Juleballet - undertopic - et afsides sted

[nicklas]

Nicklas havde lige rejst sig efter at have hilst på Ishbel. Han havde ikke lyst til endnu en konfrontation med hende så han prøvede at finde et afsides sted. Han kunne dog ikke finde noget sted hvor der ikke var nogle mennesker så han satte sig ned i den anden ende af hvor han lige havde været i håb om at Ishbel ikke var fulgt efter for han orkede ikke et ny skænderi. Ikke i aften. Han sukkede og satte sig på en stol, efter at have taget en ingefærøl fra en af dem der rendte rundt med fade med drikkelse.

[ish]

Hun havde været så overrasket over at se ham at hun havde glemt den skænderi de to havde haft nogle få dage forinden. Han havde godt nok lovede hende at komme men det var inden at de havde skændtes. Hun undskyldte sig overfor William og sagde at hun straks ville være tilbage. Hun gik med elegante skridt hen over gulvet og hen imod ham selvom han havde sat sig i den fjerneste afkrog af salen. =green”Nicklas..?” sagde hun da hun nåede henne til ham, og satte sig på en stol nær hans. Hun havde dog folede sine skørter ud så de ikke blev krøllede når hun satte sig. Den stramme lille kjole sad tæt ind til hendes krop. Hun folede hænderne i skødet og så på ham. Der skulle meget tid inden de blev så gode venner som før men hun havde ikke tænkt sig at de skulle være uvenner i al evighed.

[nicklas]

Nicklas så op da nogen kaldte hans navn. Han så at det var Ishbel og hans mod sank. Han havde ikke lyst til at blive konfronteret med alt det han havde sagt til hende. Han vidste at han havde set det dæmre for hende, men at hun nok aldrig ville indrømme det. Ligesom han ikke ville indrømme så meget andet over for hende. Han gav udtryk af genkendelse i ansigtet, men sagde ikke noget. Han tog en tår af sin ingefærøl inden han så på hende fordi han forventede hun ville sige noget mere.

[ish]

Hun så på ham med et undersøgende blik og betragtede den kind hun havde fyrede en lussing nogle få dage tilbage. Hun bed sig i underlæben inden hun så på ham igen og trak vejret dybt ind. "Undskyld.. for lussingen" sagde hun med en lav stemme "Jeg ved virkelig ikke hvad der gik af mig" hun havde skam ikke i sinde at undskylde andet end lige det og selvom han havde haft ret havde hun ingen planer om at sige det til ham. Hun følte sig ikke det mindste dum eller flov eller noget lige nu men det kunne hun hurtigt komme til.

[nicklas]

Nicklas strøg sig over kinden uden rigtigt at tænke over det "det går nok. Det er jo ikke fordi jeg fik varige mén af det". Han sukkede lidt og tog en tår af sin ingefærøl, mens han tænkte lidt over hvad han skulle sige. Han så hende i øjnene. De øjne som han var så vant til at kigge ind i. Det var ikke let at sige det, men han blev nødt til det "jeg har ikke tænkt mig at undskylde, for jeg ved det var sandt. Jeg ved også at jeg måske ikke altid har kunne se det sådan, men det giver en lidt bedre forståelse for hvorfor du nogle gange gør de ting du gør. Jeg ved godt det er en meget dårlig forklaring, men det er alt hvad jeg kan diske op med lige nu". Han tog endnu en tår og rettede igen sin opmærksomhed mod hende "hvis det kan hjælpe er jeg ikke et hak bedre selv. Jeg siger bare ikke noget for jeg ved hvor irriterende det er at der er en anden der bestemmer over en selv". Han vidste at det var nogle meget dårlige undskyldninger, men han havde ikke lige bedre. Det var ikke hans stærke side at skulle forklare sig.

[ish]

Hun betragtede ham da han strøg den kind hun havde slåede ham på og havde lyst til at bede ham og give hende den tilbage men af en eller anden grund gjorde hun det ikke. Da hans blik gled ind i hendes følte hun sig underligt nok genert, det havde hun ellers aldrig gjort før når det var ham. Da han fortsatte bed hun tænderne hårdt sammen for ikke at flippe ud igen ”Jeg vil ikke skændes om det igen Nick!” sagde hun lidt hårdt men endte så med at sukke og fortsatte ”Fact is at jeg holder af dig og du kan da bare sige at jeg er for meget..så vil jeg FORSØGE på at tage det roligt” sagde hun og lagde ekstra tryk på forsøge. Det næste han sagde fik hende til at tabe underkæben ikke bogstaveligt men hun så på ham med overraskelse i blikket og rødmede. Hun havde ikke vidste at han havde det på samme måde men ikke havde sagt noget.. pludselig gik det op for hende hvorfor han havde reageret så voldsomt da de havde snakket om hendes date. Hun anede virkelig ikke hvad hun skulle sige ”Nicklas jeg..eh..” hun bed sig i underlæben og ville helst bare fordampe.

[nicklas]

Nick rystede på hovedet og viftede med hænderne "jeg vil heller ikke skændes om det. Det var bare... en meget dårlig undskyldning tror jeg". Han bed sig i læben og så ned. Han følte sig lidt ilde til mode over at han var blevet så vred for hun havde jo bare gjort hvad hun havde lyst til. Nick var jo egentlig også sådan, men fordi hun ikke kunne lide at se ham med andre piger havde han været sikker på hun ikke var i nærheden inden han snakkede med dem. Han hævede et bryn da hun sagde hun ville forsøge at forbedre sig "lige nu ville jeg hellere have at det var som før for der kom vidst alt for meget ud under vores lille sammenstød". Han så godt hun blev overrasket, men han vidste ikke lige hvad han skulle sige. Han havde aldrig nogensinde sagt sådan noget til nogen før. Han havde sagt det så det ikke var til at misforstå. Det lignede ham virkelig ikke.

[ish]

Hans svar fik hende til at snerpe læberne irriteret sammen. Hun var ikke irriteret på ham men bare på den situation de var endt i. Hun trak sin stol tættere på hans og strøg hans kind ganske blidt da han så ned. Hun tog dog hånden til sig efter ikke så længe og lod hænderne blot hvile slapt i skødet. Synet af hans hævede bryn fik et svagt smil over hendes læber, han kunne vidst godt se at det ikke ville ændre på noget at hun sagde at hun ville forsøge på at ændre sig.. hun ville skam gerne..men hun kunne bare ikke. Hans ord fra deres skænderi dukkede op i hendes hoved og hun spekulerede endnu engang over det mon var grunden. Hans ord gjorde hende faktisk ked af det men hun forsøgte ikke at vise det ”Det må du ikke sige Nick” hun havde heller ikke just brudt sig om ordene der var blevet sagt under deres skænderi men nu kendte de jo hinanden lagt bedre end før ”Vi snakker ikke rigtigt om vores forhold til hinanden…det har vi aldrig gjort” hun tav uden at ane hvad hun nu skulle sige.

[nicklas]

Nicklas kunne ikke lade være med at smile svagt da hun lagde en hånd på hans kind. Han mærkede den dog hurtigt forsvinde igen og han sukkede let. Det havde aldeles ikke været nemt for ham at skulle skændes med hende, men på den anden side var det vidst også meget godt for han fik hende da til at indse i hvert fald en ting. Han kunne ikke lade være med at fnyse - sådan som om det bare var et kort grin - og så på hende "vores forhold til hinanden? Jeg troede jo ikke der var noget i vores forhold. Jeg har hele tiden gået ud fra at du ikke har ment noget med det". Han syntes det var hårdt at sige, men han blev nødt til at sige hvad han følte lige nu. Han sukkede endnu en gang og så ned igen.

[ish]

Hans suk ved hende til at bide sig i underlæben og se nærmest hjælpeløst på ham. det havde heller ikke være nemt for hende at skændes med ham selvom det måske havde set sådan ud, hun havde bare mistet besindelsen og så skredet uden at løse det hvilket var ret dårlig stil. De to dage havde hun undgået at spise morgenmad, frokost og aftensmad i storsalen og havde lokket nogle veninder til at hente hende noget mad i stedet. Hun havde heller ikke været ud i fællesstuen for hun havde virkelig ikke anede hvordan hun skulle se ham i øjnene. At se ham komme til ballet som han havde lovede havde dog fået hende til at indse at de måtte snakke. Hans fnys fik hende til se hjælpeløst på ham inden hun tog hans hænder i sine. Eller i hvert fald den ene hånd han ikke holdt på glasset ”Nick.. selvfølgelig var der noget men..” hun sukkede og slap hans hånd igen. Ja aldersforskellen drillede.. og det hele føltes bare underligt og forkert.. men det værste var at hun ikke havde vidst det! At hun havde været så blind.

[nicklas]

Nicklas sukkede endnu en gang for han vidste allerede hvad hun ville have sagt selvom hun ikke fuldførte sætningen. Han så op på hende igen "så vi skal altså rende efter hinanden uden at turde gøre noget fordi jeg er to år yngre end dig". Han satte flasken fra sig og betragtede hende bare uden rigtig at vide hvad han skulle sige for hun gjorde det ikke let for ham når hun ikke sagde noget overhovedet. Han så ned igen. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre lige nu. En del af ham havde lyst til at holde om hende og en anden del af ham havde lyst til at skælde hende ud fordi hun ikke havde taget noget initiativ.

[ish]

Hvad skulle hun sige til dette. Hun anede det virkelig ikke og ærligt følte hun sig virkelig dum og latterlig når han sagde det på den made. Hun havde set ned på sine hænder og forsøgt at finde et ordentligt svar men det var bare det forkerte sted at snakke om den slags, især når hendes date ikke stod særlig langt fra dem og kastede blikke i deres retning mens han snakkede med nogle venner. Han var født det forkerte år men skulle hun virkelig lade det standse dem? Hun så på ham og forsøgte at spørg ham om det store spørgsmål men det sad fast i brystet på hende ”Nicklas …lad os gå et andet sted” sagde hun med en lav stemme og rejste sig op uden at vente på svar fra ham da hun nok vidste at han ville følge med. Hun forlod salen diskret og uden at vække noget opmærksomhed.

///out

[nicklas]

Nicklas hævede et bryn og så forundret på hende, men fulgte med. Han vidste ikke rigtigt hvad hun ville, men han fulgte efter hende. Han tog på et tidspunkt fat i hendes hånd fordi de kom ind i en gruppe mennesker. Han kunne se de var på vej ud af storsalen, men hvorhen vidste han ikke og han var egentlig ligeglad så længe hun var med. Der gik ikke længe før han også havde passeret gennem de store dobbeltdøre.

//OUT