Caera Iúile Delaney
Aug 19, 2012 21:19:46 GMT 1
Post by Caera Delaney on Aug 19, 2012 21:19:46 GMT 1
FULDE NAVN Caera Iúile Delaney.
ALDER Tretten.
FØDSELSDAG 8. april, 2070.
KØN Pige.
LOYALITET The Riddlers.
Det var først, da Caera fyldte tretten, at hun fik en idé om, hvad the Riddlers’ politik egentlig går ud på. Hun er derfor først begyndt at interessere sig for det nu, men om hun synes om det eller ej, er stadig et spørgsmål, der står ubesvaret.
NATIONALITET Irsk.
BLOD Fuldblod - gren af Ivory-slægten.
RACE -
TRYLLESTAV Ollivander, egetræ, 12,5’’ og med kerne af hippogriffjer.
KÆLEDYR En dværgugle kaldet Murph.
KOST Cleansweep.
KOLLEGIUM Ravenclaw.
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE 3. årgang.
PATRONUS Caeras bedste minde er, da hun startede på Hogwarts, da hun pludselig ikke var lige så ubetydelig, som hun havde følt derhjemme. Caera har aldrig formået at fremmane en fuldbyrdet patronus, men når hun kan, vil den tage form som en falk.
BOGGART Caera ser sin familie for sig, hvor hun selv står lukket ude baggrunden. Caera har altid været ganske diskret derhjemme, men hun frygter, at hun direkte skal blive glemt af dem.
DEMENTOR Da Caera engang prøvede at forsvare sin søster i et skænderi med deres bror, hvor hun derefter blev skubbet brutalt til og låst ude af værelset.
DRØMMESPEJLET Caera ser sig selv med sin egen bog i den ene hånd og priset for ’Årets forfatterheks’ i den anden.
AMORTENTIA Bål, blæk og bøger.
VERITASERUM Caera ser meget op til sin storesøster, men nogle gange kan hun føle sig meget misundelig. Caera og Aislings forhold et dog meget tæt, og Caera nævner det derfor aldrig.
FACECLAIM Dakota Fanning.
UDSEENDE Caera er stadig meget ung og stadig under udvikling. Hun måler endnu kun 1,63 meter og vejer omkring 52 kilogram, men er ikke nået til det punkt, hvor hun tænker meget over, hvordan hendes krop ser ud. Til forskel fra hendes søster har Caera mørkeblondt hår, der falder tungt ned på skuldrene. Hendes hud bærer en gyldenbrun nuance året rundt og er fejlfri udover fregner på næsen, der bliver ekstra tydelige om sommeren, hvor huden bliver meget solbrun (som også er en søsterforskel). Caeras øjne er ovale og blåfarvede og indrammes af fyldige øjenbryn. Hendes næse er en smule rund, og læberne smalle. Hun går aldrig med makeup og vælger oftest sin beklædning tilfældigt, da hun som sagt endnu ikke går særlig meget op i sit udseende. Caera går for det meste i kjoler og nederdele, som hun har fra kvinderne i familien. Det er dog ganske upraktisk for Caera, da hun holder af at bevæge sig steder hen, der ikke altid et helt passende for kjoler – blandt andet oppe i træer og i trænge korridorer på skolen.
INTERESSER
- Skrivning
- Læsning
- Quidditch
- Magi
- Venner
- Ballade
YNDLINGSFAG
- Forvandling
- Flyvning
PERSONLIGHED Til forskel fra hendes søster fordelte hatten Caera til Ravenclaw. Det overraskede hende, da hun forventede at skulle følge i sin søsters fodspor, men det var også en lettelse, da det gav Caera muligheden for at være helt sig selv – især efter en ganske isoleret tilværelse derhjemme. Siden Caera lærte at læse, har det været en af hendes yndlings ting udover at skrive, som hun åbnede øjnene op for omkring et år siden. Hun er derfor meget flittig i skolen og er (næsten) ynglingen i alle fag - det er dog ikke noget, hun blærer sig med, da det kun er ren interesse.
Men Caera er en meget fri sjæl, som gør, hvad hun vil. Så hvis skolearbejdet bliver for meget for hende, kan hun (næsten bogstaveligt talt) smide alt, hvad hun har i hænderne, for derefter at begive sig ud på eventyr. Caera har opdaget mange hemmelige korridorer på slottet, som hun tit bruger som smutveje, hvis hun er ved at komme for sent. Træklatring og flyvning tager også del af favorit-ting-at-gøre. I bund og grund foretager Caera sig altid noget og løber aldrig rigtig tør for energi.
Caera er altså heller ikke bange for at vise, hvad hun føler. Den unge ravn besidder et flot temperament, som mange på skolen har oplevet, da hun hjemmefra har lært, at man skal kæmpe for det, man vil have, og ikke give op. Stædighed grundlægger meget af hendes personlighed. Denne stædighed resulterer dog også i, at Caera reagerer stærkt på dårlige karakter eller andet, der ikke går efter hendes vilje.
Udover visse tilfælde er der dog altid et smil på læberne. Caera er meget imødekommende overfor alle typer af mennesker og har derved også en stor vennekreds på kryds og tværs. Men som hun har fyldt tretten år, er det gået op for hende, at hendes families politiske holdning ikke bare er et udtryk, men at der rent faktisk ligger meget mere bag det. Denne åbenbarelse har skabt megen forvirring hos den unge ravn, og hun har nu flere spørgsmål, hun gerne vil have svar på.
FAR Philip Delaney, 39 år, ansat i Ministeriet, fuldblod.[/i][/ul]
MOR Jane Éiraan, 37 år, ansat i Ministeriet, fuldblod.
SØSKENDE
Teodor Delaney, 18 år, lige gået ud af Hogwarts.
Aisling Delaney, 17 år, Slytherin 7. årgang.
FØDSELSSTED Dun Laoghaire, Irland.
HJEMBY Chipping Campden, England.
FAMILIEKÆLEDYR En ugle.
HUSALF En alf af hunkøn ved navn Axuda.
HISTORIE Hjemme blev Caera altid overset. Siden barnsben har hun aldrig vagt særlig stor interesse hos hverken sine forældre eller sin bror (hendes søster Aisling har dog altid været en undtagelse), men det var først noget, der rigtig gik op for hende i femårs alderen. Det skete juleaften, hvor Caera løb ubekymret rundt på terrassen. Men da den unge pige nåede kanten af stentrappen ned til haven, snublede hun over sin egne fødder og faldt ned ad trinene. Faldet stoppede først, da hun mærkede græsset i ansigtet, og dér nåede den dunkende smerte fra bulen i panden hende også. Men Caera blev ikke trøstet af sine forældre, men af Aisling – og det var her, det gik op for hende, at hun aldrig ville få så tæt et forhold til sine forældre, som hun fik med sin søster.
Alt dette forhindrede dog ikke Caera i at få en rolig barndom. Hun fik aldrig særlig meget ballade, da forældrene oftest ikke bemærkede det, og når Teodor fik en af sine teenage-humørsvinginger, gik det ud over Aisling. Caera holdt sig derfor meget for selv eller sammen med sin søster, når hun havde tid – hun havde egentlig ikke noget imod at være alene. Denne alene-tid blev dog mere til ensomhed, da Aisling blev optaget på Hogwarts, og Caera nu var alene i huset med sine forældre. Men til den unge piges overraskelse fik hun meget mere opmærksomhed af hendes forældre, når hun var det eneste barn i huset, hvilket hjalp hende med at komme igennem de sidste fire år, før hun selv modtog brevet fra Hogwarts.
Da Fordelingshatten placerede Caera på et helt andet kollegium end hendes søster, frygtede hun meget, at det ville påvirke resten af familien. Det gjorde det også, men det var kun for en kort periode, før det hele var som det plejede – og det var fordi (uden Caera vidste det), hun stadig kaldte sig en Riddler. Caera vidste egentlig ikke rigtig, hvad politik var, og hun vidste heller ikke rigtig, hvad the Riddlers’ holdning indenfor politik var. Så mens hun rendte rundt, spillede hende forældre på hendes uvidenhed.
De tre år, Caera har gået på Hogwarts, har indtil videre været de bedste i hendes liv. Men da hun fyldte tretten, var det som om, noget ændrede sig. Hun fandt ud af, hvad the Riddlers egentlig står for, og da var det som om, hun havde opdaget en masse hemmeligheder, nogen havde holdt tilbage for hende de sidste mange år. Alt dette gjorde hende meget forvirret, da det gik op for hende, at hendes familie havde undladt at fortælle så meget.
Caera er gået det tredje år i møde på en helt anden måde. Hun er fast besluttet på at få svar på sine mange spørgsmål, men da hun stadig er meget ung, sætter det hende i en forvirret og samtidig frustrerende situation.[/blockquote]
C-BOX NAVN Josie.
ALDER Sytten.
KONTAKT Uglepost.
ANDET Min chimpanse spiller banjo. Og så har jeg også skrevet karakterarket ud fra det næste skoleår.