfor hun rendte rundt i storsalen: hun ledte efter Mae. Løven fra hendes klasse var den eneste, der fra Lous mund havde hørt, hvordan hun havde det med Aiden, så det var derfor vigtigt for Lou, at hun også hørte om det her, inden folk begyndte at snakke om det - eller nærmere inden Rachel gik amok og spyede ild.
Et sted på den anden side af en lille gruppe mennesker spottede Lou sin veninde, og ret uelegant fik hun kantet sig forbi menneskerne med en række undskyldninger, som hun mumlede utydeligt.

TAG: Mae Hawthorne

[Mae Hawthorn]

Mae stod et stykke fra punchen og var blevet lidt beruset pga. den tilsatte alkohol. Hun var stoppet med at drikke af den efterfølgende. Hun stod i sin turkise lange kjole og opsatte hår og smilede stort da hun så Lou. Da hendes bedste veninde kom tæt på behøvede hun ikke legimens til at sige at hun var glad. Mae smilede skævt til sin veninde.
"Tell me," sagde hun bare med et smil. Hun kunne jo se at Lou ville fortælle hende noget.
"Har Chudley Kanonholdet endelig formået at vinde en kamp, eller sådan noget?" sagde hun med et halvt grin. Det var helt sikkert noget med Aiden. Det måtte det være.

[palindrome]

attention students !

Rundt omkring på slottet, gik juleballet som smurt og som planlagt, - hvad eleverne ikke ved, er at der udenfor er sket en kæmpestor forbrydelse. Lærere patruljerede overalt på skolen, for at forhindre elever i at komme i konflikter og generelt for at sikre festens succes!
Netop som læreren i Forsvar mod Mørkets Kræfter havde sin patrulje i den ret øde slotshave, var han nær faldet over et par livløse fødder ved busken. Da han skubbede busken til side, genkendte han det med det samme som læreren i mugglerstudier. Han kunne ikke tro sine egne øjne, og som han febrilsk famlede efter en puls, rasede en million spørgsmål igennem hovedet på ham. Et af dem, var selvfølgelig: Hvem kunne have gjort dette? Et andet: hvorfor? Og sidst, men ikke mindst: kunne det være fordi, denne var mugglerfødt? Gruen voksede i ham, og da den kære gamle værdsatte lærer viste sig at være uden puls, løb han hastigt afsted for at give administrationen besked.

Festen blev afbrudt af professor Mavericks myndige og dybe stemme som fyldte hele slottet og alle dets rum med en meget vigtig meddelelse.
"Alle elever bedes straks vende tilbage til Storsalen. Der er blevet begået en forfærdelig forbrydelse; læreren i mugglerstudier er fundet død. Ingen grund til panik! Lærerne vil gennemsøge skolen for ubudne gæster og beviser! Alle der ved noget om sagen, bør omgående kontakte en lærer så vidnet kan bliver eskorteret til kontoret! Alle som ikke møder op i Storsalen vil møde alvorlige konsekvenser, og vi vil ikke tøve med at bortvise på stedet!"

Med en stemme der udstrålede autoritet, spredte han armene ud, som han havde gjort ved ballets start. Denne gang, var det det ikke som en varm velkomst. Han slog et slag med tryllestaven i sin ene hånd, og i samme øjeblik forsvandt den magiske stemning der havde hvilet over salen, og blev til den gammelkendte storsal. Planerne om et vellykket bal, lod sig ikke opfylde, og med et stramt ansigtsudtryk, slog han med staven igen, mens hundrede af soveposer dannede sig i salen.
"Alle elever må under ingen omstændigheder forlade storsalen. Hvis så meget som en eneste er ude på nattefærd, ville konsekvenserne ramme hårdt. Der vil blive sørget for jer, tvivl ikke på det." han foldede hænderne på brystet og bøjede hovedet let fremover, som tegn på han var færdig.

Mens han trådte ned fra podiet, lød hans høje stemme for sidste gang.
"Præfekterne slutter sig til lærerne på stedet. Jeres kollegieoverhoveder, vil være her til jeres assitance. Yderligere informationer vil komme." og med det forsvandt han ud af de store dobbeltdøre, for travl til at bemærke de mange skræmte elever, som væltede ind fra udendørsområderne. Nogle eskorteret af lærere, andre alene. Men der var ingen tvivl om, at alle elever havde hørt meddelelsen. Han kunne mærke panikken lægge sig, som en ulmende drage, over slottets mange beboere. Panikken spredte sig.