Edwin Maverick
Sept 26, 2013 8:22:46 GMT 1
Post by Edwin Maverick on Sept 26, 2013 8:22:46 GMT 1
EDWIN MAVERICK
7 · GRYFFINDOR · FULDBLOD
NATIONALITET Britisk, opvokset nær Manchester
LOYALITET Riddlers
Desværre er Edwin kun marginalt enig i de fleste af gruppens værdier – men dette agter han naturligvis at gøre noget ved.
Kuffert
TRYLLESTAV Edwins stav er 12 tommer lang og fremstillet af Griffith af tre træsorter: Eg, bøg og el. De forskellige sorter snor sig mellem hinanden i et intrikat mønster og Edwin holder den i top-stand. Kernen er af dragehjertebånd.
Det er en stav med bedre flair for kaste formularer med kraft bag, end med magisk finesse.
KÆLEDYR En stor hun-slørugle (Tyto Alba Alba) ved navn Owl (Edwin gennemgik en deskriptiv fase i 11-års alderen)
KOST Celestial Constellation Mark II
Edwin har overvejet at anskaffe sig noget nyere, men han er praktisk anlagt og foretrækker at slippe for at skrotte en glimrende kost.
Udseende
FACECLAIM Travis Caldwell
UDSEENDE
Edwins ansigt er symmetrisk og hans træk markerede, særligt hage og næse. Hans øjne er lyseblå, en farve der kan virke både livsglad og iskold altefter hans sindelag. For det meste har han en beslutsom trækning om munden og et glimt i øjet.
Hans hår er brunt og pjusket og hvis det ligger fladt mod hans hoved er det ikke med hans gode vilje, en anelse forfængelig som han er.
Han har altid været opdraget til at klæde sig ordentligt og har selv en svaghed for formelt klingende rober af forskellig slags (endda mugglernes mode, hvis situationen kræver det), og selv hans mere eller mindre krøllede skjorter er upåklageligt rene, hvis han overhovedet har noget (gerne en besværgelse) at skulle have sagt.
Med sine 1,82 meter kan han ikke klage over lille statur, ligesom hans kropsbygning og stofskifte har været nådige og gjort ham stærk til husbehov, om end ikke direkte muskuløs.
Personlighed
INTERESSER
- POLITIK --- Edwin har en drøm. Ikke bare en drøm, Edwin har en plan. Og han er overbevist om, at med den rigtige retorik, de rigtige kontakter og ikke mindst vilje, kan han redde det magiske samfund – mugglerfødte inkluderet. Han holder sig opdateret om de politiske strømninger, når han kan.
- En god DISKUSSION --- Har du vist dit verbale værd og har du en god pointe? Edwin er lykkelig. Han kan snakke frem og tilbage længe (særligt om samfundsrelaterede emner, men i grunden hvad som helst), både i enighed og i uenighed. Og han er kun en dårlig taber sommetider.
- DUELLERING --- For Edwin er magi den næst-ypperste og vigtigste ressource i det magiske samfund (førstepladsen går til det magiske samfunds familier og traditioner) og han forbigår næppe en chance for at vise sin kunnen og tage handling. At duellering er en ældgammel, om end stadig velholdt og brugbar tradition, er kun en bonus.
- EVENTYR og fortællinger --- Han er vokset op på dem: Helten klarer altid skærene, hvis han har mod og et rent hjerte – og er klog nok til at vide, hvilken hjælp han skal lade sig modtage. Prinsen kommer i sidste øjeblik, besejrer dragen og redder prinsessen. Og han kan ikke modsige, at en smule eventyrlighed har overlevet hele vejen op til hans sekstende års ideologier, hvor naivt det så end måtte lyde.
YNDLINGSFAG
Forsvar mod Mørkets Kræfter (hermed ikke sagt, han ikke kunne finde på at undersøge lidt mørk magi ved siden af. Kend din fjende og alt det.) og Forvandling.
Og, overraskende nok, finder han en vis glæde i Mugglerstudier (selv hvis han valgte det af princip mere end noget andet).
PATRONUS En araber-hingst.
Edwin har før kastet Patronus-besværgelsen, man han har endnu ikke gjort det fuldbyrdet. Han er dog overbevist om, at det kan lykkes, når han finder det rigtige minde.
DEMENTOR
Skoleskyderiet. I Edwins forholdsvist beskyttede liv, er det stadig det værste, der er overgået ham at være vidne til. Men den allerværste del af det, er ikke engang visheden om de liv, der gik tabt. Det er visheden om, at medlemmer af det parti, de familier, han selv følte tilhørsforhold til og forsøgte at påvirke, nogensinde kunne synke så dybt. Dén episode mærkede både ham og hans tilgang til politik for livet – men gav ham også, om muligt, endnu mere blod på tanden.
BOGGART
Edwin frygter allermest at være ude af stand til at tage hånd om sit eget liv og skæbne, i det hele taget ude af stand til at ændre omstændigheder. En boggart kan manifestere sig som forskellige ting, for eksempel tykke kæder eller reb, der truer med at binde ham hårdt fast, en kørestol foran ham eller endda et stort spejl, der viser ham selv som gammel og mimrende når han kigger ind i det.
DRØMMESPEJL
Edwin… Edwin ser det hele. Han er Minister for Magi - den bedste, der nogensinde har levet – med ordener i den ene hånd og nye bestemmelser i den anden. Han er adstadig, smuk, stærk og lyser af livskraft selvom han tydeligvis er et stykke oppe i årene. Bag ham står en billedskøn kvinde, hans hustru. Hans ligeledes smukke søn og datter har funklende præfektskilte på deres Hogwartskapper. Rundt langs væggene af sit Ministerkontor, har han samlet de bedste og kløgtigste mennesker, som han altid kan diskutere med, selvom han naturligvis er den kløgtigste af dem alle. Og han ved, i sit hjerte, at verden nu er et bedre sted, fordi han har gjort den til det.
(Edwin ved godt, at de magtsyge altid straffes i historierne. Han trøster sig med, at der er forskel på dagdrømme og egentlige mål og, ærligt talt, hvis magten skal vindes med samfundets bedste på sinde – og det skal den jo - er han en virkelig god kandidat.)
VERITASERUM -
PERSONLIGHED
Edwin er mange ting. Pokkers kløgtig er én af dem. Pokkers stolt en anden. En intrikat blanding, der både har resulteret i et betydeligt ego og en næsten ligeså betydning omgang karisma. For Edwin kan vitterlig ret godt lide at interagere med andre mennesker: Høre deres meninger og holdninger eller endda bekymringer, selvom han ikke altid er empatien selv. For i ham ligger også et betragteligt hul der hvor smalltalk-centret sidder hos så mange andre.
Han holder af saglighed, betydning og intelligens og han er ikke mindst hurtig til at bedømme andre efter disse kriterier.
Helt mekanisk er han dog ikke – langt fra, endda. Edwin er vokset op med visheden om, at hvis man kan hjælpe, så gør man det, om det så er enkelte individer eller samfundet som et hele, der er tale om. Han foretrækker dog at hjælpe ved hjælp af data og konklusioner og benhård logik snarere end kram og kærlighed. Dén slags personlige tillidserklæringer gemmer han til de værdige. Og piger.
Ser man kun disse sider af Edwin, kommer man nemt til den konklusion, at han er en temmelig kold og humorløs fætter. Dette er bestemt ikke sandt. Edwin holder meget af sine venner og sin familie og han er loyal og galant som ingen anden, når hans tillid er vundet. Høflighed overfor nye bekendtskaber har han lært fra barnsben og efterhånden som årene er gået på Hogwarts har han krydret sine sociale egenskaber med et venligt gemyt, et ægte smil og et glimt i øjet. Han taber ikke så nemt temperamentet (der, som hans stolthed, dog er af en vis størrelse) og selv hvis han gør, samler han det for det meste hurtigt op igen. Og hans entusiasme når det gælder nye idéer eller generel medgang er som oftest direkte smittende. Alt i alt en ganske god balance mellem en traditionel fuldblods-opdragelse og en mere moderne tilgang til livet, mener han.
Edwin er traditionalist, bestemt, og måske også idealist, selvom ideologien ikke altid er lige let at diktere. Han fortæller sig selv, at han er åben for forslag på tværs af samfundslag, køn, blodstatus og magisk kunnen... Og måske er det også sandt.
Baggrund
FAMILIE
- Far: William Maverick, 44 år, ansat i Ministeriet for Magi (Afdelingen for Intermagiske Kooperativer (men stræber efter at nå Højmagiratet))
- Mor: Chelsea Maverick (født Bloodworth), 43 år, hjemmegående og konsulent på deltid
- Storesøster: Elizabeth Maverick, 19 år
HUSALF En alfefrøken, som Edwin altid har kaldt Elfie. Familien behandler hende ganske pænt, om end en smule patroniserende. Hun får hverken løn eller ferie, men har læseprivilegier og råder i køkkenet og lader til at være tilfreds nok.
HJEMBY Et stykke udenfor Manchester
HISTORIE
Der var engang to fuldblodsfamilier, der blev til én:
Da Edwins forældre mødtes, var det på mange måder et eksempel på kærlighed ved første blik. Eller måske ikke første blik, snarere efter fem års ægteskab. Og måske ikke kærlighed så meget som… Tolerance.
De kom begge fra velansete fuldblodsfamilier, om end nogle af de mere obskure grene, og som det så ofte skete – og sker – var ægteskabet arrangeret fra starten.
Edwins mor var smuk, men undseelig, en tidligere Hufflepuff-elev, og havde en tilbøjelighed til at snakke Edwins far efter munden i bytte for en smule fred. En tilgang, der snart skulle føre til deres førstefødte, Elizabeth, og senere deres førstefødte søn, Edwin.
Edwins far tog rollen som ”manden i huset” alvorligt, både når det gjaldt familiens økonomi, sin kone, at invitere kolleger hjem til middag eller eneretten til at bære slåbrok i hjemmet. Han var altid klar på en god diskussion over middagsbordet – en egenskab som hans søn senere skulle komme til at arve – og hvis ingen af familiens tre andre medlemmer havde noget at bidrage med, klarede han det gerne selv.
Men trods forældrenes personligheder og omstændigheder, manglede deres børn aldrig kærlighed. Bevares, de blev opdraget efter alle kunstens regler: taget med til middage hos indflydelsesrige kolleger (Edwin kan stadig ikke udstå piberøg), oplært i magisk teori fra barnsben, endda sat til at lære at spille hver deres instrument (den dag i dag kan Edwin stadig kun spille to numre på klaveret, alene for ikke at tabe fuldstændig ansigt overfor enhver der måtte bede ham vise hvad han kan) – men de var også elsket højt og var ikke i tvivl om det. Ikke mindst af hinanden, selvom de to børns forhold blev mere formelt end kammeratligt efterhånden som tiden gik
Begge børn voksede op kvikke og med stigende ambitioner og det kom ikke som nogen overraskelse, at de fik hver deres Hogwartsbrev da den tid kom - Edwin havde for eksempel været i stand til at skøjte kejtet henover gulvet på sin bagdel i en alder af tre (hans evner udviklede sig, måske heldigvis, derfra). En vis overraskelse var det dog, at han blev sendt på Gryffindor, men trods ambitioner og en udpræget logisk sans var det alligevel hans handlekraft og loyalitet der var mest gældende, påpegede hans far og så var dén sag forklaret.
Det var ikke selvskrevet at Edwin skulle melde sig ind i The Riddlers. Han havde brugt lang tid og mange tanker på politik; i starten som tilskuer til faren og hans venner og gæster og senere som deltager i diskussionerne. Og ingen af skolens partier fulgte det, ærligt talt, ret geniale værdisæt han efterhånden var kommet frem til. Men The Riddlers var tæt nok på. De trængte til en overhaling, bestemt, og det ville kræve tålmodighed at vinde bare tilnærmelsesvist nok status til at blive hørt i partiet, men Edwin havde viljen til at vente. Troede han. Alligevel skulle der gå en del år og en skolemassakre før han for alvor besluttede sig for, at gå ind og gøre den forskel, han vidste han kunne gøre.
I dag gør han hvad han kan for at balance et liv som teenager, halv-obskur Maverick, idealist og skoleelev.
… Og han levede lykkeligt til sine dages ende.
TEMP · 21 · JEG HAR LÆST REGLERNE
